Sluk for kontakten, træk vejret, og red nattesøvnen
Hverken elnettet eller fornuften kan følge med planerne om solenergi. Det er på høje tid med en timeout.
Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads — mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Læs mere om Jyllands-Postens lederskribenter her.
Det er mørkt derude lige nu. Det er dog ikke den eneste grund til, at det er svært at se fornuften i det kapløb om solceller, som jordejere, kommuner og selskaber i øjeblikket deltager i. Et race uden regulering, uden retning og uden en defineret mållinje. Det lyder som spild af energi.
Rundtomkring i landet barsles der med solcelleanlæg med en samlet kapacitet på 61 gigawatt. Nogle af dem er på de helt indledende stadier, andre er klar til at blive koblet på elnettet. Eksperter kalder den planlagte volumen for »urealistisk høj«. For der vil slet ikke være behov for så meget solenergi i 2030. Faktisk er markedet allerede ved at være mættet.
Alligevel skyder der stadig projekter op her og der. Det ødelægger nattesøvn og fremtidsdrømme for naboerne. Ikke alene er planer om en solcellepark egnet til at skabe utryghed, men også splid mellem lodsejere, der drømmer om højere udbytte på et solcelleanlæg end ved landbrugsdrift, og de naboer, der har udsigt til sorte marker og tvivl om, hvorvidt de kan sælge huset. Sol- eller guldfeberen skaber også en betydelig mængde sagsbehandling i kommunerne. I Kolding er man blevet overdynget af ansøgninger om projekter i en grad, så man har sat et midlertidig stop for nye.
Der findes utvivlsomt professionelle spillere på energimarkedet. Det er de aktører, der formår at rejse rentable anlæg med en vis lokal opbakning. Man har dog det indtryk, at solenergi også er en broget basar. Også i Kolding er man bekymret for lykkeriddere, der jager øjeblikkelig profit og en plads på elnettet, inden erkendelsen af en overskruet etableringshast har indfundet sig.
En ellers opadgående kurve er nu blevet flad, viser Energistyrelsens seneste opgørelse over udbygningen af solcelleanlæg. I løbet af det seneste halve år er der ikke tilsluttet et større anlæg til elnettet. Årsagerne er flere: Transmissionsnettet er underdimensioneret til at optage den strøm, der måtte komme fra solcellerne. Dage med negative elpriser på grund af stærk vind og lejlighedsvis sol undergraver økonomien. Efterspørgslen på el er ikke af den kaliber, som man forventede. Og endelig bremser den massive lokale modstand, som flere anlæg forståeligt møder, for en realisering.
Solcelleselskabet Better Energy har i år sagt farvel til 40 pct. af medarbejderne, og et storstilet samarbejde med Andel er lagt på køl. Direktøren kalder på en timeout. Det giver på alle måder mening. Strømmen af planlagte projekter, der tilsammen udgør mere end seks gange behovet, viser, at besindelsen endnu ikke har indfundet sig. Men det viser også, at området trænger til overordnet styring og ikke er egnet som hasard på tid, hvor de udviklere, lodsejere og kommuner, der er hurtigst og smartest, løber med deres del, inden det er for sent. Et spil med få vindere og mange tabere.
Et sted at starte er den simple markedslogik, at udbuddet skal følge behovet, og at alle projekter skal være i overensstemmelse med den nationale energipolitik. Dernæst, at solcelleparker kun etableres steder, hvor det eksisterende elnet er i stand til at aftage strømmen. Det kunne være i byerne og på havnene.
Færre projekter vil betyde grundigere forarbejde og bedre inddragelse af naboer. Med ens spilleregler vil der kunne stilles krav til bæredygtighed, miljømæssige hensyn og visuel udformning. Det vil desuden sikre, at solcelleanlæg, ingen har brug for, ikke spænder ben for de omfattende planer for genoprettelse af vådområder og skovrejsning.
Grøn omstilling er ikke egnet til hastværk, men til ordentlighed, fornuft og inddragelse. Og nå ja – at passe på naturen.