Corydon blev populær på at være upopulær. Den karma får han brug for nu

Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads — mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Læs mere om Jyllands-Postens lederskribenter her.

DR’s nye generaldirektør, Bjarne Corydon, er en ægte swiftie. Når han skal begraves en dag, skal hans nærmeste på jagt efter en stenhugger, der kan levere en gravsten med et citat af Taylor Swift.

For han vil ifølge et interview hos TV 2 have en gravsten med en bestemt linje fra sangen ”Karma”, hvor den amerikanske countrysangerinde synger om karmabegrebet. Logikken om, at alle intentionelle handlinger belønnes eller straffes som fortjent.

»Karma’s a relaxing thought / Aren’t you envious that for you it’s not?«

»Karma er en beroligende tanke. Er du ikke misundelig over, at det ikke gælder for dig?« synger Swift. En halvt filosofisk og halvt ironisk kommentar om selvretfærdighed. Bjarne Corydon forstår den dybere mening, må vi gå ud fra.

Det er ikke sikkert, alle gør det. Men sikkert er det, at de gerninger, han har foretaget i sit hidtidige liv, i høj grad har været udslagsgivende for, at det netop er ham, som nu får Mediedanmarks vigtigste post. Præcis den karma er der også brug for i DR.

Bjarne Corydon var en af de mest upopulære finansministre i nyere tid. Det var netop det, der gjorde ham så populær. Med sin sænkelse af selskabsskatten, privatisering af Dong, en blå skattereform og et mislykket forsøg på at afskaffe store bededag var der ingen tvivl om, at her var en finansminister, som turde træffe beslutninger. Han lod sig ikke tynge af, hvad det gamle partibagland måtte mene. Ansvarlighed vægtede tungere end Anker Jørgensens arv.

Corydonismen blev et skældsord på venstrefløjen.

Som chefredaktør og direktør på Børsen har han heller ikke ligefrem forsøgt at vinde nogen popularitetskonkurrencer i mediebranchen. Lidt på samme måde har han fået meget få point i mediebranchen internt. For han har talt mere til Børsens læsere end til Journalistforbundets medlemmer.

Det er Corydons største styrke. En evne til at se tingene lidt udefra, selv når han er en del af systemet selv. Og et mod til at træffe upopulære beslutninger.

Præcis den karma er der brug for i DR. Vi er alle sammen tvunget til at betale for DR’s indhold, og dermed har vi skabt en stor milliardkonkurrent, som er en enorm udfordring for små, private medier i Danmark. Hvis Corydon skal gøre noget klogt, skal han arbejde meget mere sammen med private medier og ikke insistere på, at public service er noget særligt statsligt.

Og han skal afspejle virkeligheden, som den er for de fleste. Bruge sin egen karmalov til at modstå politisk korrekthed, hvilket før har lønnet sig.

Bruge sine erfaringer fra tiden i McKinsey til at skære ned på den del af DR, som ikke skaber konkrete resultater for danskerne. Som Morten Messerschmidt skrev om DR’s organisationsdiagram for nylig: »Det er mildest talt svært at gennemskue, hvem der laver noget, og hvem der blot holder møder om det.«

Derfor efterlyste han en gennemgribende analyse af hele organisationen. Et velkendt greb for virksomheder, der skal spare. Men en fremmed disciplin for DR, der primært er vokset i sine 100 år og aldrig har skullet tjene sine egne penge.

Her må Corydon hjertens gerne sætte ind med sine erfaringer med økonomisk ansvarlighed.

Og så må han træde i karakter som leder modsat sin forgænger. Maria Rørbye Rønn havde orden i penalhuset, og der siges næsten kun godt om hendes ordentlighed og integritet. Men hun var lige så synlig som en solformørkelse i gråvejr, og det var en stor svaghed. Senest i sagen om kryolit-dokumentaren, hvor ”hovedet i busken”-strategien fra ledelsessiden nærmest var det allermest ødelæggende for DR’s troværdighed.

Det er svært at forestille sig Corydon gå i ét med licenstapetet.