FN-rapport afslører, hvad Israel dybest set er oppe imod: Retten til at eksistere

Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads — mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Læs mere om Jyllands-Postens lederskribenter her.

Nu må også FN medgive, at der var noget om snakken. Ansatte i UNRWA, som er FN’s organisation for palæstinensiske flygtninge, var direkte involverede i angrebet på Israel den 7. oktober 2023.

Der er ifølge FN tilstrækkelige beviser for, at ni UNRWA-ansatte har medvirket. I undersøgelsen, som er foretaget af FN selv, indgik 19 personer. Kun i ét tilfælde kunne man med sikkerhed fastslå, at vedkommende ikke havde været involveret i det makabre angreb, som kostede omkring 1.200 mennesker livet, ca. 250 blev taget som gidsler, 115 befinder sig stadig i Gaza. Mindst 40 af dem ventes at være døde. Et angreb, som var uhørt både i sin dimension og med den brutalitet, som Hamas-krigerne gik til værks med i nedslagtningen af uskyldige mennesker.

Der gik ikke mange dage, før fokus flyttede. Debatten om konflikten i Gaza handler ikke om Israels tab, men om Israels hævn og de palæstinensere, som har mistet livet. Tallet opgives til at være knap 40.000 mennesker ifølge de Hamas-kontrollerede myndigheder i Gaza. Israel har holdt Gaza i et jerngreb og har fået kritik, for gengældelsen for angrebet den 7. oktober i fjor er ude af proportioner.

Oprindelig skulle UNRWA, som det fremgår af dens egen hjemmeside, tage sig af alle, der boede i Palæstina mellem den 1. juni 1946 og den 15. maj 1948, og som mistede deres mulighed for selvforsørgelse efter konflikten i 1948, som førte til oprettelsen af staten Israel. I 2024 vil det de facto sige palæstinensiske flygtningene – eller rettere efterkommere af palæstinensiske flygtninge, som stadig i det store og hele lever af UNRWA. I 2021 gik 545.000 børn på UNRWA’s skoler, 398.044 mennesker fik socialhjælp fra UNRWA, og 1,7 mio. mennesker modtog humanitær hjælp, fremgår det af UNRWA’s egne oplysninger.

På den ene side er ganske mange mennesker afhængige af hjælpen, på den anden kan det ikke udelukkes, at FN-organisationen lever i en slags symbiose med de mennesker, som den skal tage sig af. Hertil hører rekrutteringer af personale. Men selv i et så radikaliseret miljø som i det Hamas-styrede Gaza, må det alligevel vække til eftertanke, at der i en organisation, som deklareres som humanitær, findes mennesker, som ikke alene sympatiserer med Hamas, men også er villige til at medvirke i et makabert og stærkt voldeligt angreb på civile.

FN-rapporten, som afslørede de ni, er en oprejsning til Israel, som er blevet kritiseret for at påpege de fakta, som FN nu må erkende. Hamas-fortællingen om, at Israel kun var ude på at underminere FN-organisationen, bredte sig og gav luft til de palæstinensiske faner, som vajer i europæiske byer under sloganet ”from the river to the sea”.

At forestille sig, at en FN-rapport vil åbne sindet hos de demonstranter, som ensidigt taler palæstinensernes sag, vil nok være naivt. Men måske kan det gøre indtryk på dem at læse cv’et på den mand, som nu er valgt til at stå i spidsen for Hamas: Yahya Sinwar, 61 år og idømt fængsel på livstid fire gange, bl.a. for at myrde palæstinensere, som samarbejdede med Israel, og ophavsmand til ord om, at Hamas ikke skal diskutere, om Israel skal anerkendes. »Diskussionen handler om, hvornår vi vil udslette Israel.«

Det viser sammen med afsløringen af de ni ansatte i UNRWA, hvad Israel er oppe imod: Mennesker i et system, som ikke er villige til at forhandle eller indgå kompromiser, men som kun har et mål: at udrydde staten Israel. Kampen står om Israels ret til at eksistere.