Fortsæt til indhold
Leder

Lange ventetider i retten

Det er uværdigt, at sagsbehandlingstiden ved domstolene fortsat stiger.

Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads — mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Læs mere om Jyllands-Postens lederskribenter her.

Flere års ventetid for at få sin sag for retten er både umenneskeligt og til stor skade for følelsen af retssikkerhed i et samfund. Og det er helt ubegribeligt, at man ikke fra politisk hold for længst har erkendt, at domstolene skal kunne følge med, når der afsættes flere ressourcer til politi og anklagemyndighed.

Men desværre tyder meget på, at Danmark igen står med et klassisk eksempel på, at politikerne er hurtige ved havelågen, når det gælder indgreb over for det, som er synligt, og som kan koges ned til et tweet eller to minutter på tv.