Forskellen på Wammen og en padel-ivrig bankrådgiver er ikke ret stor

Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads — mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Læs mere om Jyllands-Postens lederskribenter her.

Nyder du store bededag? Nå nej, den er jo arbejdsbelagt, så vidt det nu lader sig gøre på danske arbejdspladser, hvor ugens sidste dag ofte er lig med fælles morgenmad, fredagsbar og kalkuleret effektivitetsfald.

Først tog krisesnak og frygt friheden fra store bededag, for der skulle fyldes penge i krigsmaskinen. Siden kom der andre undskyldninger, men hver gang finansminister Nicolai Wammen (S) har regnet efter, bliver han ved med at finde stadig flere milliarder i det økonomiske råderum, og det har efterhånden udviklet sig til lidt af en farce.

Så nu skal Finansministeriets regnemetoder justeres, så resultaterne stemmer mere overens med virkeligheden, og det lyder jo både snusfornuftigt og vel sent. Efter alt at dømme er der stadig langt til Emma Holtens formeldrøm om også at indregne værdien af omsorgsarbejde i såvel det offentlige som i hjemmene.

En ny metode kan i stedet omfatte parametre som lavere fertilitet, systematisk mindreforbrug og højere provenuer fra selskabsskatten. Det ændrer ikke på, hvad råderummet er: en prognose, der i høj grad er baseret på forventninger samt valg og fravalg af, hvad der på mellemlang sigt skaber værdi.

Allerede nu forventer Wammen endnu en »betydelig« opjustering af råderummet denne sommer, og det falder tilsyneladende på et tørt sted med krig, klima og et kommunalvalg lige om hjørnet.

Sidste års økonomiaftale mellem staten og kommunerne blev den (for kommunerne) bedste i flere år, men nu skal der oprustes gevaldigt, og det kan jo kun blive på bekostning af noget andet.

Så det er belejligt, at den socialdemokratiske finansminister endnu en gang opjusterer råderummet og dermed også forventningerne hos kommunerne, hvor mange socialdemokratiske borgmestre ikke længere vælges som en selvfølge til valget den 18. november.

Kun selv at beholde magten optager den socialdemokratiske partitop mere end ikke at tabe kommunalvalget i bl.a. København, Aarhus og »hjemme« i Grønlandskvarteret og omegn. Timingen er belejlig og er set mange gange før. Den har vi regnet ud.

Råderum skal behandles varsomt, for det er ikke bundter med rede penge, som Wammen finder i et vagtsomt øjeblik. Det er et skøn, og skøn er en usikker størrelse, særligt i en verden, som ikke længere præges af det forudsigelige.

Man kender det fra banken; gennem bunker af padeludstyr kæmper man sig frem til sin såkaldte rådgivers skrivebord og spørger, hvordan vedkommende mon tror, renten udvikler sig.

Trods den kortærmede skjorte med rester fra julefrokostens karrysalat (årstal uvist) håber man på et håndfast svar, men så siger han noget i retning af: »Hvis jeg vidste det, sad jeg nok ikke her. Tø. Hø.«

Wammen sidder stadig i Finansministeriet og bør være varsom med at dele ud af penge, hvis eksistens er baseret på skøn og holdninger til, hvad der kan værdiansættes og hvordan. Forudsætninger, bl.a. udviklingen i den strukturelle beskæftigelse, kan hurtigt skride.

Det er et farligt udgangspunkt for at bruge flere penge til en umættelig velfærdsstat, et presserende klimaværn, pensionsreform og fundamental oprustning.

Glemt er under alle omstændigheder skatteyderne. De bliver nok aldrig rigtig en del af ligningen, selv om de er fundamentet. Når alt kommer til alt, var der nok alligevel råd til, at vi kunne holde fri store bededag.

Vi tager endnu én for holdet, og pengene skal nok få ben at gå på, for det gør skattepenge altid – spørgsmålet er bare hvilken vej.