Den amerikanske tragedie
Hvorfor må unge i Amerika købe håndvåben, men ikke en kasse øl?
Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads — mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Læs mere om Jyllands-Postens lederskribenter her.
Tragedier har det med at miste opmærksomhed, hvis de gentages tilstrækkeligt ofte. Stort set ingen taler i øjeblikket om hungersnøden i Yemen, krigen i Syrien eller de grove krænkelser af menneskerettighederne, der døgnet rundt finder sted i Kina. Vi er vant til dem, og derfor tager vi det ikke umiddelbart så tungt. Måske er det en forsvarsmekanisme, for den enkelte kan jo ikke håndtere alverdens problemer.
Sådan har det også været med skoleskyderierne i USA. Sidste år var der ni med 18 døde og 26 sårede. Allerede de første uger af i år har der været syv med 20 døde og 40 sårede. Gerningsmændene er typisk tidligere eller nuværende elever, i september i Illinois var det en 14-årig dreng. Reaktionerne har fulgt et næsten traditionelt mønster: først forfærdelse, siden en orientering fra politichefen, derefter en udtalelse fra guvernøren og sidst nogle ord fra præsidenten. Barack Obama, der forlod Det Hvide Hus for godt et år siden, søgte at ændre våbenlovene; de betyder, at unge i visse stater har lov til at købe halvautomatiske rifler, men ikke en kasse øl. Det lykkedes ikke.
Sidste onsdag ramte det Parkland High School i Florida. En 19-årig tidligere elev dræbte 14 unge og tre lærere. Myndighederne var blevet advaret om, at den 19-årige formodentlig kunne finde på netop en sådan grusomhed, men greb ikke ind. Der er formentlig en masse af den slags henvendelser, og man kan måske ikke efterforske alt.
Det centrale spørgsmål her, som ved de fleste andre skyderier, er imidlertid, hvordan en åbenlyst problematisk person legalt kunne erhverve et mindre våbenarsenal. Spørgsmålet er også, hvorfor ikke amerikanske politikere, når de nu ikke kan blive enige om så meget andet, i det mindste kunne gøre det betragteligt vanskeligere at købe våben og indføre et jævnligt serviceeftersyn af ejermanden.
Svaret på det sidste er bl.a. penge. Den amerikanske våbenlobby, samlet i National Rifle Association (NRA), giver anseelige beløb til politikeres valgkampe og skyr ingen midler for at sværte tilhængere af våbenkontrol til. Ofte henvises også til en tillægsparagraf til den amerikanske forfatning, det såkaldte Second Amendment, der tillader »en velreguleret milits« samt »befolkningens ret til at have og bære våben«. Men denne paragraf blev næppe indført for at fremme vanviddet.
Hvad der sker nu, efter massakren i Florida, kan imidlertid ændre det hele. Overlevende fra skolen, med 17-årige Emma Gonzalez i spidsen, har opfordret til demonstrationer og oprettet en Facebook-side (”Never Again”), der tirsdag eftermiddag havde over 90.000 følgere. De kræver ændringer og stiller politikere – regionale så vel som statslige – til ansvar. Umiddelbart minder det om MeToo-bevægelsen, der i løbet af nogle døgn satte seksuelt misbrug højt på den internationale dagsorden. Præsident Trump, der gerne reagerer intuitivt, har åbenbart fattet, at dette kan blive alvorligt og bebudet, at han vil kigge på stramninger af våbenkøbsreglerne.
Amerikanerne behøver ikke at se sig vidt omkring for at finde en fornuftig våbenlov. Canada er større end USA og har færre indbyggere; disse er lige så opsatte på at have våben til jagt som folk i De Forenede Stater, og der er sjældent problemer. NRA hævder, at det ikke er våben, men mennesker, der dræber. Det er som at påstå, at biler ikke har med færdselsulykker at gøre. Gid Gonzalez og hendes venner kan vende en tragedie til en tro på fremtiden. Alternativet er, at skoleskyderier igen bliver rutine, og det må ikke ske.