Fortsæt til indhold
Leder

Frederiksens favoritter forkæles

Uhørt, at regeringstoppen blander sig i lønforhandlinger og specifikt udpeger, hvem der skal have mere i løn.

Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads — mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Læs mere om Jyllands-Postens lederskribenter her.

Statsminister Mette Frederiksen (S) har talt en del om at sætte kommunerne fri og om, at alt ikke skal styres fra Christiansborg. Alene af den grund er det besynderligt, når hun nu vil blande sig så meget i kommunernes og regionernes tilrettelæggelse af arbejdet, at hun meget specifikt udpeger, hvilke faggrupper af offentligt ansatte der skal have mere i løn: sosu-assistenter og -hjælpere, sygeplejersker, pædagoger og ansatte i Kriminalforsorgen.