Ytringsfriheden på nettet er under pres
I flere og flere lande bliver de sociale medier lukket ned – ofte endda i en god mening. Men det er en helt forkert vej at gå.
Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads — mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Læs mere om Jyllands-Postens lederskribenter her.
Det er med internettet som med de fleste andre opfindelser, f.eks. bilen. Først fik de nye bilister lov til at leve drømmen ud helt uden begrænsninger. Så meldte hastighedsbegrænsninger, lovpåbud og andre indgreb sig; altid i bedste mening og på en konkret foranledning. Bilkørsel må simpelt hen reguleres nærmere i et moderne samfund.
Nettet skal tilsyneladende gennemløbe en tilsvarende proces. Fra total frihed, ultimativ demokratisering og en unik måde at forbinde mennesker på til stadigt flere indgreb, begrænsninger og decideret lukning af sociale medier som Facebook, Youtube og Instagram eller endog hele nettet.
Umiddelbart kan der være gode grunde til det. Når myndighederne i Sri Lanka lukker de sociale medier ned for at undgå spredning af misinformation i den nationale katastrofesituation efter terrorangrebet, er det måske til at forstå. Ligeledes når pædofile bruger nettet til deres sygelige aktiviteter, eller når terroristen i Christchurch, New Zealand, transmitterede sit massemord direkte på nettet. Man kan sammenligne det med en forbigående indførelse af militær undtagelsestilstand, f.eks. i Frankrig efter flere terrorangreb.
Men ifølge tænketanken Freedom House vokser antallet af lande, der lukker ned for sociale medier eller hele nettet. Storbritannien får snart en ny lovgivning, der skal fjerne »skadeligt indhold« fra nettet. Bl.a. Tyskland har allerede drakoniske straffe for digitale platforme, der ikke fjerner voldeligt indhold og hate speech. Modprøven er vanskelig: Skal opfordringer til vold og terror, racisme og pædofili virkelig bare tolereres på nettet? Naturligvis ikke. Det svære spørgsmål er, hvordan det kan forhindres uden at underløbe nogle af vore mest værdifulde principper.
Misinformation og manipulationer modgås ikke ved begrænsninger og indgreb, men ved korrekt og troværdig information.
Grundlæggende er forbud den forkerte vej at gå. Misinformation og manipulationer modgås ikke ved begrænsninger og indgreb, men ved korrekt og troværdig information. Hvem skal definere, hvornår noget er »skadeligt«? Påstande om fake news er ofte kun et spørgsmål om politisk uenighed. Der er situationer som ovennævnte, hvor næppe mange er i tvivl om, at visse begrænsninger kan være på sin plads. Men der har også allerede været groteske indgreb, som da Facebook bortcensurerede et foto med et par bare bryster i en bog. Facebook er også for længst i gang med at filtrere rene politiske udmeldinger, og hér bliver det lynhurtigt et problem for den demokratiske samfundsdebat, hvis en klike af meningskommissærer efter forgodtbefindende kan fjerne holdninger og udtalelser, der stikker lidt af fra hovedsporet.
Indgreb af denne type er og bliver første skridt i totalitær retning. Man kan finde sammenligninger med George Orwell og hans overvågningssamfund overdrevne, men det er sådan, det begynder. Når en stat eller en kommerciel gigant som Facebook vil gøre sig til overdommer over, hvad folk må tænke og sige, ender det helt galt. Statsreguleret ytringsfrihed hørte den kommunistiske østblok under Den Kolde Krig til, men fristelsen er fortsat stor, ikke kun i Kina. Internettet er i sin natur en udfordring for alle typer despoter. Igen og igen har det vist sig, at de sociale medier har en enorm mobiliserende kraft. At få kontrol med det er et mål i sig selv i mange totalitære stater, men også i vore egne demokratier kan fristelsen blandt politikere være stor.
Det er en vanskelig debat. Der kan bestemt være ekstraordinære situationer, der kalder på ekstraordinære – forbigående – indgreb. Men grundlæggende er internettet opfundet for at være frit for alle. Det skal vi ikke give køb på.