Et forbud mod liveblogging fra retssale kan stride mod offentlighedsprincippet

Dette er en leder:Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads — mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Læs mere om Jyllands-Postens lederskribenter her.

Vi har offentlig retspleje i dette land. Enhver kan gå ind i en retssal og overvære retsmøder, og medierne må frit referere. Dette grundlæggende princip fremgår af grundlovens paragraf 65. Men offentlighedsprincippet er ikke ufravigeligt. I konkrete sager kan retten, hvis det skønnes nødvendigt, beslutte, at sagerne skal afvikles for lukkede døre, der kan nedlægges navneforbud, der kan nedlægges referatforbud, og retten kan eksempelvis beslutte, at personer, der er involveret i den aktuelle sag, kan beordres til at forlade retslokalet. Udelukket fra at overhøre retshandlingen er altid vidner, som senere skal afhøres. De må ikke have mulighed for at afpasse deres forklaringer efter, hvad allerede afhørte vidner har forklaret.

Ved retten i Nykøbing Falster er der opstået en sag, hvor to afgørende paragraffer i retsplejeloven tilsyneladende strider mod hinanden. Den ene er bestemmelsen om, at vidner ikke må påhøre forklaringer fra andre vidner. Den anden er, at journalister frit kan liveblogge fra retssalen og således transmittere alt, hvad der siges. Dermed har kommende vidner mulighed for på forhånd at vide, hvad andre vidner har sagt.

Det har fået advokat Martin Andersen til at opfordre retten i Nykøbing Falster til at forbyde liveblogging i en sag om hjemmerøveri, hvori der er afhørt omkring 60 vidner. Det har byretten imidlertid afvist, kendelsen er kæret til Østre Landsret, som har stadfæstet den, og advokaten har nu fået tilladelse til at indbringe sagen for Højesteret.

Journalisters liveblogging fra retssager er et forholdsvis nyt fænomen, som er taget til de seneste år. Advokaten gør gældende, at liveblogging strider direkte mod bestemmelsen om, at vidner ikke må gøre sig bekendt med andre vidners forklaringer. Umiddelbart må man være tilbøjelig til at give advokaten ret. Sagen er imidlertid mere kompliceret end som så, for når en retssag strækker sig over mange dage, vil kommende vidner gennem mediernes referater jo i forvejen kunne kende tidligere vidneforklaringer, og tilhørerne i retssalen kan umiddelbart efter retsmødet oplyse kommende vidner om, hvad der er sagt.

Når sagerne drejer sig om alvorlige forbrydelser, kan sigtede og tiltalte holdes isoleret, netop fordi de ikke skal have mulighed for at påvirke og eventuelt true vidnerne. Men der er ikke mulighed for på samme måde at isolere vidner før eller i forbindelse med en retssag. Retten har imidlertid en række muligheder for at regulere sagens forløb, herunder at forbyde direkte transmission af tekst fra retssalen. Det er, hvad forsvarsadvokat Martin Andersen mener, at retten i Nykøbing burde have gjort i den aktuelle sag. Men det gjorde retten altså ikke, og kendelsen er stadfæstet af Østre Landsret. Samtidig med, at sagen er kæret til Højesteret, har forsvarsadvokaten gjort gældende, at liveblogging fra retssale generelt burde forbydes ved en ændring af retsplejeloven.

Men det må der advares imod. En logisk konsekvens af et sådant forbud ville være, at medierne også skulle forbydes løbende at referere fra retssager, indtil sagen var afsluttet og optaget til dom. Det ville i høj grad stride mod grundlovsprincippet om generel offentlighed i retsplejen, som kun kan fraviges ved retskendelse.

I betragtning af dommernes vide muligheder for at regulere begrænsninger i offentlighedsprincippet må et generelt forbud mod blogging betragtes som unødvendigt og i yderste konsekvens stridende mod offentlighedsprincippet.

Vi afventer nu Højesterets afgørelse i den konkrete sag.