Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads – mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof.

Et nyt Transnistrien?

Valget i Catalonien har ikke et entydigt resultat, men begge sider bør bruge juledagene til at tænke over tingene. Ganske stille.

Der har været valg i Catalonien. Lad os tage det positive først: Deltagelsen var høj, og handlingen blev afviklet i god ro og orden. Man kan altså ikke som tidligere, hvor mange blev hjemme, eller afstemningen var i strid med loven, anfægte resultatet.

Den dårlige nyhed er, at forholdene i Spaniens nordøstlige provins er omtrent så uafklarede, som de var, da balladen begyndte. Catalonien har været i hænderne på en uafhængighedsbevægelse, der ville løsrivelsen uanset omkostningerne. Den har fået flest pladser i parlamentet. Men modstanderne, der ønsker at fortsætte under den spanske krone, har fået flest stemmer.

Årsagen er, at resultaterne i landdistrikterne vægtes tungere end stemmerne i byerne. Det betyder et mudret billede. Så meget desto mere kræver det, at catalonierne begynder at tale sammen, selv om de måtte stå på hver sin side af spørgsmålet om selvstændighed. Og at der indledes en dialog mellem Barcelona og Madrid, hvor fornærmede miner og selvgode opfattelser deponeres i garderoben til mødelokalet.

Uafhængighedslederne, anført af den afsatte regeringschef Carles Puigdemont, der er i frivilligt eksil, har længe bedrevet et uansvarligt – og uforklarligt – spil for at nå målet. Banker og virksomheder er flygtet, turismen – en enorm indtægtskilde for Barcelona – er gået tilbage, og befolkningen er splittet. Der har været partier, som kun opstillede kandidater med catalonske, ikke spanske, navne. Ved bogmessen i Frankfurt for nogle år siden, hvor Catalonien var æresgæst, var ikke en eneste spansktalende forfatter repræsenteret. Hvis boycotten havde drejet sig om jødiske navne, ville den have været fuldstændig og aldeles uacceptabel. Hvorfor godtages den, når det gælder folk med spansk baggrund?

Regeringen i Madrid har heller ikke ageret imponerende. Premierminister Mariano Rajoy har med en stædighed, der grænser til det enfoldige, vendt ryggen til catalonierne. Det hører til pensum i første time af et politisk lederkursus, at man skal lytte til provinsen og jævnligt stryge den med hårene; ofte er det bare et spørgsmål om at vise interesse. Rajoy må have forsømt den time. Han har været politisk tonedøv og har end ikke prøvet at fange cataloniernes stolthed, når den fløj gennem luften. Det var klogt af ham at udskrive regionalvalg i utide, fordi det løsnede krisen en smule. Men havde han håbet på en markant sejr, må han være skuffet. Hans eget parti er blevet decimeret i Catalonien, og det hele synes fortsat på vippen.

Der er ingen vej uden om samtalen. En region i et demokrati har ikke automatisk ret til selvstændighed. Omvendt forsvinder et problem ikke nødvendigvis, fordi en mand som Rajoy lukker øjnene, ørerne og munden.

Catalonien kan vel til en vis grad rive sig løs, hvis separatisterne, der er gode til indbyrdes strid og kævl, på et tidspunkt måtte enes om måden at gøre det på. Risikoen er at ende som et slags vestligt Transnistrien, den lille stribe land, der folkeretligt hører til Moldova, men betragter sig som selvstændigt. Ingen anerkender Transnistrien, end ikke Rusland, der finansierer projektet, men man har da sin egen præsident, et eget flag og en valuta, der ligner matadorpenge. Er det, hvad catalonierne ønsker?

Sikkert ikke, men så skal de passe på ikke at gå planken ud. Storhedsvanvid er der nok af i denne verden, vi behøver den hverken i Barcelona eller Madrid. Må vi bede om en smule eftertænksomhed i juledagene.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.