Danskerne vælter sig i penge, siger Lose. Men alligevel mangler der penge
Det går næsten ufatteligt godt med dansk økonomi. Det er ellers ikke længe siden, det ikke gjorde det.
Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads — mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Læs mere om Jyllands-Postens lederskribenter her.
Har det været en dejlig pinse? Været en tur eller to i planteskolen efter nye forsyninger til haven og måske en rundering i det lokale byggemarked, inden der til sidst blev handlet til en god frokost som belønning for anstrengelserne med de grønne fingre?
Eller har du bare siddet i solen og ventet på den næste lønseddel, der ser lidt bedre ud end den forrige?
I den forgangne uge var det økonomiminister Stephanie Loses tur til at stråle om kap med forårssolen, da hun kunne fortælle vælgerne, at det går nærmest ufatteligt godt i Danmark, rent økonomisk. Selv optimistiske prognoser er blevet overhalet indenom af virkeligheden. Taleskriveren i Finansministeriet har siddet med ekkoet fra den tidligere finansminister Thor Pedersens legendariske udtalelse om, at »snart kunne vi købe hele verden«, i ørerne. Og virkelig anstrengt sig for ikke at komme til at skrive noget lignende. For dengang endte det som bekendt ikke med, at Danmark købte noget som helst af verden. Nærmest tværtimod.
Det er naturligvis en klassisk dansk disciplin at sidde og pille længe nok i huden, til der kommer et sår – for hvor kommer alle de – ekstra – penge lige pludselig fra? Man har ligesom oplevet noget lignende for ikke så længe siden, da finansminister Nicolai Wammen med lige så halvmånerundt smil bekendtgjorde, at der var fundet synligt mange flere milliarder i statskassen end forventet. Det var lige efter den omstridte afskaffelse af store bededag, hvilket gav regeringen noget af et forklaringsproblem. For når der nu var penge nok – ja, mere end rigeligt tilsyneladende – hvorfor så smadre en af årets største konfirmationsdage? Det problem havde Lose ikke. Hun havde ikke afskaffet noget som helst. Her var glæden Jordens eneste gæst til pressemødet.
Men da smilet døde ud, dukkede erindringen om klagesangen fra KL for nylig frem. Det er blevet så svært for de fleste kommuner at opretholde det niveau for velfærd, man er blevet enige om, så de nærmest trygler staten om at slippe flere midler.
Og der står den så parkeret. Fortællingen om velstanden i Danmark. Politikerne har en gedigen pædagogisk opgave med at skære ud i pap for danskerne, hvorfor det kan gå næsten ufatteligt godt og på samme tid fremvise et offentligt system, der på flere centrale områder fremstår noget forhutlet. Ikke kun Forsvaret, men også ventelister, nedskæringer, nedslidte skoler osv.
Det er selvfølgelig skønt at blive dyppet i sukkervand og få at vide, at vi er dygtige til det der med penge – hvilket derfor præmieres med de største lønstigninger i over 30 år. Og det er godt, at flest muligt af de penge, der tjenes, bliver i de fortjentes lommer.
Regeringen bedyrer, at den kanaliserer de penge, der er nødvendige, ud til kommuner og regioner. At der ikke bliver unødigt mange skattekroner liggende på Slotsholmen. Begge parter kan ikke have ret. Så midt i glæden over, at det går bedre end ventet, blandt andet takket være et slankeprodukt fra Novo Nordisk, er det på sin plads at sikre sig, at pengene ikke bliver puget – eller brugt på den slags projekter, der hives op af skrivebordsskuffen, når der er højvande i de offentlige kasser. Velstanden skal anvendes af danskerne, der skaber den – og til danskerne, der har betalt til de ydelser, de forventer.
Så, jo tak, Stephanie Lose. Danskerne er glade for, at der er penge nok. Og er også parate til at bruge af dem. Men vi behøver ikke købe hele verden.