Må vi anbefale et etpunktsprogram. Det kunne hedde: Politiet kommer, når man kalder
Justitsministeren går uden om den varme grød, når det drejer sig om butikstyverier og anden kriminalitet.
Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads — mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Læs mere om Jyllands-Postens lederskribenter her.
»Med lov skal land bygges« hedder det i Jyske Lov, og det er en så grundlæggende kvalitet i vort samfund, at sætningen, også snart 800 år efter vedtagelsen i Viborg, stadig anvendes. F.eks. er den at finde i en let ændret form på facaden af Københavns Byret.
Det forudsætter imidlertid, at der er en udøvende magt, som er villig og i stand til at skride ind, når loven brydes. Politiet er en del af den udøvende magt, og hvad der i disse dage diskes op med af historier om etatens manglende evne til at håndtere kriminalitet ved højlys dag, er rystende.
TV 2 viser i denne uge i to udsendelser overvågningsvideoer af tyve, der fylder en indkøbsvogn med bestemte varer på under et minut for derefter at forlade butikken med hele molevitten uden at betale.
»De kommer ved højlys dag og slæber kasser ud af butikken. De er fuldstændig ligeglade, selv om der er overvågning. De ved, at politiet ikke kommer,« siger en næringsdrivende til tv-stationen.
Det er rystende, men ikke overraskende. Formanden for Politiforbundet, Claus Oxfeldt, mener eksempelvis, at man »benhårdt har måttet prioritere i opgaverne«, og at verden ser anderledes ud siden terrorangrebet mod Krudttønden og synagogen i København 2015. Det er rigtigt, og det er ikke rigtigt: Der skal altid prioriteres, f.eks. afsættes almindeligvis flere folk til at opklare et mord end et tasketyveri. Og ja, verden har ændret sig. Men politiet skal altid være i stand til at reagere, altså rykke ud, ved en lovovertrædelse over bagatelgrænsen. Man behøver desuden ikke have en udpræget langtidshukommelse for at erindre, at forholdene lod en del tilbage at ønske også før 2015.
Der er noget helt galt, når kriminelle kan slå til i rimelig forvisning om, at samfundet ikke vil slå tilbage
Der er noget helt galt, når kriminelle kan slå til i rimelig forvisning om, at samfundet ikke vil slå tilbage. Sikkerhed for borgerne og opretholdelse af ejendomsretten er nogle af de vigtigste opgaver for en stat. At det ikke sker i maksimalt omfang, sågar under en borgerlig regering, er forrygende.
Nu har regeringen, pudsigt nok samtidig med udsendelserne (hvilket er en tilfældighed, hedder det), meddelt, at den vil gøre noget mod butikstyverier. Justitsminister Søren Pape Poulsen har fremlagt en syvpunktsplan, der bl.a. skal medføre patruljering i såkaldte hotspots, hvilket er 5-10 områder, hvor den er særlig gal. Der skal være hårdere straffe, udenlandske tyve skal i videst muligt omfang udvises, der bliver aktioner mod hæleri osv. Under overskriften »Mindre bureaukrati« meddeles sågar, at butikker får »mulighed for at anmelde tyverier digitalt via en ny anmeldelsesplatform hos politiet«. Wauw!
Hos De Samvirkende Købmænd er man »rigtig godt tilfreds«, siger deres vicedirektør. Kan det være, fordi der hidtil intet er sket? For os lyder justitsministerens udspil som et udslag af Newspeak, det særlige sprog, som George Orwell opfandt til romanen ”1984”. Man siger meget uden rigtigt at sige noget.
Må vi i stedet anbefale et etpunktsprogram. Det kunne hedde: Politiet kommer, når man kalder. Igen: Ikke nødvendigvis i bagatelsager, men systematiske butikstyverier og meget andet, som i dag ikke får en betjent til at løfte et øjenbryn, må tages alvorligt. Pape Poulsen siger, at man »ikke kan have en betjent stående ved hver butik i Danmark«; nej, og hvem har sagt det? Men hvis der mangler betjente, hvad der sikkert gør, må der skaffes flere. Og lad os så hurtigst muligt få et forbud mod varm luft.