Det er godt, at EU strammer udlændingepolitikken. Omsider
Ny EU-aftale er et skridt på vejen mod at synkronisere den politiske virkelighed på udlændingeområdet med et flertal af Europas befolkninger. Og det er på høje tid.
Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads — mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Læs mere om Jyllands-Postens lederskribenter her.
EU-landenes ministre med ansvar for indre anliggender har nu vedtaget lovgivning, der åbner for modtagecentre uden for EU. EU-Parlamentet skal dog godkende aftalen, før den kan omsættes til virkelighed. Men det sker med stor sandsynlighed.
Fremover vil det så ikke være nødvendigt, at der er en forbindelse mellem asylsøgeren og tredjelandet. Med aftalen er det nok, at EU-landene har lavet en aftale med et sikkert tredjeland, så asylsøgeren kan få en korrekt vurdering af sin sag.
I 2018 var EU allerede sent ude, men det danske Socialdemokratis forslag om et modtagecenter i Rwanda blev alligevel mødt med stærk kritik. EU-Kommissionen mente dengang, at det var uforeneligt med internationale regler.
Det er et godt og helt nødvendigt skridt, at den tilgang ændres nu. Bedre sent end aldrig, må man tilføje. Muslimske parallelmiljøer, kendetegnet ved høj arbejdsløshed, udbredt kriminalitet og udfoldelse af ikke-europæiske værdier, udgør større og større udfordringer for de fleste lande i EU.
Den politiske nølen har de europæiske befolkninger meget længe været i oprør over, hvilket har givet nationalkonservative bevægelser vind i sejlene hen over hele kontinentet. Sverigesdemokraterne, Alternative für Deutschland og Rassemblement National er blot de oplagte eksempler.
Det er på høje tid, at den førte politik afspejler befolkningernes holdninger. Danskerne vil kun bakke op om aftalen i EU.
I fredags viste en meningsmåling i Weekendavisen nemlig, at en stor del af den danske befolkning bakker op om ambitionerne om at sende flere udlændinge ud af Danmark. Målingen viste faktisk, at danskerne er mere villige end den nuværende regering til at sende kriminelle udlændinge og indvandrere på offentlig forsørgelse ud af landet – også selvom det vil kollidere med både grundloven og internationale konventioner.
Næsten tre af fire danskere mener, at udlændinge dømt efter straffeloven skal udvises ved første dom – også selvom det strider imod Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Næsten tre af fire danskere mener, at udvisningsdømte udlændinge ikke skal kunne bevæge sig frit rundt uden for udrejsecentrene. Næsten halvdelen af danskerne mener, at indvandrere på offentlig forsørgelse skal sendes ud af landet.
Det er grunden til, at Socialdemokratiet de seneste år har mistet vælgere til Dansk Folkeparti og Danmarksdemokraterne.
Det er også i dette lys, at vi skal se weekendens melding fra Troels Lund Poulsen, der trak Venstre markant mod højre med signalet om, at Danmark skal træde ud af statsborgerretskonventionen, hvis ikke SVM-regeringen kan ændre den inden næste valg.
Mange EU-lande er slet ikke med i den konvention, så markeringen koster ikke Venstre det helt store, men er et vigtigt signal, der bringer Venstre på linje med de fire andre borgerlige partier.
Alle ved dog, at der skal fares med lempe. At gå enegang og træde ud af konventioner kommer uanset hvad med en pris. Faren er en underminering af den internationale retsorden, hvilket autokratiske styrer kun vil bifalde. Men færre udlændinge ind og flere ud er tydeligvis de europæiske befolkningers ønske. Også danskernes. Det har det været længe.
Det er derfor helt afgørende for både retsfølelse, demokrati og sammenhængskraft, at politikerne snart agerer derefter. EU-aftalen er et skridt på vejen.