Mandagens droner fløj lige igennem vores pyt-mentalitet
Danmark er ikke længere tilskuer til en fjern konflikt.
Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads — mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Læs mere om Jyllands-Postens lederskribenter her.
I skrivende stund ved vi ikke præcist, hvem der ramte os mandag aften, da to til tre droner lukkede luftrummet over Københavns Lufthavn. Men det står klart, at det var et hidtil uset angreb på kritisk infrastruktur i Danmark. Et oplagt mål for at teste vores beredskab – og vores mod.
Politiet, PET og Forsvaret er sammen med internationale aktører involveret i efterforskningen, og selv om mandagens begivenheder efterlader en del spørgsmål og et stort rum til hurtig fortolkning, er tiden ikke inde til forhastede konklusioner. Tiden er til at vågne op og erkende.
Politiet konkluderer, at en såkaldt »kapabel« aktør står bag angrebet, der føjer sig til rækken af dugfriske hændelser i Europa. Hændelser, der tegner et ætsende billede af virkeligheden af i dag: hackerangreb mod europæiske lufthavne. Russiske droner over Polen og Rumænien. Russiske jagerfly i estisk luftrum. Også Norge havde mistænkelige dronebesøg mandag. Truslen er ikke længere teoretisk, heller ikke i Danmark.
For mange danskere blev mandag aftens begivenheder (forhåbentligt) et wakeupcall. Tankerne gik måske til depoterne: Har vi stadig vand, pasta og kontanter til tre døgn?
Pludselig føles robusthed ikke længere som en fjern skræmmeøvelse, men som en reel mulighed, der er kommet alt for tæt på.
De seneste års snak om truslen fra øst, risikoen for hybridkrig og angreb på, hvad der binder landet sammen, er mest blevet ved snakken og fortrængt i belejlig dansk ignorance. Talrige cyberangreb, et mystisk skib uden for Grenaa, forsøg på at manipulere den demokratiske samtale i Europa og gaslækage ud for Bornholm er eksempler på en ny sikkerhedspolitisk virkelighed.
Hybridkrig rammer der, hvor det gør mest ondt: vores infrastruktur, vores tillid og vores hverdag. Når droner kan lamme en lufthavn, eller hackere kan lukke vandforsyningen, bliver frontlinjen trukket helt ind i vores dagligdag. Dronerne over Kastrup må én gang for alle cementere, at pyt-tilgangen ikke holder mere – og i øvrigt ikke har gjort det længe.
Det kræver, at vi som samfund begynder at tænke sikkerhed bredere end militær styrke. Vi er kommet et stykke, men man tvivler på, at vi er helt klar.
Dansk udenrigspolitik er ikke længere kun retorik. I en højspændt verden har den konsekvenser, og de kan meget vel være større, end at lufttrafikken i København bliver lammet for en aften.
Når Danmark opruster med luftforsvar til 58 mia. kr., ændrer vi også vores rolle i Europa. Investeringerne er svaret på ordren om »køb, køb, køb«. Rusland reagerer med et forudsigeligt modsvar: fordømmelser, trusler – og måske med droner i Københavns luftrum.
Derfor er det afgørende, at Danmark og vores allierede svarer klart og kontant. Ikke bare med militært isenkram, der først leveres om flere år. Dronerne over lufthavnen var måske netop konsekvensen af vage vestlige svar efter krænkelser i Polen, Rumænien og Baltikum.
Militære reaktioner bør følges op med indgreb mod den russiske krigsøkonomi. Planerne ligger allerede i skufferne hos europæiske magthavere. Skufferne skal åbnes.
Frygten, handlingslammelsen og »det går nok«-mentaliteten må ikke blive hængende. Både borgere, politikere og myndigheder bliver nødt til at forholde sig til, hvordan virkeligheden virkelig er. Ikke hvad vi drømmer om, den skal være.