Omvendt Trump-effekt giver håb for Europa
Det liberale partis valgsejr er en udstrakt langemand til Trumps forsøg på at tryne Canada og indlemme landet i USA. Europæiske politikere kan med fordel tage ved lære.
Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads — mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Læs mere om Jyllands-Postens lederskribenter her.
Donald Trump har på 100 dage ændret stort og småt i international politik, men langtfra altid på den facon, kaosagenten i Washington havde forestillet sig.
Resultatet af det canadiske parlamentsvalg afholdt mandag er en syngende ørefigen til Trump og co.s primitive og endimensionale opfattelse af globale relationer.
Før Trump tonede frem på scenen, stod Canadas regeringsbærende Liberale Parti til en kold afvaskning. Canadierne var godt trætte af de liberale efter næsten 10 år med Justin Trudeau som karismatisk, men også ineffektiv og selvpromoverende frontfigur.
I begyndelsen af året lignede valget en sikker sejr til Canadas konservative parti, der med nogen succes havde lagt sig over i det populistiske vognspor, men to mænd har siden ændret ligningen fundamentalt: Mark Carney og Donald Trump.
Med toldpolitiske udfald mod Canada – en af USA’s allerstørste samhandelspartnere – og absurde opfordringer til at indlemme landet som stat nr. 51 har Trump ageret elefant i den ellers så velordnede canadiske porcelænsbutik.
Det har så udpræget vist sig at være til Mark Carneys fordel. Den tidligere centralbankchef, Trudeaus efterfølger på posten som premierminister, udstråler nemlig al den principfasthed og sunde fornuft, som USA’s præsident mangler.
»Jeg er mest nyttig under en krise,« sagde Carney tidligere på året. »Jeg er ikke så god i fredstid.«
Og det er noget, som ligner en krigssituation, Canada befinder sig i nu, hvor USA – en stabil allieret gennem årtier, hvis ikke århundreder – truer med at ødelægge landets økonomi med høje toldmure og endda rumler med at bringe dets suverænitet i fare.
»De vil have vores ressourcer, de vil have vores vand, de vil have vores jord, de vil have vores land. Det får de ikke,« har Carney sagt.
Det budskab har i den grad taget kegler hos vælgerne: I begyndelsen af januar lå de liberale i målinger på 20 pct. af stemmerne, mandag fik de mere end det dobbelte. Politikere i Europa gør klogt i at tage ved lære af dette forløb.
Der er talt meget om Trump-effekten – hvordan den populistiske hvirvelstorm vil inspirere ligesindede til at gøre op med den liberale verdensorden, der i øjeblikket får skylden for lidt af hvert. I praksis har det bl.a. haft indflydelse på den politiske udvikling i Tyskland, hvor Trump-satellitten Elon Musks uforblommede opbakning til det højrenationalistiske Alternative für Deutschland har givet dette parti ny luft.
Men canadierne har vist os, at der er en anden vej end at bøje nakken og bede om godt vejr i Washington. Tilsvarende tendenser spirer så småt frem i Europa. Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, har fået ny vind i sine noget slappe sejl som frontfigur i debatten om en styrkelse af europæisk forsvar. I Ukraine har Washingtons chikane af præsident Volodymyr Zelenskyj sendt dennes mådelige opinionstal på himmelflugt. Også i Danmark har statsminister Mette Frederiksens faste linje i spørgsmålene om Grønland og Ukraine haft effekt.
Vælgerne kan godt se forskel på opportunistisk medløb og principfast modstand – og de er klar til at belønne det. Det er den opmuntrende lære af Canadas overraskende valgresultat.