Vikinger risikerer at plyndre kommunekassen
Hvad kan aarhusianerne forvente af et vikingeindtog? Det kan man måske svare på i Ringkøbing.
Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads — mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Læs mere om Jyllands-Postens lederskribenter her.
I Aarhus barsler kommunen og Moesgaard Museum med planer om at opføre et museum klos op ad byens domkirke. Netop den placering var centrum for vikingebyen Aros, som opstod i slutningen af 700-tallet.
Med vikingeskibene kom verden til Aarhus, og et nyt museum til anslået mellem 500 og 600 mio. kr. skal gøre det samme, lyder forventningerne. Man regner med 390.000 besøgende om året, og det er mjød i øregangene på nogle af de lokale politikere.
To af byens rådmænd er i hvert fald klar til allerede nu at afsætte de første 8 mio. kr. alene til forundersøgelser, borgerinddragelse og en arkitekturkonkurrence. Det første skridt burde i stedet være at trække vejret dybt og sikre sig, at ikke blot de faglige og historiske forudsætninger for et nyt museum er på plads.
390.000 er mange gæster at skulle lokke igennem tælleapparaterne. Faktisk er det mere, end hvad landets fem største nuværende vikingeattraktioner har af besøgende. Tilsammen. Vikingeskibsmuseet i Roskilde, tæt på Københavns mange turister, havde sidste år godt 179.000 gæster. Hvad der skal få over dobbelt så mange gæster til Aarhus og endnu et museum om vikingetiden, fortaber sig i tågerne af benovelse.
I York, England, finder knap en million turister hvert år vej til Jorvik Viking Centre. Efter sigende et af Storbritanniens mest populære attraktioner, hvor især kørende forlystelser trækker mange familier til. Museet er kritiseret for sin Disneyland-tilgang, der benytter sig af virkemidler som seriøse danske museer nok ikke vil røre med en ildtang.
I sin ph.d.-afhandling fra 2016 konkluderer mag.art. i forhistorisk arkæologi Andreas Bonde Hansen: »Kombineret med konstateringen af det store og homogene udbud af vikingetidsattraktioner må det konkluderes, at ”markedet er mættet”, og at konkurrencen blandt vikingeattraktionerne, som de på nuværende tidspunkt formidles, er (for) høj.«
Det er vist kun i kulturverdenen, der er tæt forbundet med offentlige kasser, at man kan overveje at etablere noget nyt i et marked, der i forvejen er mættet.
Selv om fonde sikkert vil bidrage til opførelsen af et nyt vikingemuseum i Aarhus, kan der vente en ubehagelig regning, hvis virkeligheden viser sig ikke at stå mål med visionen. Spørg bare skatteborgerne i Ringkøbing-Skjern. Her åbnede i 2020 oplevelsescentret Naturkraft. På papiret også et populært tema, der skulle være »et trækplaster for både danske og internationale turister«.
A.P. Møller Fonden og Ringkøbing-Skjern Kommune gav hver 100 mio. kr. til det 250 mio. kr. dyre museum, som man forventede, at 280.000 gæster ville besøge i åbningsåret. Reelt blev der solgt 33.000 billetter. En truende konkurs blev kun afværget takket være en underskudsgaranti fra kommunen på i alt 7,5 mio. kr. Det gjorde, at Naturkraft i 2023 fik et overskud på 4.649 kr. Besøgstallet var på 45.585.
Noget lignende bør ikke gentage sig. Politikere og andre, der måtte være klar til at kaste penge i det ellers sikkert udmærkede projekt, bør lade uvildige vurdere de reelle forudsætninger. Den vurdering udføres sjældent bedst af museumsfolk fordybet i deres egen faglighed og skabertrang eller en kommune forblændet af endnu en skrøbelig chance for ”at sætte byen på verdenskortet”.
Aarhus har altid puttet med sin del af vikingehistorien, der ellers fortælles om vidt og bredt både herhjemme i og udlandet. Den fortjener at komme op i dagens lys, men det bør være fingeren, der bliver stukket i jorden før spaden.