Vildrede i store danske byer: Fundamentet under historiske S-bastioner vakler
Socialdemokratiet styrer ifølge ny måling mod et katastrofalt kommunalvalg og kan ikke takke andre end sig selv.
Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads — mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Læs mere om Jyllands-Postens lederskribenter her.
På den voksende liste over nuværende eller tidligere borgmestre, der ikke stiller op til kommunalvalget næste år, er ni socialdemokrater. Blandt S-borgmestrene, der har meldt sidste omgang, er flere markante navne. Tag f.eks. Holstebros H.C. Østerby. Eller Thomas Gyldal, der ud over at have været Herlevs borgmester i 13 år også er nyvalgt næstformand for KL. Den post blev ledig, da partikammeraten Jacob Bundsgaard pludselig ikke længere ville være borgmester i Aarhus. Pladsen blev i november overdraget til Anders Winnerskjold, og der venter ham og de andre S-borgmestre i de større byer noget af en opgave.
Om det er nok til at vinde overborgmesterposten i København, at forhenværende minister Pernille Rosenkrantz-Theil, dømt for med levende dværghøns at have forstyrret Folketingets arbejde, for nylig blev belønnet som kommandør af Dannebrogordenen, er tvivlsomt. Trods tidligere tiders åbenbart ustyrligt brændende engagement lader det til, at end ikke hun tror på borgmesterprojektet.
En ny måling, som statskundskabsprofessor Kasper Møller Hansen har foretaget for Ugebrevet Mandag Morgen, viser, at de øvrige røde partier i Københavns Borgerrepræsentation står til 53 pct. af stemmerne. Vel at mærke uden at tælle Socialdemokratiet med i regnestykket.
Men også i andre tæt på kroniske S-byer skal der kæmpes ekstraordinært for at bevare magten. Tilbage i Aarhus står Socialdemokratiet ifølge Kasper Møller Hansen til en tilbagegang på fire procentpoint i forhold til valget i 2021. Hjemme i statsministerens Aalborg står S til en tilbagegang på tre procentpoint.
Blandt de største byer, der traditionelt har været sikre stik for S, er Odense tankevækkende den eneste, hvor borgmesteren i dag hedder det samme, som da den nuværende valgperiode begyndte den 1. januar 2022. Her venter der også smæk. Borgmester Peter Rahbæk Juel kan ifølge målingen vente en tilbagegang på fem procentpoint. Venstre-profilen, tidligere minister Lars Christian Lilleholt udfordrer med sit kandidatur ikke bare Rahbæk, men også S på en af bastionerne.
Fundamentet vakler under S-højborgene, og partiet kan ikke entydigt bortforklare egen nedtur med andres optur. Enhedslisten fylder skræmmende meget i hovedstaden, men er med selvskadende adfærd tæt på at udradere sig selv i Aarhus. Her har SF stået stærkere, men ifølge Kasper Møller Hansens analyse ikke nok til at kunne lindre den lussing, rød blok samlet står til at få. S står med ansvaret, men ikke med løsningen. Også i S er der langt fra livet i kommunerne til verdensbilledet på Christiansborg.
Hverken Birgit Hansen, Frederikshavn, eller Hans Stavnsager, Faaborg-Midtfyn, listede ud ad rådhusenes bagdøre, da de sagde farvel i år. Det manglende samarbejde med Christiansborg blev betonet: »Nogle gange virker det, som om det handler mere om at få den rigtige overskrift i de nationale medier, end det handler om at løse de problemer, som faktisk eksisterer i vores samfund. Det inkluderer også mit eget parti,« fastslog Stavnsager til DR, da han først på året smækkede med døren.
Næste års kommunalvalg ser ud til at blive det mest spændende i mange år. For S er der ikke kun borgmesterposter, men også prestige og selvforståelse at tabe. I et dystert verdensbillede har statsministeren travlt med at genopridse sin karakter som krisestatsminister. Men ”ejer” hun også forståelsen for den krise og det katastrofevalg, der tilsyneladende venter i de kommuner, der skal levere den velfærd, hun har sat sig i spidsen for at bevare?