I Trumps galleri af vildfarelser er særligt én risikabel for os alle
Det er ikke Grønland, Iran eller Venezuela, der kan blive Trumps største problem.
Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads — mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Læs mere om Jyllands-Postens lederskribenter her.
Washingtons globale eventyrpolitik trækker overskrifter, men også på hjemmebanen tager Donald Trump mål til en beslutning, der i bogstavelig forstand kan koste os alle dyrt.
Der er hård konkurrence, hvis man skal kåre månedens største fejltagelse fra Det Hvide Hus’ side. Er det idéen om, at man på langdistancen kan styre Venezuela og tjene store penge på dets olie? Er det antagelsen om, at Vladimir Putin er fredens bedste ven i Ukraine? Er det Trumps zigzagkurs i forhold til Iran eller vrangforestillingen om, at Grønland bør tilhøre USA?
Alle disse udenrigspolitiske luftnumre har globale implikationer og bliver da også analyseret og debatteret nonstop. Men måske er det en helt anden udvikling, der tager præmien som månedens fejltrin.
Trump-administrationens offensiv rettet mod formanden for Federal Reserve (Fed), den amerikanske centralbank, Jerome Powell, kan nemlig få store følger først for amerikansk økonomi og i næste række for den globale ditto.
Gennem årtier har Feds og andre nationalbankers mulighed for at sætte rentesatser uden at skele til kortsigtede taktiske overvejelser udgjort en hjørnesten i den måde, man har bedrevet økonomisk politik på i den demokratiske verden.
Ved at give nationalbankerne ro til at udføre deres opgaver – med prisstabilitet øverst på ønskelisten – er inflationen næsten overalt blevet trængt i defensiven. Tal fra Verdensbanken viser, at inflationen målt globalt er faldet fra et niveau på over 10 pct. om året i starten af 1980’erne til ca. 2,5 pct. i 2020’erne.
Det er en væsentlig årsag til, at vi i dag som samfund er rigere end nogensinde før. Politisk har den stabile prisudvikling også leveret rundhåndede dividender: En række af det 20. århundredes største katastrofer blev udløst af galopperende inflation.
Der står altså meget på spil, når Trump den seneste tid har forsøgt at svække Feds rolle ved at diskreditere og underminere Jerome Powell (som Trump i øvrigt selv placerede i embedet i 2018), mest dramatisk med truslen om en mulig strafferetslig efterforskning af Fed-chefen.
Årsagen til, at Trump forsøger at klippe Feds vinger, behøver man ikke at være universitetsøkonom for at forstå. Det er nemlig ikke begivenheder i Caracas eller Teheran, der afgør, hvordan den gennemsnitlige amerikaner opfatter den politiske situation. Det handler om mere jordnære faktorer såsom jobvækst og lønudvikling.
Skal Trumps Republikanere have en chance for at vinde midtvejsvalget i november og præsidentvalget i 2028, må der fuld damp under de økonomiske kedler, lyder logikken. Men den åbenbare risiko ved at køre med store underskud på finansloven og øge statsgælden kraftigt, mens man samtidig underminerer nationalbankens mulighed for at styre renterne på rationel vis, er, at det vil udløse voldsom inflation.
Et nyligt eksempel på dette er set i Tyrkiet, hvor renten måtte sættes op til 50 pct. for at få has på prisstigninger, der gik grassat, efter præsident Erdogan underminerede den tyrkiske centralbanks uafhængighed på samme facon, som Trump nu lægger op til i USA.
Trumps kortsigtede jagt på politisk gevinst ved at angribe Fed og Jerome Powell risikerer at udløse økonomisk turbulens af en art, vi ellers har været forskånet for gennem adskillige årtier.
Powells forgænger i embedet, Janet Yellen, opsummerede udviklingen med et ordvalg, man sjældent hører anvendt blandt nationaløkonomer, men som fint fanger, hvor meget der står på spil i denne sag: »Dette er vejen til en bananrepublik,« sagde hun.