Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads – mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof.

Christine Lagarde får sin sag for

For mange står Christine Lagarde som eksponenten for den økonomiske hestekur, som Grækenland fortsat er mærket af.

Grækerne har næppe klappet i hænderne ved nyheden om, at Christine Lagarde den 1. november tager over som præsident for Den Europæiske Centralbank (ECB) efter Mario Draghi. Tidspunktet for hendes tiltræden falder sammen med tiåret for afsløringen af den sande tilstand i de græske statsfinanser med underskud af en størrelse, der fik de finansielle markeder til at sælge græske statsobligationer i så store mængder, at den græske stat reelt blev afskåret fra det internationale lånemarked.

Konsekvensen blev tre finansielle hjælpepakker på tilsammen 2.150 mia. kr., arrangeret af ECB, EU-Kommissionen samt Den Internationale Valutafond (IMF), som Christine Lagarde har været adm. direktør for siden 2011. Med hjælpen fulgte bastante krav til finanspolitiske stramninger og strukturelle reformer, der førte til et fald i Grækenlands bruttonationalprodukt på mere end 28 pct. eller det dobbelte af, hvad Storbritannien oplevede under Anden Verdenskrig.

Ganske vist har det været IMF’s Europa-direktør, danske Poul M. Thomsen, der har stået for forhandlingerne med skiftende græske regeringer, men for mange står Christine Lagarde som eksponenten for den økonomiske hestekur, som Grækenland fortsat er mærket af.

Når grækerne i dag går til valg, vil gældskrisen fremdeles spille en central rolle. Premierminister Alexis Tsipras, der kom til magten i 2015 på løfter om at mildne de værste effekter af hjælpepakkerne, står ifølge meningsmålingerne til at tabe valget til den konservative Kyriakos Mitsotakis – søn af fhv. premierminister Konstantinos Mitsotakis.

I valgkampen har Kyriakos Mitsotakis forsøgt at fremstille sig selv om en midtsøgende politiker, men både han og stærke kræfter i hans parti, Nyt Demokrati, har slået sig op på modstanden mod Prespes-aftalen fra i fjor mellem Grækenland og Nordmakedonien, der baner vej for sidstnævntes medlemskab af Nato. Aftalen har fået støtte fra FN, EU og Nato, men har haft to højlydte modstandere: Rusland og Nyt Demokrati. Derimod kan han ikke anfægte den økonomiske politik, som et bredt flertal i parlamentet formelt står bag, da det har været et krav fra de lande og institutioner, der har stået bag hjælpepakkerne. Desuden havde Nyt Demokrati regeringsmagten fra 2004-09 under premierminister Kostas Karamanlis og bærer dermed hovedansvaret for den gældsætning og det statsfinansielle morads, der har tvunget 275.000 små- og mellemstore virksomheder til at dreje nøglen om og skabt en ungdomsarbejdsløshed på 40 pct.

Kyriakos Mitsotakis har i valgkampen lovet skattelettelser, privatiseringer og en genforhandling med landets kreditorer, hvilket implicit indebærer en potentiel konfrontation med Christine Lagarde. En anden brudflade med EU er den fortsatte tilstrømning af flygtninge og især migranter, der strander i Grækenland.

Eurolandet befinder sig i en så delikat økonomisk situation, at ECB har sat normaliseringen af pengepolitikken i bero.

Hvis dagens parlamentsvalg i Grækenland intensiverer den populistiske dagsorden, kan Christine Lagarde få mere end rigeligt at se til som ECB-præsident. Om nogen har hun tordnet mod den manglende politiske vilje til at gennemføre nødvendige strukturelle økonomiske reformer. Christine Lagarde kan dermed komme i den situation at skulle redde de regeringer, som hun selv har kritiseret.

Kan hænde, at det er forklaringen på, at ECB nu skal have en diplomat og politiker som chef.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.