Annonce

Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads – mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof.

Leder

En kaotisk fyring

Donald Trump, derimod, har ikke blot haft et beskedent globalt udsyn, men har også haft en erhvervsmæssig snarere end diplomatisk tilgang til udenrigspolitik.

Rygterne har kørt så længe, at man ikke skulle tro, at det ville overraske nogen, at USA’s præsident Donald Trump fyrede sin udenrigsminister Rex Tillerson.

Alligevel har chokeffekten været noget nær maksimal, dels på grund af tidspunktet for fyringen, dels på grund af måden, som den er effekturet på.

Vanen tro er det sket på Twitter tidlig morgen i Washington, D.C., og denne gang med den ekstra dimension, at Tillerson angiveligt måtte læse om sin afsked på Twitter.

I så godt som alle lande i verden – demokratiske som diktaturer – er udenrigsministerposten den tungeste næstefter regeringschefen. I USA, der ikke har en premierminister, er udenrigsministeren reelt endnu vigtigere.

Af samme grund er ethvert skifte grundigt planlagt og bliver gennemført på en sådan måde, at det understreger kontinuiteten på den så vigtige post.

I skrivende stund kan det ikke afvises, at der kan ligge grundig planlægning bag afskedigelsen af Rex Tillerson, men den måde, hvorpå fyringen er ført ud i livet, bærer det umiskendelige præg af, hvordan det foregår i dele af erhvervslivet, når der tages brat afsked med højtstående medarbejdere, og ikke som en ministerudskiftning i verdens vigtigste supermagt bør foregå.

Rex Tillerson har været med, siden Trump rykkede ind i Det Hvide Hus, og allerede tidligt i forløbet har det stået klart, at præsidenten og hans udenrigsminister ikke blot har set forskelligt på en række geopolitiske udfordringer, men også i måden at håndtere dem på.

Med sin fortid som bestyrelsesformand og administrerende direktør for ExxonMobil, verdens største privatejede olieselskab, har Rex Tillerson ikke blot haft et vidtforgrenet netværk verden over, men også en stor rutine i forhandlinger med vidt forskellige modparter, herunder regeringer.

Donald Trump, derimod, har ikke blot haft et beskedent globalt udsyn, men har også haft en erhvervsmæssig snarere end diplomatisk tilgang til udenrigspolitik.

Tillerson har ikke delt Trumps opfattelse af, at atomaftalen med Iran bør rives i stykker. Han har også vendt sig mod den isolation af Qatar, som USA’s nære partner Saudi-Arabien har gennemført sammen med sine allierede.

Det er også kendt, at Tillerson ikke ser nogen mening med den handelskrig, som Det Hvide Hus er på vej ud i – ikke blot med Kina, men også med USA’s Nato-allierede i Europa.

Og endelig har Rex Tillerson, der ellers længe var kendt som klimaskeptikere, fundet det uklogt, at præsident Trump har trukket USA ud af frihandelsaftalen Trans-Pacific Partnership (TPP) samt ikke mindst af FN’s klimaaftale.

Der er så mange brudflader mellem præsidenten og hans nu fhv. udenrigsminister, at man med rimelighed må mene, at Rex Tillerson fra første dag har levet på lånt tid.

Beslutningen om, at CIA-chefen Mike Pompeo skal overtage udenrigsministerposten, er et kraftigt signal om, at præsident Trump vil have en udenrigsminister, der parerer ordre.

I en situation hvor Trump uden grundige forudgående drøftelser i regeringen har sagt ja til at møde Nordkoreas despotiske leder Kim Jong-un, kan et skifte på udenrigsministerposten være gift for den videre proces; da især fordi netop Tillerson har været fortaler for en diplomatisk løsning.

Det kan ikke afvises, at Mike Pompeo kan blive en god udenrigsminister, men den kaotiske måde, som hans udnævnelse sker på, er alt andet end betryggende.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Leder lige nu

JP mener: Husk at tale med djævlen

Hvis man kun hører sig selv og sine ligesindede, bliver man dummere og dummere for hver dag, der går.
Forsiden lige nu

Aarhus Ø skal ende med et rundt 0

Den samlede økonomi for Aarhus Ø skal ende i balance, og derfor vil en justering af Lighthouse-projektet kræve andre indtægter. Det fortæller kommunens budgetchef, der her giver en status på økonomien på Aarhus Ø.

JP mener: Husk at tale med djævlen

Hvis man kun hører sig selv og sine ligesindede, bliver man dummere og dummere for hver dag, der går.
Annonce
Annonce
Annonce

Blog: DR kan ”næsten være lige meget”

Morten Uhrskov Jensen
Ordene er Martin Krasniks, og vi må håbe, at vi når dertil, hvor DR lukker og slukker. Men først til lykke med de 20 pct.’s besparelser.

Blog: Skattesnyd koster for os alle

Gitte Seeberg
Hvad enten det drejer sig om kreative løsninger inden for leasing eller inden for eksportgodtgørelse, er roden til alt ondt den værdibaserede registreringsafgift, som vi kender i dag. Det er den, der muliggør, at svindel kan lade sig gøre.

Amerikansk kommentator: Den israelsk-palæstinensiske fredsproces er død

David Ignatius

kommentator, The Washington Post

At tale om palæstinensiske rettigheder nu om dage vækker foragt eller udløser blot en gaben. Palæstinenserne er gårsdagens problem. Selv araberne er trætte af deres stejle krav.
Annonce
Guide til ski i Grønland: Her er der skisæson både sommer og vinter
Skimæssigt kan Grønland næppe konkurrere med Norge eller Alperne, hvis man foretrækker gode anlæg, store løjper og barer med afterskiing. Til gengæld er naturen i Grønland vildere, og bjergene en stor udfordring. Vi viser vej til fire store skioplevelser. 
Se flere
Bolig
Lån dit værktøj og køkkengrej og spar penge
I stedet for at købe og opbevare ting, som kun sjældent bliver brugt, kan du låne dem på biblioteket, hos naboen eller på låneportaler på nettet. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her