Coop får kunstigt åndedræt, men krisen fortsætter
Når en virksomhed er i indtjeningskrise, er der kun ét håndtag at dreje på, og det er omkostningerne. I Coop er krisen så dyb, at intet eller ingen er fredet.
Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads — mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Læs mere om Jyllands-Postens lederskribenter her.
Coop har i årevis været i krise. Strategien, hvis man overhovedet kan bruge det ord, har været formuleret som en gang uigennemtænkt ordgejl. I mellemtiden har hovedkonkurrenten, Salling Group, vokset sig større og stærkere med denne enkle strategi: Det handler om at tjene penge. Først derefter kan koncernen formulere budskaber om fokus på bæredygtighed, sundhed og økologi for blot at nævne nogen af Coops mange ambitioner.
Fredag kom det frem, at energiselskabet OK har skudt 2 mia. kr. ind i Coop og dermed reelt overtaget styringen. Hvis ikke det var sket, ville Coop falde helt sammen. Det er en modig beslutning. Det er forventningen, at den vaklende dagligvarekoncern får et underskud på omkring 1 mia. kr. i 2023. Så er der groft sagt kun 1 mia. kr. tilbage.
Og problemerne slutter ikke her. Den afgående direktør, Kræn Østergård Nielsen, lægger ikke skjul på, at han er kørt helt ned efter blot fire år ved roret. Det har været ren kriseledelse – illustreret af, at Coop har været tvunget til at sælge ejendomme for at holde skuden oven vande. At finansiere driften via sine værdier er første skridt mod den afgrund, som Coop selv har bevæget sig henimod.
Kræn Østergård Nielsen beskriver rationalet sådan: »I de gode år byggede vi ejendomsporteføljen op til dårlige tider.« Den slags er rendyrket spekulation, og vi taler højrisiko. At basere en koncern med 40.000 ansatte på spekulation er uansvarligt.
Den afgående direktør lægger heller ikke skjul på, at det bliver et langt, sejt træk, og at nedturen ikke vendes her og nu. Det bekræftes af, at bestyrelsesformand Jeff Gravenhorst afviser at sætte årstal på, for hvornår Coop får overskud igen.
Det er ubetinget positivt, at OK nu overtager den reelle styring af Coop, hvis ledelsesstruktur hidtil har været lige så uigennemsigtig som det nye vurderingssystem, der ligger til grund for boligskatterne. OK får bestemmende indflydelse og flest repræsentanter i bestyrelsen. Energiselskabet har lidt over 5 mia. kr. på kistebunden og har i sit seneste årsregnskab igen demonstreret evnen til at tjene penge med et overskud på knap 900 mio. kr.
Man fristes dog til at mene, at OK’s beslutning om at hælde penge i en kriseramt dagligvarekoncern er dumdristig. Men man må formode, at selskabets direktør, Michael Løve, og finansdirektør, Thor Jørgensen, begge med en fortid i Salling Group ved, hvad de går ind til. Det er betryggende, at formanden for Coops bestyrelse nu er Jeff Gravenhorst. Den tidligere ISS-direktør kender om nogen præmisserne for at få overskud i en branche med benhård konkurrence.
Vi er også nødt til at vende ejerstrukturen, selv om det er kontroversielt – ikke mindst i landbruget. Coop er et andelsselskab og kan i modsætning til et aktieselskab ikke skaffe penge ved at udbyde flere aktier. Dermed er selskabet helt og aldeles afhængig af vennerne i andelsbevægelsen. Denne gang havde Coop en ven i nøden, men ser man rundt i landskabet med kriseramte fødevarekoncerner, kan det have været den eneste ven.
Der er altså penge på vej fra en god ven til de tømte kasseapparater i Coop, men det er langtfra sikkert, at det er nok. Mange års svigt både fra ledelse og ejere lader sig ikke fjerne fra den ene dag til den anden. Der vil med næsten garanti dukke nogle ubetalte regninger op, når OK gransker regnskaberne i og organisationen af Coop. Når en virksomhed er i indtjeningskrise, er der kun ét håndtag at dreje på, og det er omkostningerne. I Coop er krisen så dyb, at intet og ingen er fredet.