Udlændingedebatten er tilbage – det er umiddelbart dårligt nyt for S

Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads — mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Læs mere om Jyllands-Postens lederskribenter her.

Folketingets afslutningsdebat i onsdags bevidnede det. Det faktum, at De Konservative nu vil sætte grænser for indkommende arbejdskraft fra muslimske lande, viser det. Debatten om udvisning af kriminelle udlændinge understreger det.

Udlændingedebatten er tilbage. Det er dårligt nyt for Socialdemokratiet.

Først i 2015 opdagede det, at antallet af fremmede alligevel betyder noget. Det opdagede også, at det var nødvendigt at føre en striks politik, der kunne hjælpe udlændinge til uddannelse, arbejde og et liv uden for kriminalitet. Det skete nemlig ikke, som statistikkerne fortalte, af sig selv.

Det skridt forandrede det politiske landskab. Socialdemokratiet har siden kunnet hente mange stemmer over midten. Nu stod det langt om længe også vagt om Danmark og dansk kultur.

Sådan da. For er det et strammer-parti eller taler det bare om det? Trods et stort arbejde, så bliver socialdemokraterne ved med at give tvivlere noget at have deres tvivl i.

Asyltallet er i dag lavt, men den samlede indvandring fra muslimske lande er ikke desto mindre steget under Mette Frederiksens regeringer. Det viser nye tal fra Udlændinge- og Integrationsministeriet. Samtidig er efterkommere af indvandrere, som modtager førtidspension, også steget.

Det er to tal, der er dårligt nyt for et parti, der vedholdende har bedyret, at det står for en stram og fair udlændingepolitik.

Partiets udlændinge- og integrationsordfører, Frederik Vad, har kæmpet for at fremme den tredje erkendelse i udlændingedebatten – at uddannelse, job og et liv uden kriminalitet ikke nødvendigvis forhindrer mennesker i at undergrave vores samfund. F.eks. brud på tavshedsløfter, der understøtter social kontrol af kvinder, eller når socialrådgivere ikke vil anbringe misrøgtede børn, fordi det strider imod synet på familien i indvandrermiljøer.

Men arbejdet saboteres ikke kun af tallene fra Udlændinge- og Integrationsministeriet.

Der er eksempler på islamitisk indflydelse i Socialdemokratiets eget kommunale bagland, som ikke er blevet behandlet overbevisende.

Koranloven groede mere i Moderaternes have end i Socialdemokratiets, men det er socialdemokraterne, der lider under dette knæfald for antidemokratiske og voldsparate islamister. Det samme er tilfældet med forslaget om at forbyde bederum på offentlige uddannelsesinstitutioner. Moderaterne er imod. Socialdemokratiet kan ikke stemme for.

Regeringen har udpeget en ”konventionsambassadør”, Nicolaj H. Petersen i Udenrigsministeriet, der skal arbejde med at gøre det muligt at udvise dømte kriminelle udlændinge. Han arbejder dog kun halvtids på sagen. Endnu har ingen rigtigt hørt fra hr. Petersen.

I Danmark er det for længst dagligdag med politi- og militærbeskyttelse af synagogen i Krystalgade og den jødiske Carolineskolen, ligesom jøder ikke kan færdes med kalot på Nørrebro i København. Det har årene med Socialdemokratiet i Statsministeriet ikke ændret på.

Socialdemokratiet vil være strammere, men giver tvivlere gode grunde til at synes, at der tales mere, end der handles.

Torsdag besøgte statsminister Mette Frederiksen premierminister Meloni i Rom. De to vil sammen med syv andre lande forsøge at sikre opbakning til at gøre op med Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, der ifølge dem besværliggør muligheden for at smide kriminelle udlændinge ud.

Det er en vigtig melding for Socialdemokratiet. En realisering vil givet kunne overbevise mange tvivlere. Det vil være et stort skridt hen imod at lukke udlændingeflanken over imod blå blok.

Det er en flanke, man stadig taber valg på.