Demokratiets vogtere er ude på en farlig glidebane

Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads — mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Læs mere om Jyllands-Postens lederskribenter her.

»Det er jo latterligt det der.« 45 sekunder inde i Ekstra Bladets kampagnevideo falder den første kommentar fra en borger, som avisens udsendte beder forholde sig til, at Ekstra Bladet har stillet en trailer med hestemøg foran Torben Østergaard-Nielsens hjem med beskeden: »Fjern dit lort, så fjerner vi vores.«

Avisen er muligvis blevet så grebet af folkestemningen, at den ikke kunne stå for fristelsen til at skabe opmærksomhed om sig selv. Men set ud fra et demokratisk synspunkt betræder Ekstra Bladet en farlig vej.

I en tid, hvor sandheden let bliver subjektiv, hviler der en særlig forpligtelse på de frie, objektive medier til at forholde sig til virkeligheden på et oplyst grundlag. Falske nyheder får demokratiet til at ryste, og det er afgørende med troværdige medier, som på sikker faktuel grund taler med større vægt og ikke falder til hurtige konklusioner.

Sagen om Nordic Waste er et illustrativt eksempel på, hvordan det kan gå, når folkestemning, politik og medier finder sammen i et uskønt forløb. Næsten uanset hvad Torben Østergaard-Nielsen måtte have gjort eller ej, så var han – godt hjulpet på vej af sin formue – forhåndsudtaget til at spille rollen som skurk i et drama, hvis slutning ingen kunne eller kan forudse.

Regeringen med Mette Frederiksen (S) i spidsen mente at kunne tale på vegne af de fleste danskere, når man nu vidste, hvor meget ejeren af Nordic Waste havde på bankkontoen, og som derfor burde betale. Som ansvarlig politiker ved hun af alle, at man ikke kan tolke loven efter forgodtbefindende, og at man skal være meget, meget varsom med at udpege en skyldig, før en sag er tilstrækkelig belyst. Ret og pligt formes ikke af en formue og et jordskred, men af de love, som Folketinget har vedtaget. Når først Mette Frederiksen og nu også Ekstra Bladet uden skelen til lov og ret køber ind på fortællingen om, at Torben Østergaard-Nielsen skal bøde, spilles der højt spil om principper, der er større end enkeltsagen ved Ølst.

Borgere henter information fra mange forskellige medier og er hver især overbeviste om, at det, de andre læser, er fake news, mens de selv sidder med sandheden. Det gør det vanskeligt at skabe et fælles udgangspunkt for en demokratisk samtale. USA’s tidligere udenrigsminister Madeleine Albright advarede mod, at et samfund kan blive så splittet, at der end ikke er enighed om, hvad fakta er. Man skændes om fakta i stedet for at anerkende, at der er forskellige måder at tolke situationen på og forskellige forslag til løsninger. Demokrati hviler på gensidig respekt.

Som en anden borger fik sagt i Ekstra Bladets video: »Jeg synes, at vi alle har ret til at være her.«

Var det en gruppe aktivister, der havde plantet et lad møg ved en politikers bopæl, ville de blive beskyldt for udenomsparlamentariske metoder og opfordret til at bruge deres demokratiske rettigheder til at få indflydelse i stedet.

Nu er det så en statsminister, som tolker lovene efter moralsk forgodtbefindende, og et landsdækkende dagblad, som mener at have ret til at chikanere en virksomhedsejer, fordi Torben Østergaard-Nielsen efter avisens opfattelse »har hældt en bunke giftigt lort op på toppen af en bakke for at tjene penge«, løbet fra regningen og er hovedrig.

Aktionen er ikke alene latterlig, men potentielt skadelig for seriøse medier, som insisterer på at vægte viden og forvalte det ansvar, som forpligter i en brydningstid, hvor sandhed og objektivitet har trange kår.