Dronekrigen i Ukraine og Rusland er en advarsel til os

Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads — mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Læs mere om Jyllands-Postens lederskribenter her.

Da sværme af ukrainske droner søndag angreb russiske luftbaser flere tusinde kilometer bag fronten, var det et voldsomt slag mod russiske strateger, der i deres tænkning på flere punkter hænger fast i det 20. århundrede.

Det var dengang, stort var godt. Enorme, stående hære på hver sin side af jerntæppet. Gigantiske bombefly, der fra en placering dybt inde i baglandet stod klar til at eksekvere ødelæggende atomangreb mod fjenden.

På få minutter demonstrerede ukrainerne, i hvor høj grad realiteterne har ændret sig. I 2025 kan droner, hvis pris tælles i titusinder af kroner, udslette fly med en værdi, der tælles i hundreder af millioner.

Krigen i Ukraine er den første store landkrig i Europa i næsten 80 år, og den har en række af de attributter vi kender fra de to verdenskrige - hundredetusinde af dræbte, millioner på flugt, byer ødelagt af bombardementer.

Men der er også på flere punkter tale om en ny type krig. Det mest slående symbol på dette er dronerne – Ukraine venter at indsætte 2,5 mio. af dem alene i år. Også anvendelsen af kunstig intelligens og den asymmetriske krigsførelse, som Ukraine med angrebet søndag gav en spektakulær prøve på, er tegn på dybtgående forandringer i den måde, der føres krig på.

Det er afgørende, at disse nye realiteter medtænkes, når forsvaret af Danmark den kommende tid udbygges og effektiviseres.

For selvom ukrainerne ofte har ført an, hvad angår innovation på slagmarken, så er russerne både udspekulerede og lærenemme. De har draget deres konklusioner af krigens forløb, og det ville være letsindigt at antage, at angreb, som det vi så søndag, kun kan finde sted i det fjerne Sibirien.

Rusland har i en årrække lagt vægt på det, der kaldes hybridkrig – alt fra misinformation og påvirkningsaktioner over cyberangreb til sabotage og voldelige overfald.

Under krigen i Ukraine har Moskva opnået nye erfaringer og afprøvet teknologier, der kan anvendes også mod Vesten - herunder Danmark.

Det er i denne nye virkelighed, at man i den kommende tid skal udmønte historisk store stigninger i forsvarsudgifterne.

Der er opbygget et betydeligt efterslæb i det danske forsvar, både mandskabsmæssigt og hvad angår investeringer i materiel.

Meldinger på Grundlovsdag fra forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) om skabelsen af en mobiliseringsstyrke, snarlige indkøb af elementer til et jordbaseret luftforsvarssystem og en fremrykning af den nye model for værnepligten samt en samarbejdsaftale med Norge peger i den rigtige retning.

Russiske væbnede provokationer mod lande, der indgår i de vestlige alliancer, er tænkelige indenfor en relativt kort tidshorisont, så det er nødvendigt, at der kommer fart over feltet.

Men det er samtidig vigtigt, at hastværk ikke bliver lastværk. Det gælder både i forhold til styringen af den planlagte enorme udpumpning af offentlige midler - og i forhold til at sikre, at dispositionerne faktisk modsvarer nutidens – og ikke gårsdagens - trusselsbillede.

Det er her, erfaringerne fra Ukraine kommer ind. Danmark har qua sin fortjenstfulde opbakning til ukrainerne et bedre indkig end de fleste lande, hvad angår realiteterne på slagmarken.

Vi har hjulpet ukrainerne – deres eksempel kan til gengæld hjælpe os, når der skal formuleres en forsvarspolitik, som ikke hænger fast i sidste århundredes logikker.