Citatfusk er en alvorlig påmindelse om, at sandheden er udfordret
Jyllands-Posten har måttet afpublicere en kronik fra en række topfolk i Dansk Folkeparti. Der var fusket med citater. Det er pinligt, at toppolitikere lader det ske. Og en løftet pegefinger til medierne om at være på vagt - også over for dem, man burde kunne tiltro redelighed.
Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads — mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Læs mere om Jyllands-Postens lederskribenter her.
Forleden bragte Jyllands-Posten kronikken ”Remigration er ikke deportation”.
Det skulle vi aldrig have gjort. Ikke på grund af budskabet om at ville sende udlændinge ud af Danmark. Men fordi kronikken rummede en tidsindstillet bombe. Der detonerede, når Søren Pind, Martin Krasnik og Pelle Dragsted opdagede, at de var citeret for noget, de aldrig har sagt.
Det gjorde den så i weekenden, hvor det stod klart, at kronikken - forfattet af toppen af Dansk Folkeparti med Morten Messerschmidt i front - viderebragte tre eklatante eksempler på citatfusk.
Jyllands-Posten måtte derfor ty til den yderst sjældne handling at trække kronikken tilbage - et godt stykke tid inden, at partiet selv krøb til korset.
Men den er ikke sunket ned i glemslens dyb.
Naturligvis er Jyllands-Posten blevet bebrejdet, at vi lod fuskeriet slippe igennem til læserne. Og det tøver vi ikke med at beklage. Ufortrødent. Både over for de tre, der er blevet tillagt ord, de aldrig har sagt, og over for læserne, der har begrundet tillid til avisen.
Episoden er for Jyllands-Posten en påmindelse om, at det skred, der tilsyneladende sker i den politiske debat i Danmark - og resten af verden - i disse år, kræver, at stort set ethvert udsagn fra hvilken som helst debattør skal gennemgås med den store tættekam. Vi vil nu skærpe kravene til dokumentation for debattørerne, så det deklareres tydeligt, hvor f.eks. citater stammer fra.
Det er beklageligt, at der er brug for sådan et skærpet tilsyn - også med debattører, hvor man ellers burde kunne gå ud fra, at der var ”orden i penalhuset”, som DF udtrykte det, da man beklagede den aktuelle kroniks anløbne karakter.
Dansk Folkeparti har ikke ønsket at kommentere yderligere på kronikkens tilblivelseshistorie - f.eks. om der har været kunstig intelligens eller blot lav intelligens involveret.
Har AI været anvendt til at fabrikere kronikken, vil det i givet fald være endnu en alvorlig og rettidig advarsel om ikke at overlade sin forstand, sine holdninger og sin troværdighed til et vildtvoksende computerprogram. Ingen kan være så naiv at tro, at AI ikke allerede bruges også til debatindlæg. Det er et skræmmende perspektiv, når man oplever, hvor grænseløst og fejlbehæftet, det kan udmønte sig.
Og i tilfældet med den aktuelle kronik er der ikke tale om urutinerede skribenter eller brushoveder, men et folkevalgt parti med en professionel kommunikationsafdeling, der af en endnu uforklaret grund så stort på sandheden. Det er forstemmende, for hvis ikke de folkevalgte selv forstår at værne om det frie - og sande - ord, så er kampen mod russiske troldehære og fjendtlig faktaforvirring ikke vores største problem.
Jyllands-Posten har op til kommunal- og regionsvalget tirsdag afdækket, at det også har stået pletvist skidt til med håndtering af fakta i valgvideoerne fra Danmarksdemokraternes Inger Støjberg. Om disse fejl er resultatet af sjasket research, vides ikke. Måske lyder den kyniske kalkule, at der altid vil være nogen, der tror mere på Inger end på ”mainstream-medierne”. Hvem sagde Trump?
Denne gang var det Jyllands-Posten, der lod uforståeligt dilettantisk fusk slippe gennem nettet. Og paradoksalt nok var afsenderen en politiker, der som en umistelig del af sin verbale profil ofte mest har hån til overs for medierne.
Men episoden er en påmindelse til os alle om at tage vare på sandheden. For vores egen skyld. Og den demokratiske samtales skyld.