Grundloven er hovedperson i et brag af en fest

Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads — mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Læs mere om Jyllands-Postens lederskribenter her.

For 20 år siden var det nok at udsende grundloven til alle 18-årige. Nu skal der mere til for at tiltrække opmærksomheden. Danmarks 176 år gamle grundlov er hovedperson i et gigantisk party med farver, glimmer, perler, fjer, banko, show, skattejagt, quiz og fællessang på Christiansborg.

I 2005 var det nyskabende, da Folketinget besluttede at udsende grundloven med post til unge og nye statsborgere med formanende ord fra Folketingets formand, Christian Mejdahl (V), om det ansvar, der påhviler en, når man er myndig. Men her var så muligheden for at få »indsigt i det dokument, som beskriver spillereglerne i det danske samfund og en symbolsk invitation til at tage aktivt del i samfundslivet«.

De første unge, som kunne fiske grundloven op af deres postkasse, er nu 38 år og lige præcis unge nok til, at både postbude og en ”Min grundlov” med løver og fyrtårn på en broderet forside synes som levn fra en tidligere verden. Deres børn kan nu gå på opdagelse i en to meter høj grundlov, hvor de kan skrive deres egne paragraffer. Vinde præmier ved et bankospil, dekorere deres eget festtegn og stemme i fællessang med Katrine Muff, hvis de vel at mærke er i København. Men også andre får alternativer til det sædvanlige grundlovsmøde med taler under bøgen.

Ud over festen på Christiansborg varmes der op med partilederdebat i tv og et utal af grundlovsfester landet over. Tag blot Sjørring Skole i Thy, som klør på med balloner, perleplader, mooncar-ræs, muffins og Hjem-is. Tolkningen af tiden er, at der råbes på det unge, nemme og underholdende, også når det er kompliceret. Et koncept, som angiveligt også skal få grundloven til at glide ned, når Folketinget for første gang åbner dørene for det helt store grundlovsbrag.

»Stærke kræfter i civilsamfundet arbejder gennem grundlovsfesten på at løfte grundlovsdag til en større og mere festlig national fejring af vores demokrati, fællesskab og grundlov. Det vil Folketinget gerne bakke op om,« lyder det fra Folketingets formand, Søren Gade (V).

Alt efter temperament og ståsted kan man kalde det nødvendig nyskabelse eller tivolisering, men uanset om man rynker på næsen eller klapper i hænderne, så minder dette års gigantiske grundlovssatsning på godt om demokratiets betydning og på ondt om, at demokrati ikke er givet, men på verdensplan en stadig mere trængt styreform.

Rusland og Kina taler for sig selv. Det gør USA efterhånden også. I det land, som i 00’erne gik i krig for demokratiets udbredelse i Afghanistan og Mellemøsten, knager det på hjemmefronten med miskreditering af dommere og indskrænkelse af minoriteters rettigheder.

Tal fra tænketanke som Freedom House og Alliance of Democracies understreger udviklingen.

I sin rapport for 2025 noterer Freedom House, at det for 19. år i træk går tilbage for den globale frihed, og at der ikke er udsigt til, at det bliver bedre. I hvert fald ikke uden kamp. Freedom House bemærker, at friheden er truet af væbnede konflikter, gryende autokratier og demokratisk valgte ledere, som tilsidesætter de sædvanlige demokratiske kontrollerende organer for at nå deres mål.

I 2025-udgaven af rapporten om opfattelse af demokrati, som Alliance of Democracies står bag, oplyses det, at på verdensplan har Kina overhalet USA som det land, flest lande har et positivt indtryk af. Men undersøgelsen viste også, at et stort flertal af verdens mennesker fortsat ønsker demokrati.

Der er både noget at arbejde for og noget at arbejde med.