Demokratiet har tømmermænd, før Folkemødet er slut
Det er ikke kun versefødderne, der halter på Bornholm. Der er sprækker i den demokratiske granit.
Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads — mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Læs mere om Jyllands-Postens lederskribenter her.
Man skal besidde væsentligt mere selvbeherskelse end en tilstræbt rappende Magnus Heunicke, når man skal beskrive Folkemødet, der er i fuld gang. Arrangementet er langt bedre end sit rygte og lever slet ikke op til de fordomme, der næres langt væk fra Bornholm. Jo, det har et skær af fætter-kusine-fest. Men det er også langt mere folkeligt, levende og demokratisk opmuntrende, end hængemulerne giver indtryk af.
I Allinge kan man løbe ind i ministre, partiledere, kommissærer og konsulenter. Verdens ledere kunne med fordel gøre dem selskab.
»Hvis bare de ku’ komm’ til møde her og slå sig ned, ku’ freden få en chance,« skriver Bertel Haarder i sin egen hyldestsang til sin egen idé om et folkemøde, der blev realiseret første gang for 15 år siden.
Disse dages begivenheder på Bornholm giver dog ikke kun anledning til at sole sig, for det danske demokrati har det ikke så godt, som man kan bilde hinanden ind over fadøl og fællessang. Det viser de første konklusioner fra Magtudredningen 2.0, som udkom torsdag, og som meget passende blev præsenteret på Folkemødets hovedscene.
Den første magtudredning så på det danske folkestyres tilstand ved overgangen til det 21. århundrede. To årtier senere fokuserer Magtudredningen 2.0 på områder, hvor der siden er sket store samfundsmæssige forandringer: mediernes udvikling, folkestyrets institutioner og demokratisk deltagelse.
Magtudredningen 2.0 kortlægger med andre ord styrkerne og svaghederne ved det danske demokrati, der overordnet set trives, men hvor der er små sprækker, der isoleret kan forekomme at være af mindre betydning, men som tilsammen udgør en bekymrende tilstandsrapport.
Den opdaterede magtudredning lytter efter, hvor det piber og knager: En stigende andel af befolkningen har ikke stemmeret. Borgernes politiske selvtillid matcher ikke nødvendigvis deres politiske kompetence, og de har mistillid til politikerne. Partierne forbinder ikke befolkningen med demokratiet. Digitaliseringen skaber ulige adgang til inklusion og velfærd, hvilket også Justitia flere gange og med rette har peget på.
Ifølge Magtudredningen 2.0 er den såkaldte demokratiske viljedannelse presset af techgiganternes magt over, hvilke informationer vi præsenteres for. Det har givet de traditionelle medier dårligere betingelser for at producere kvalitetsjournalistik, fastslås det. Samtidig er lobbyland blevet mindre gennemskueligt, og de ressourcestærke aktører veksler penge til indflydelse, fremgår det i en af de netop offentliggjorte bøger ”Dansk demokrati i perspektiv”.
Hos de egentlige beslutningstagere er demokratiet bl.a. udfordret af centraliseringer, presset faglighed og politisering af embedsværket samt Folketingets kapacitet til at varetage mængden af opgaver. Af og til spænder de demokratiske processer ligefrem ben for, at problemerne bliver løst. Reformer virker ikke efter hensigten.
Magtudredningens første publikationer er altså langtfra noget festskrift til det demokratiske folkemøde. Det er en påmindelse om, at vi midt i forargelsen og fortvivlelsen over, hvordan det bedrøveligt står til internationalt i en krisernes tid, selv har vores – og ganske meget at kæmpe med. De næste års planlagte publikationer fra Magtudredningen 2.0 vil sikkert afsløre endnu flere.
Det kræver noget af os alle sammen, også af Heunicke eller andre trawlfri typer, der i disse dage måtte pjatte rundt på og bag ved scenerne i Allinge. Demokrati skal være mere end en stemning.