Fortsæt til indhold
Leder

Trumps burbørn

Donald trump bryder nye grænser, når børn konsekvent adskilles fra forældre og opbevares i bure.

jp

Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads — mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Læs mere om Jyllands-Postens lederskribenter her.

Kønt er det ikke, når børn bruges i et politisk spil. Og det er netop, hvad der nu foregår på grænsen til USA. Konsekvenserne af Donald Trumps såkaldte nultolerancepolitik er, at børn adskilles fra deres forældre, når de ulovligt har krydset grænsen fra Mexico til USA.

De over 2.000 børn, som siden midten af april har oplevet at blive skilt fra deres forældre, opbevares i bure i tomme lagerhaller. Angiveligt uden kontakt til deres forældre, som varetægtsfængsles og tilbageholdes et andet sted. Det er indlysende, at selv de maksimale tre dages adskillelse kan sætte varige spor hos et lille barn, og at oplevelsen ikke bliver mindre traumatisk, når lyset er tændt hele dagen og natten med i hallen. Trump-regeringens egen forklaring på nødvendigheden af at adskille børn og forældre er, at det ikke er lovligt at fængsle børnene, og at de i øvrigt har adgang til mad, bad, lægehjælp og rent tøj. Billederne af børneburene er gået verden rundt, og bortset fra enkelte hardcore-tilhængere, er der ikke megen sympati over for Trumps kurs. Selv hans egen kone har udtalt sig mod adskillelsen.

Billederne af børnene på tynde madrasser og med folietæpper som dyner fungerer som de perfekte skræmmebilleder mod de migranter, som Trump gerne vil holde ude af USA.

Det har indtil videre ikke fået præsidenten til at rokke sig. Strengt taget kunne Melania Trumps udsagn også betragtes som endnu en pression mod Demokraterne, som ikke vil være med til at finansiere den grænsemur, som ifølge præsidentens valgløfter skal gøre en ende på den illegale trafik over grænsen. Fakta er dog, at hun ikke står alene med kritikken. Alle nulevende tidligere førstedamer står på den efterhånden lange liste over kritikere.

I sædvanlig stil har Donald Trump holdt både Europa og Tysklands kansler Angela Merkel op som skræmmebilleder og har dermed lagt endnu en sten på den mur, som han er ved at bygge mellem USA og de europæiske allierede. Det er vanskeligt at forestille sig, at selv hardlineren Trump ikke bliver berørt af de billeder, film og lydsekvenser, som er dukket op fra lejrene. Men det er desværre også lige så vanskeligt at forestille sig, at Donald Trump giver op. Billederne af børnene på tynde madrasser og med folietæpper som dyner fungerer som de perfekte skræmmebilleder mod de migranter, som Trump gerne vil holde ude af USA. At drastiske tiltag skal tjene som eksempler til afskrækkelse over for potentielle migranter, er set før, men ved at gå direkte efter børnene har USA bevæget sig op i en anden og ubehagelig liga, hvor der ses stort på menneskerettigheder.

Trump har kastet sig ud i et farligt spil om, hvem der udråbes til de egentlige syndebukke: ham selv, som dybest set kun følger loven og de forskrifter, som han har indført, eller Demokraterne, som sidder på hænderne og ikke vil være med til de storstilede byggeplaner ved grænsen. Ingen tvivl om, at den stadigt mere pressede Trump forsøger at spille bolden over i demokraternes lejr, som når han siger, at han hader at se børn blive ført bort, men at demokraterne skal ændre deres egen lov. Eller at børnene er redskaber i kriminelle netværk. Godt hjulpet af den konservative kommentator Ann Coulter, som på Fox News erklærede, at de grædende børn var gode skuespillere, og at præsidenten ikke skulle falde for det trick.

Billederne af de forladte børn i burene skriver sig ind i rækken af eksempler på, at når stærke billeder rammer verdens forsider, så falder de politiske parader. Spørgsmålet er, hvor længe Donald Trump kan stå distancen. Børn, som adskilles fra deres forældre og opbevares i bure, er hinsides al fornuft og kan ikke begrundes. Det er kort og godt en skandale.