Udlændingestenen kan blokere blå bloks vej til magten
Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidt, har foreløbig fri bane til at ræse afsted med sine uhyrlige forslag. Og det viser, at der stadig er noget at komme efter i udlændingepolitikken. Specielt når resten af blå blok tøver med at svare Messerschmidt.
Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads — mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Læs mere om Jyllands-Postens lederskribenter her.
Remigration. Ordet er så nyt, at det ikke er dansk. I hvert fald findes det ikke på Dansk Sprognævns sproget.dk. Meget praktisk for den, der promoverer det, for så står det enhver tilhører frit for at lægge sine egne begreber ind i det.
Morten Messerschmidt har banen for sig selv.
For hvad mente manden egentlig, da han sagde, at »vi har brug for en remigrationspolitik«.
Ordene faldt ved 16-tiden under den lange åbningsdebat i Folketinget. Siden har han uddybet sine tanker i et interview med Weekendavisen, og er man særligt interesseret i, hvad der er på spil, kan man dykke ned i Dansk Folkepartis udspil ”Dansk fortid-Dansk fremtid”. Her nævnes ordet ”remigration” i øvrigt ikke.
Til gengæld er det ifølge mediernes database, Infomedia, optrådt næsten 100 gange i trykte medier siden åbningsdebatten den 9. oktober.
Blandt de mange indlæg er det især bemærkelsesværdigt, hvordan de borgerlige partier har forholdt sig til eller rettere ikke forholdt sig til DF-politikken om at hjemsende dem, » som ønsker at erstatte vores styreform og vores værdier, og som sætter koran og sharia i stedet for grundloven og bibelen«.
Længe var der bare tavshed. DF steg i meningsmålingerne. Ingen skulle tilsyneladende have noget klinket. Og ingen ville bryde det løfte, som de blå oppositionspartier angiveligt har givet hinanden om ikke at kritisere hinandens politik.
DF kunne uhindret køre videre og stødte kun på modstand fra ”forhenværende” som tidligere integrationsminister Bertel Haarder (V), der sammenlignede Messerschmidts forslag med »den menneskejagt, Trump har sat i gang i USA«.
”Forhenværende” har som bekendt ikke samme tyngde i politik som ”nuværende”.
En af dem, Liberal Alliances gruppeformand Ole Birk Olesen, tager ”remigration” med et skuldertræk. »Jeg kan ikke hidse mig op over det,« sagde han til Berlingske.
På denne side af et valg er tallenes hårde tale, at de blå oppositionspartier ikke kan stille med noget alternativ uden at tælle DF med. Andre som De Radikale kan se en klar fordel i at gå lodret imod. Foreløbig følges samme kurve, som er set før. DF hævder at blive misforstået og gør sig selv til offer.
Angiveligt mener mange, at læren af udlændingepolitikken, som for alvor eksploderede under Poul Nyrup Rasmussens (S) sidste regeringsperiode, er, at det er bedst enten at forholde sig tavs eller at lægge sig tæt op ad populistiske forslag. I et interview med Weekendavisen indrømmer Lars Løkke Rasmussen, som nu er moderat og udenrigsminister, men tidligere har været Venstremand og statsminister, at han selv bidrog til at »hoppe længere og længere ud« og »lod sig rive med af omstændighederne«.
Dansk Folkepartis fremgang og den debat, som Morten Messerschmidt har fremkaldt, viser, at der nu – snart 24 år efter at Anders Fogh Rasmussen (V) vippede Poul Nyrup Rasmussen af pinden – stadig er noget at komme efter på udlændingepolitikken. Især når følelser mikses med mere eller mindre fabrikerede fakta, men også fordi der rent faktisk er udfordringer, som ikke er løst.
Og det bliver de med statsgaranti heller ikke, hvis ikke debatten føres på et sagligt og oplyst grundlag. Vælgerne må ikke lades i tvivl om, hvad der er fantasi, og hvad der er fakta. Alene af den grund bærer partierne i blå blok et stort ansvar for at tale frem for at tie. For det vil være en eklatant fejltagelse at tro, at Messerschmidt kan ties ihjel.