En vild, våd hverdag truer husejerne
Der kommer stadig mere ødelæggende vand. Og selv løsningerne sejler.
Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads — mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Læs mere om Jyllands-Postens lederskribenter her.
Vand, masser af vand, har altid været et vilkår i Danmark. Voldsomme stormfloder som den altødelæggende ved Vadehavet i 1634 med op til 15.000 menneskeliv og tabt land på samvittigheden har skrevet sig ind i historiebøgerne. I dag er vandet et hverdagsproblem, og prognoserne siger, at det kun bliver værre.
Det kommer fra oven, fra siden og fra neden: De 12 måneder fra juli 2023 til juni i år var de mest regnfulde i dansk vejrhistorie. De seneste 100 år er den årlige nedbør steget med 100 millimeter. Stormfloderne rammer stadig hyppigere, og grundvandet står nu særligt i Syd- og Sønderjylland samt i Østjylland så højt, at der også i år er udsigt til massive oversvømmelser.
Alt tyder på, at vi i fremtiden vil få endnu mere nedbør, flere storme og langt mere intensiv og voldsom regn.
Grundejere og deres pumper kæmper en forgæves kamp med vandet. Omkring 450.000 boliger har mere end 80 pct. af året under en meter til grundvandsspejlet. Individuelle tiltag som et omfangsdræn er ikke længere en løsning.
Imens der altså er udsigt til flere ødelagte huse, våde haver og søvnløse nætter, venter husejere og kommunerne stadig på en juridisk udvej. Den er oversvømmet af komplicerede regler, modstridende interesser, manglende lovhjemmel og uacceptabel sendrægtighed.
Løsninger båret af frie, lokale initiativer burde i princippet være at foretrække, men når pumpelaug, grundejerforeninger og klimalaug ikke kan enes eller skaffe de nødvendige midler, og når f.eks. en særdeles kringlet vandløbslov spænder ben, må der kollektive løsninger til.
Efter stormfloden i 1634 gik beboerne på den lille nu tyske vadehavsø Pelworm sammen om datidens klimatilpasningsløsninger. På naboøen Nordstrand byggede hver mand sit dige. Levevilkårene for de to befolkningsgrupper blev meget forskellige.
Som det forholder sig i dag, har hverken staten eller kommunerne ansvaret for at afværge skaderne på huse og infrastruktur som følge af de rekordhøje grundvandsspejl.
I efteråret 2023 fremlagde regeringen omsider en længe ventet klimatilpasningsplan, der rummer en intention om at give kommunerne myndighedsansvaret for det højtstående grundvand, og at spildevandsselskaberne skal kunne etablere kollektive løsninger på steder, hvor det kan betale sig for samfundet at gøre noget ved vandet.
Mange forsyningsselskaber har takket være høje afgifter udviklet sig til store virksomheder. En katastrofal mangel på vedligeholdelse og dimensionering af kloaknettet har skabt et efterslæb, som i den grad mærkes i dag. Selskaberne har dermed noget at rette op på, og det er på tide, de kommer på banen og viser deres værd. Hvis de altså må, men det må de stadig ikke.
For endnu er der ikke sket mærkbart yderligere med det nødvendige lovarbejde, siden klimatilpasningsplanen blev fremlagt ved Thyborøn Kanal. På det tidspunkt havde kommuner og boligejere allerede ventet i flere år på et svar fra Christiansborg.
Det lyder fra Miljøministeriet, at man i samarbejde med bl.a. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet tørskoet arbejder på nødvendige lovændringer, som man dog først venter klar til politisk behandling i 2025.
Det er urimelig lang tid at vente for grundejere og kommuner, som i flere år har trippet for at komme i gang med at gøre noget ved alt det vand, som de kommende måneder igen ventes at skabe flere og mere massive problemer.