Når de kan snyde i Aarhus, kan de snyde over alt i landet
Der er særdeles ringe kontrol med partiernes brug af offentlige støttemidler, viser historisk sag fra Aarhus. Der er ingen grund til at tro, at den er enestående.
Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads — mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Læs mere om Jyllands-Postens lederskribenter her.
Et håndskrevet notat om påståede kampagneaktiviteter hos Dansk Folkeparti i Aarhus er et af elementerne i en opsigtsvækkende sag om snyd med partistøtte.
Det var partiets nu tidligere lokalformand Knud N. Mathiesen, der med hvad der mest af alt ligner et husholdningsregnskab, i 2021 forsøgte at forklare kommunen, hvordan partiet angiveligt havde brugt kommunale kroner til politiske aktiviteter. Regnskabet var dog konstrueret til lejligheden. Partiet havde ikke haft alle de udgifter, som formanden og kassereren påstod, har Jyllands-Postens Lokalaviser afsløret.
For nylig blev der så skrevet dansk retshistorie. Knud N. Mathiesen og kassereren blev idømt 60 dages betinget fængsel. DF fik en bøde på 50.000 kr. Aldrig tidligere er der faldet dom i Danmark om snyd med partistøtte. En støtteordning baseret på tillid og ringe kontrolinstanser.
I Aarhus får partierne hvert år 8 kr. for hver stemme, de fik ved kommunalvalget i 2021. Samlet løber det årligt op i 1,4 mio. kr. Lignende kommunale ordninger findes i alle landets kommuner, der skal finde pengene i de kommunale budgetter, sidste år 25 mio. kr. Bruger partierne ikke midlerne i tilskudsåret, skal det overskydende beløb modregnes næste års tilskud.
I takt med sagen om Dansk Folkeparti blev afsløret, begyndte andre partier i Aarhus pludselig at indberette ubrugte midler. Venstre opdagede, at partiet uretmæssigt havde beholdt knap 20.000 kr.
Pengene blev betalt tilbage – med to års forsinkelse.
Den bedste måde at finde ud af, om man kan stole på nogen, er at stole på nogen, sagde Hemingway. Sagen fra Aarhus styrker mistanken om, at noget lignende kan ske andre steder i landet. Finansieringen af partier i Danmark har hverken lokalt eller nationalt været underlagt samme kritiske granskning som den, borgere og virksomheder mødes med fra det offentliges side, når det gælder f.eks. corona-erstatninger, fradrag og sociale ydelser.
Partistøtteordningerne er baseret på tillid, ikke på dokumentation, og dermed er der potentielt mange sager i hele landet, vi aldrig kommer til at høre om, hvis ikke en årvågen presse kommer på sporet.
En ny opgørelse fra Transparency International viser, at Danmark for sjette år i træk befinder sig i toppen, når det gælder lande med mindst oplevet korruption i den offentlige sektor. Men hvad angår partistøttemidler, skiller Danmark sig ud som et af de mest ugennemskuelige lande i Europa. EU’s antikorruptionsenhed, Greco, har kritiseret de slappe danske regler og et system baseret på tillid. I Danmark er åbenheden om partistøtten på niveau med Albanien og Malta. Mange års pres fra bl.a. Europarådet har ikke ændret på stemplet ”Globalt utilfredsstillende”.
Udbytteskandalen og Britta Nielsen-sagen viser, hvor galt det kan gå, når det offentlige trykker pytknappen helt i bund, og Aarhus-sagen afslører, at heller ikke partistøtten bliver underlagt den nødvendige kontrol, når det offentlige bruger vores penge. Der skal vogtes nidkært over skattekronerne, men dobbeltstandarder er både uklædelige og utilstrækkelige.
Hvem kan lave det om? Det kan politikerne, altså dem, der har mindst interesse i en ændring af det bekvemme princip om, at skattekroner uhindret kan glide ned i partikasserne i et system baseret på lukkethed, selvjustits og en tillid, der ikke gengældes i behandlingen af borgere og virksomheder.