Skåltalerne skal afløses af politisk handling

Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads — mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Læs mere om Jyllands-Postens lederskribenter her.

I 2030 skal Danmarks udledning af CO₂ være reduceret med 70 pct. i forhold til 1990. Til den tid er det også ambitionen, at der skal være markant flere elbiler. Socialdemokratiet har talt om en halv million. Venstre om det dobbelte.

Hvor mange elbiler der måtte være om et årti, er foreløbigt gætværk, men det er evident, at Danmark i dag ikke har en samlet energi- og klimapolitik til dels at håndtere den teknologiske udvikling, dels at honorere de politiske ambitioner som nedfældet i bl.a. det såkaldte forståelsespapir mellem regeringen og dens støttepartier.

Som situationen er i dag, er det danske elektricitetsnet på ingen måde optimeret til at kunne håndtere en hastig vækst i antallet af elbiler, når en sådan måtte komme, og derfor har bl.a. Lars Aagaard, direktør i Dansk Energi, her i avisen advaret mod strømudfald.

Regner man f.eks. med, at der i Danmark frem til 2030 vil komme 700.000 elbiler, vil der skulle etableres i omegnen af 850.000 ladestandere. Det vil sige, at der skal etableres 250 ladestandere hver eneste dag frem til 2030, viser beregninger fra Dansk Energi. Skal elnettet kunne leve op til denne belastning, vil der overordnet skulle investeres et sted mellem 32 og 48 mia. kr. Antageligt skal der investeres endnu mere, da en forceret implementering af elbiler reelt forudsætter etablering af intelligente elnet.

Hvis alle elbiler sættes til opladning, når danskerne kommer hjem fra arbejde sidst på eftermiddagen, vil elnettet bryde sammen. Hvis bilen først skal bruges næste morgen, er der ingen grund til, at den oplades i skumringstimen. Langt mere mening giver det, hvis elselskabet kan styre opladningen, når blot det sikres, at bilen er ladt op næste morgen.

Allerede nu er udfordringen sine steder så stor, at det regionale forsyningsselskab Ewii fra årsskiftet vil hæve prisen på elektricitet til det tre- eller firdobbelte – ekskl. skatter og afgifter – i tidsrummet mellem kl. 17 og 20 for at tvinge elbilejerne til at lade deres biler op på tidspunkter, da elnettet er mindre belastet.

Ewii er det forsyningsselskab, hvor en tidligere direktør med jævne mellemrum lod sin firmabil, en milliondyr BMW, afhente af en ladvogn for senere på dagen at blive afleveret vasket, støvsuget og i nypoleret stand. På den baggrund turde man formode, at selskabet ville behandle sine kunder mere forstandigt end ved at true med højere elpriser, når de nu udviser den adfærd, som man fra politisk hold både ønsker og anbefaler.

Der er næppe tvivl om, at mange danskere gerne vil købe elbiler, i takt med at de prismæssigt kommer til at matche biler med forbrændingsmotorer, at de får en acceptabel rækkevidde, og at prisen på elektricitet bliver mærkbart lavere. Danske forbrugere betaler i dag ifølge Eurostat de højeste elpriser i Europa.

FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling er ved at være kendte af de fleste, og det seneste år er klimadagsordenen for alvor blevet almen.

Så meget mere grund er der til, at Folketingets ansvarlige partier ophører med den absurde overbudspolitik, der kendetegnede valgkampen, og i stedet sætter sig for i den kommende folketingssamling at få gennemført en national energi- og klimapolitisk helhedsløsning, der rækker frem til i hvert fald 2030. Med de milliardinvesteringer, der forestår, er det tvingende nødvendigt at få de uforpligtende skåltaler afløst af kontant politisk handling.