Det gik jo forrygende dårligt, så lad dem bare gøre det igen
Vand i væggene, skimmelsvamp og milliardoverskridelser præger nye sygehuse. Der er overhængende fare for nye fiaskoer, når de gamle hospitaler skal fornyes.
Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads — mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Læs mere om Jyllands-Postens lederskribenter her.
Om ikke andet står kirkerummet nu færdigt på Nyt Aalborg Universitetshospital (NAU). Bjørn Nørgaard har stået for udsmykningen, bl.a. med en imponerende glasmosaik, som illustrerer dansen om guldkalven, der førte til plagerne. Dem har der været nok af både i Nordjylland og andre regioner, der bygger såkaldte supersygehuse. Meget tyder desværre på, at plagerne ikke er ovre.
Mange hospitalsbygninger er ved at falde fra hinanden. I sundhedsreformen er der afsat 25,5 mia. kr. til en omfattende renovering af nedslidte sygehuse og til at etablere en række lokale sundhedshuse.
Hvem skal stå i spidsen for den store sanering? Staten skal i hvert fald ikke, har indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) tidligere på året slået fast og peger på et skrækeksempel: Niels Bohr Bygningen hos Københavns Universitet. Styret af staten, otte år forsinket og milliarder dyrere end planlagt. Ingen kan vel gøre det dårligere? Jo, regionerne, det har de endda papir på. Så dem bliver det.
Listen over regionernes kvalifikationer til at styre direkte ind i en ny storm af byggebøvl og budgetoverskridelser er lang:
Danmarkshistoriens største hospitalsbyggeri ved Aarhus var plaget af overophedede sengestuer, vand i væggene og hul i budgettet. En økonomisk åreladning kendetegner også det nye supersygehus ved Hillerød, som derudover er seks år forsinket. Det overgås af Bispebjerg Hospital, der kan tages i brug otte år senere end planlagt, og som bliver op mod 2 mia. kr. dyrere end budgetteret. Taget skulle lægges om, og facadebehandlingen spules væk i Odense, der også har døjet med lignende problemer som i det nordjyske, hvor et nyt problem er dukket op under vinyl- og linoleumsgulvene.
I 2023 fandt man vand på gulvet over 110 steder i Hospitalsbyen. Vandet var trængt ind på stuerne, fordi murpappen var monteret forkert. 40 murere måtte banke 3.600 huller i den ellers spritnye bygning for at stoppe indsivningen af vand, der nu viser sig at have gjort stor skade.
En rapport, som Nordjyske har fået aktindsigt i, viser, at der er konstateret skimmelsvamp i 59 af 141 prøver, og at det reelle omfang er ukendt.
Skimmelsvamp og et svækket helbred er en dårlig cocktail. Spørg bare på det nedslidte Rigshospitalet, hvor flere patienter, herunder kræftramte børn, har fået infektioner som følge af skimmelsvamp. Flere dødsfald sættes i forbindelse med sådanne infektioner, og på den måde går det hele i ring: Regionerne skal trods den overbevisende dokumentation for manglende evne til at renovere sygehuse, der er så nedslidte, at utætte vandrør og facader udløser skimmelangreb. Samtidig formår regionerne at skabe optimale betingelser for skimmelsvamp i helt nye byggerier.
Eksperter har peget på, at regionerne i flere tilfælde har været for sendrægtige og ikke i tide grebet ind, når budgetterne begyndte at skride, og byggerierne begyndte at skride.
»Det er vores vurdering, at de ressourcer, der er til rådighed hos bygherren, med få undtagelser ikke besidder den nødvendige erfaring og de faglige kompetencer,« fastslår to eksterne eksperter efter at have vurderet Region Nordjyllands evner til at bygge et sygehus, skriver Nordjyske om et notat, avisen har fået aktindsigt i.
Sammenlagt er den fysiske sanering af de danske sygehuse fra 2026 til 2035 dømt til at gå galt med regionerne for bordenden i skurvognen. Hver dag får sin plage. Lad de private aktører komme til. Der er omtrent stats- og regionsgaranti for, at det ikke kan blive værre.