Der er kun to køn. Og én præsident. Alle andre kan rende og hoppe

Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads — mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Læs mere om Jyllands-Postens lederskribenter her.

Her var klichéen om, at ”hele verden fulgte med” for en gangs skyld næppe nogen overdrivelse. For indsættelsen af Donald Trump som USA’s 47. præsident får konsekvenser for alle. Fra Arktis til Argentina, fra Kina til Kyiv.

Og selv om den løsmundede ejendomsudvikler allerede har opført sig som præsident i en rum tid, hvor det bestemt ikke har skortet på udmeldinger, så var det alligevel nu, at verden holdt vejret. For hvad ville hans første tale som lovformelig præsident byde på?

Mette Frederiksen kunne i hvert fald notere, at Grønland ikke blev nævnt ved navn. Kun sagde Trump, at USA vil udvide sit territorium. Og blandt andet ”tage Panama-kanalen tilbage.” Det føjede sig til den samlede fortælling om en genrejsning af næsten bibelske dimensioner af et USA, der ifølge Trump lige nu er et mentalt og økonomisk fallitbo. Der var ingen grænser for de katastrofer, som Demokraterne har efterladt til ham. Men tuschpennen vil straks blive sat på overarbejde for at underskrive en gedigen stak dekreter, der alle skal rulle verden tilbage til det, Trump selv betegnede som en guldalder.

Det var en despots tale. En leder, der ikke tåler vaklen i geledderne. Var den oversat til russisk, ville nogen måske tage den for at være holdt af Putin. For der er ingen over eller på siden af Trump. Eller USA. Hvis ikke resten af verden gør, som han siger, så kan de rende og hoppe. Den nye præsident lod ingen i tvivl om, at han er parat til at blæse alle andre - også allierede - en lang march, hvis ikke de retter ind efter USA. Trump lagde op til høje toldsatser - igen uden at sætte nationer på, men over en bred kam, måtte man forstå.

Og der skal bores efter olie. Drill, baby, drill! Som i det gamle vilde vesten skal der graves efter de rigdomme, der ligger under amerikanernes fødder. USA skrider fra internationale klimaaftaler, for den grønne omstilling er blot endnu et af de venstreorienteredes misfostre, der suger penge ud af amerikanernes lommer og skader USA. Og som forhindrer dem i at realisere sig selv. Blive rigere.

For det er det, det handler om for Trump. Rigdom. I et samfund, hvor ikke mindst hans nye tech-venner har opnået en ufattelig rigdom, er grøften mellem dem og den almindelige amerikaner blevet meget dybere. Intet tyder på, at de vil bruge en tøddel af deres formuer på at gøre noget fundamentalt ved de dele af det amerikanske samfundssystem, der for alvor trænger til en ny start, som f.eks. sundhedsområdet, som er en veritabel pengemaskine, der ikke er til gavn for almindelige amerikaneres helbred.

Symptomatisk stod Elon Musk da også og hoppede som en lille dreng, da Trump sagde, at amerikanerne ville arbejde for at kunne plante Stars & Stripes på Mars. Ja, hvem mon skal sende en raket afsted - og profitere af det? Trump har haft enormt held med at knytte disse forretningsfolk til sig. Primært fordi de er af samme egomaniske støbning som ham. Tiden vil så vise, om egoerne kan holde til holdarbejde.

Trumps indsættelsestale rummede således ikke meget nyt. Han har buldret løs om det meste på forhånd. Ikke engang budskabet om, at menneskeheden i det nye USA fremover vil bestå af to køn - og kun to køn - var en overraskelse. USA bliver nu ét stort sociologisk eksperimentarium, hvor den fornuft, som Trump siger styrer alle hans handlinger, bliver normen. Interessant bliver det. Skræmmende interessant.