Hvis vi vil fejre, at vi får flere penge, er der kun én ting at gøre: Brug dem
Flere penge, mere velfærd og et underskud af optimisme er, hvad du kan se frem til i det nye år.
Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads — mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Læs mere om Jyllands-Postens lederskribenter her.
Kan du mærke det? Hvis ikke, så bare rolig – det kommer. Fra årsskiftet er der udsigt til en bedre privatøkonomi for os alle. Med årets afgifts- og skattelettelser vil danskerne kunne beholde flere af deres egne penge. Det er både på sin plads og på tide.
Det er naturligvis forskelligt, hvem der vil komme til at mærke hvor meget. Neutraliseringen af elafgiften gavner alle. Alene dér sparer en gennemsnitlig husstand omkring 4.000 kr. om året.
Men derudover er der meget at glæde sig over, specielt hvis pensionen – og dermed det særlige beskæftigelsesfradrag – er inden for rækkevidde. Udover det, som en forhøjelse af det almindelige beskæftigelsesfradrag vil betyde.
Omkring tre millioner skatteydere får lettet trykket – i toppen såvel som i bunden. For 280.000 danskere betyder reformen farvel til topskatten. Indkomster mellem 588.900 og 750.000 kr. (efter AM-bidrag) er nu rykket over i den nye mellemskat på 7,5 pct. Topskatten er reserveret de virkelig høje indkomster – op til 2,5 mio. kr. – hvorefter den nye top-topskat på 20 pct. tager over.
Uanset om man kalder den millionærskat eller misundelsesskat, så er den nu trådt i kraft, selvom de nye skatteregler blev vedtaget allerede i 2023. Så længe siden, at selv regeringen lader til at have glemt det. Eller også taler man helst ikke om det, for også skattespørgsmålet er en kilde til splittelse.
Efter alle de år med »velfærd eller skattelettelser« er det sidste blevet socialdemokratisk politik i det regerende fornuftsægteskab. Der er ikke noget at sige til, at S-vælgerne er forvirrede med alle de indrømmelser, de præsenteres for. For hvad med velfærden? Jo tak, den får vi skam også.
Både kommunerne og regionerne kan se tilbage på endnu et år med økonomisk løft. Ifølge Økonomisk Redegørelse voksede det offentlige forbrug med 3,5 pct. sidste år og ventes at stige med 2,8 pct. i år. Det er ganske meget, også så meget, at man har lyst til at bemærke »ro på«.
Med Wammens ivrige opjusteringer af råderummet og statsministerens rungende »køb, køb, køb« ligner det, at både politikere og vælgere er blevet vænnet til tanken om, at der altid er flere milliarder i baglommen.
Resultatet er en talblindhed, hvor prioritering virker gammeldags og nøjsomhed nærmest mistænkelig. Skatte- og afgiftslettelserne rummer et spinkelt håb om det modsatte: en genopdagelse af respekt for andre menneskers penge.
Regeringen forventer, at skattelettelserne vil øge arbejdsudbuddet med 5.300 personer fra 2030 og give danskerne i alt over 10 mia. kr. mere i hånden. Så er spørgsmålet bare, hvornår danskerne tør tro på det og tør slippe tøjlerne?
Der er plads til det. Finansministeriet vurderer, at købekraften for en gennemsnitlig privatansat stiger med mere end 1.000 kr. om måneden før skat. Noget tilsvarende kan vente de offentligt ansatte, når overenskomsterne falder på plads. Folkepensionen stiger også.
Så hvorfor er vi så mugne?
Når vi spørges om de økonomiske fremtidsudsigter, er vi mere pessimistiske, end hvad realiteterne tillader. Det er både ubegrundet og usundt. For pessimismen har en grim vane med at bide sig selv i halen: lavere forventninger giver lavere forbrug, som igen kan skabe netop den afmatning, man frygter.
Det er en selvopfyldende og dyr profeti.
Hvis vi virkelig vil fejre, at vi nu får lov at beholde flere af vores egne penge, er der i grunden kun én måde at gøre det på: ved at bruge dem.