Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads – mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof.

Ved siden af Putin ligner Ukraines præsident Mahatma Gandhi

Kiev gør meget forkert, men disse fejl blegner i sammenligning med Rusland.

Guderne skal vide, at Ukraine ikke er et mønstereksempel på god regeringsførelse. På Transparency Internationals korruptionsliste lander landet som nr. 130 ud af 180 kun et mulehår foran Rusland. Præsidenten, Petro Porosjenko, har opbygget en chokoladekoncern og besidder en personlig formue på skønsmæssigt over en mia. dollar, hvis herkomst for nu at sige det pænt fortaber sig i de eurasiske stepper. Ifølge Amnesty International mistænkes sikkerhedsstyrkerne for at bedrive hemmelige fængsler, og politifolk »udøver fortsat tortur og anden mishandling«.

Der er altså nok at tage fat på for de ukrainske myndigheder, og meget af det er ligetil. Man kunne f.eks. standse de mange luksusbiler, der kører rundt i Kiev (Aston Martin har en kæmpeforretning midt i hovedstaden) og bede om dokumentation for de indtægter, der har muliggjort en sådan investering. Men der sker ikke alverden. To økonomiministre er trådt tilbage, fordi de ikke mente, deres korruptionsbekæmpelse blev bakket tilstrækkeligt op fra resten af regeringen. Også præsidenten ser ud til at have sine problemer med en mere gennemsigtig administration; han står til at tabe valget til foråret.

Alt dette blegner imidlertid i sammenligning med Rusland under præsident Vladimir Putin. Ved siden af ham ligner Porosjenko en Mahatma Gandhi. Det seneste eksempel er Ruslands beskydning af tre mindre ukrainske flådefartøjer, der søgte at komme gennem det smalle Kertj-stræde til Det Asovske Hav bag Sortehavet. Mellem de to have ligger Krim-halvøen, der 2014 blev annekteret af Rusland. I mellemtiden har russerne opført en bro over strædet, og den er lige akkurat så lav, at mange skibe med kurs mod den vigtige ukrainske havn Mariupol ikke kan passere. Det er smart set af russerne, for på den måde kan man yderligere gøre livet svært for ukrainerne.

At se den russiske udenrigsminister Lavrov fælde krokodilletårer, fordi Ukraine angiveligt har brudt folkeretten, er næsten ikke til at holde ud. Folkeret? Rusland?

De ukrainske flådefartøjer ville åbenbart håndhæve en aftale fra 2003 om, at Kertj-strædet er fælles farvand, og at man er i sin gode ret til at stævne mod Mariupol eller en hvilken som helst anden ukrainsk destination for den sags skyld.

Men den går ikke, siger Kreml – man må gå ud fra, at den slags afgørelser er velsignet af de allerhøjeste – og pludselig er der endnu en konflikt mellem Moskva og Kiev. I forvejen slæber den nu næsten glemte krig i det østlige Ukraine sig afsted på fjerde år med venlig bistand fra Rusland.

Putin befinder sig i en kamp om sin og sit slængs politiske eksistens. Rusland har været på den forkerte side af historien i de fleste af de sidste 100 år. Alle kan se, at Vesten byder på en mere lovende samfundsmodel alskens problemer til trods. De baltiske lande er et eksempel. Estland, Letland og Litauen, engang under sovjetisk åg, er i dag moderne og fremadstormende nationer og medlemmer af såvel EU som Nato.

Ukraine – Europas største land, hvis man ser bort fra Rusland – må set fra Moskva ikke gå samme vej. Derfor destabiliseres for fuld kraft. At se den russiske udenrigsminister Sergej Lavrov fælde krokodilletårer, fordi Ukraine angiveligt har brudt folkeretten i Det Asovske Hav, er næsten ikke til at holde ud. Folkeret? Rusland? Må vi minde om Krim-annekteringen, Ukraine-krigen, støtten til massemorderen Assad i Syrien og vel en snes andre overtrædelser? I Tyskland var der tirsdag omsider stemmer, som talte for en indstilling af Nord Stream 2, der skal føre naturgas fra Rusland til Vesteuropa. Putin kan langt om længe have spændt buen for vidt.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.