Annonce

Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads – mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof.

Leder

Identitetspolitik er med til at splitte og grave grøfter

De stadig mere aggressive identitetspolitiske markeringer og krav om særrettigheder er med til at undergrave den fælles samtale.

For nylig trak verdensstjernen Scarlet Johansson sig fra en filmrolle, hvor hun skulle spille en transkønnet, fordi det havde udløste stort postyr og ballade i LGBT-miljøet. I den såkaldte shitstorm, som rejste sig blandt især de transkønnede, lød kravet, at rollen skulle spilles af en transkønnet. Tilsvarende måtte skuespilleren Ruby Rose, der i en ny tv-serie skal spille en lesbisk batwoman, lukke sin twitterkonto efter massiv kritik. Ikke fordi skuespillerinden ikke er lesbisk; for det er hun, men ifølge kritikerne er hun ikke lesbisk nok.

De er skøre, de amerikanere. Sådan kan man vælge at se på det, for de er godt i gang med at opløse deres samfund indefra i en identitetspolitisk balkanisering, hvor den politiske korrekthed kvæler enhver offentlig og berettiget debat. Samtidig overtrumfer frygt for minoriteter ethvert forsøg på at udvikle det, man kunne kalde almenvellet.

Tidens mangfoldighedstendens: Jo højere man skriger sin ret ud til at være særlig, desto mere sætter man sig op imod samfundets orden

Den identitetspolitiske bevægelse i USA er voldsomt stærk og båret af en offermentalitet, der med stor ihærdighed og larm mener altid at repræsentere det gode og retfærdige, mens man mener, at det hvide flertalssamfund står for det modsatte. Det truer den fælles samtale og har lagt sig tungt over det amerikanske samfund, ikke mindst på uddannelsesinstitutionerne.

Men det er ikke kun et amerikansk fænomen, for som alt andet amerikansk fra rockmusik til McDonald's har også identitetspolitikken slået rod på vore breddegrader og truer med sin insisteren på, at etnicitet, race, køn eller religion kommer før national- og fællesskabsfølelse.

De identitetspolitiske markeringer – om de gælder etnicitet, religion eller som i denne weekend køn og seksualitet – overser, at de med deres insisteren på lige netop deres identitet før alt andet splitter og undergraver den borgerlige orden.

Lørdag kulminerer Copenhagen Pride med den store parade efter en uges fest for mangfoldigheden. Den har sin berettigelse. Ganske vist kan den totale omfavnelse af begivenheden fra institutioner, fagforeninger til virksomheder og butikker, der i ugevis har været pakket ind i regnbuefarver for at signalere deres opbakning til seksuelle minoriteter og et mangfoldigt arbejdsmarked, foranledige til at tro, at kampen for seksuel ligeberettigelse for længst er vundet. Men det forhold, at paraden går i en stor bue uden om Nørrebro af frygt for muslimske reaktioner, fortæller, at sådan forholder det sig ikke overalt i samfundet.

K går solo om kønsskifte: »Der findes to køn, og dem skal vi passe på ikke at udviske«

Derfor er det vigtigt, at der bakkes op om individets seksuelle frihed, og at seksualitet og køn på ingen måde må påvirke dets vilkår i samfundet. Det handler om tolerance og om, at en majoritetskultur fuldt ud accepterer andre måder at leve på, selv om man ikke selv lever sådan. Men det er samtidig vigtigt at tydeliggøre, at den tolerance er gensidig, og det er netop her, at identitetspolitikken har et problem. Identitetspolitik er pr. definition offerpolitik, og i en tid, hvor der er stadig større og larmende opmærksomhed på de individuelle rettigheder, bliver identitetspolitikken også stadig mere højlydt og krævende uden at have blik for det samfund og fællesskab, som netop ser det som deres opgave at beskytte minoriteter mod overgreb og undertrykkelse.

De identitetspolitiske markeringer – om de gælder etnicitet, religion eller som i denne weekend køn og seksualitet – overser, at de med deres insisteren på lige netop deres identitet før alt andet splitter og undergraver den borgerlige orden. Den tilsiger, at der findes en række fælles normer, bl.a. at man er menneske og borger først og derfor ikke er defineret ved f.eks. sin seksuelle identitet i samfundslivet, mens samfundet til gengæld sikrer de udstrakte frihedsrettigheder, så man kan leve sit eget liv og udleve sin identitet – privat.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Leder lige nu

JP mener: Theresa Mays kostbare kollaps

Verdens femte største økonomi sejler som et skib uden ror, hvor kaptajnen skændes med såvel maskinrummet som passagerne plus lodser og havnemyndigheder; ja med alle.
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce

Blog: DR kan ”næsten være lige meget”

Morten Uhrskov Jensen
Ordene er Martin Krasniks, og vi må håbe, at vi når dertil, hvor DR lukker og slukker. Men først til lykke med de 20 pct.’s besparelser.

Blog: Skattesnyd koster for os alle

Gitte Seeberg
Hvad enten det drejer sig om kreative løsninger inden for leasing eller inden for eksportgodtgørelse, er roden til alt ondt den værdibaserede registreringsafgift, som vi kender i dag. Det er den, der muliggør, at svindel kan lade sig gøre.

Amerikansk kommentator: Den israelsk-palæstinensiske fredsproces er død

David Ignatius

kommentator, The Washington Post

At tale om palæstinensiske rettigheder nu om dage vækker foragt eller udløser blot en gaben. Palæstinenserne er gårsdagens problem. Selv araberne er trætte af deres stejle krav.
Annonce
Biler
Audis nye elbil vender op og ned på bilnørders sprogbrug
Glem alt om hestekræfter, ventilløft og drejningsmoment. Fremtidens bilnørder snakker om rekuperation, ladetider og vandkølede elektriske drivaksler. Vi var med, da Audi lancerede en af de hidtil mest avancerede af slagsen. 
Se flere
Bolig
Lån dit værktøj og køkkengrej og spar penge
I stedet for at købe og opbevare ting, som kun sjældent bliver brugt, kan du låne dem på biblioteket, hos naboen eller på låneportaler på nettet. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her