Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllands-Posten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.

Succesfuld deleøkonomi er alles ansvar

Den 21. august afholdes Danmarks første deleøkonomiske folkemøde i Aarhus. Målet er, at alle – virksomheder, politikere og borgere – sammen finder løsninger, der favner de nye muligheder på en forsvarlig måde.

Artiklens øverste billede
Illustration: Rasmus Sand Høyer

Alt tyder på, at deleøkonomien er kommet for at blive, men hvis deleøkonomiens potentiale skal realiseres fuldt ud og komme alle til gode, er det en fælles opgave for både forbrugere, de nye virksomheder og politikere. Det er nemlig ikke blot lejligheder, biler og mødelokaler, der skal deles, men også ansvaret for, at det sker på en måde, der er åben over for de nye muligheder, men ikke undergraver velfærdssamfundet og skaber en ureguleret paralleløkonomi.

Indtil nu er deleøkonomiske diskussioner dog mest foregået som en konfrontation mellem tilhængere, der ser muligheden for en mere bæredygtig måde at forbruge på og for at skaffe sig en ekstra indtægt – og så modstanderne, der føler sig truede på levebrødet af halvkriminelle skruebrækkere.

Men vi skal videre fra at stå i hvert sit ringhjørne og råbe til hinanden. For selv om taxabranchen måske nok ville ønske, at deleøkonomien bliver kørt til skrot, og hotelbranchen beskylder privat udlejning for at være illegal hoteldrift, så kan man ikke negligere ny teknologi, der gør livet nemmere for folk.

Den energi, der slippes løs i den nye, digitale platformsøkonomi, er så voldsom, at den ikke går væk igen – ikke mindst fordi forbrugerne altid vil foretrække billigere eller bedre alternativer.

Konfrontation må vige for dialog, hvor alle tager et ansvar for holdbare løsninger, og derfor har Aarhus Kommune arrangeret Deleøkonomisk Folkemøde, der afholdes i Aarhus den 21. august.

Her samles alle berørte aktører for første gang; politikere, inkl. erhvervsminister Brian Mikkelsen og Aarhus-borgmester Jacob Bundsgaard, mødes med virksomheder og repræsentanter for en lang række af de største deleøkonomiske platforme i Danmark som Airbnb og Gomore til en konstruktiv samtale om deleøkonomien og de muligheder, den giver samfundet i form af bæredygtighed, vækst og udvikling på én gang.

Indtil nu har politikerne ikke været hurtige nok til at forholde sig til, hvordan man navigerer i den virkelighed, vi står midt i.

For ja, med de nye platforme følger også faldgruber, dilemmaer og paradokser, men også interessante muligheder, som vi på nuværende tidspunkt kun har set en flig af – og slet ikke har råd til at ignorere.

Indtil nu har politikerne ikke været hurtige nok til at forholde sig til, hvordan man navigerer i den virkelighed, vi står midt i; nemlig at flere og flere både professionelt og privat tager del i deleøkonomien – som Luggagehero, der gør det muligt for turister at få deres bagage opbevaret i eksempelvis en kiosk, mens man er på sightseeing, eller Boatflex, der tilbyder bådejere at udleje deres private båd, når de ikke selv benytter den, i et trygt bådudlejningsfællesskab.

Politikernes ansvar for fremtidig deleøkonomisk succes handler om at lovgive langsigtet og tidssvarende i stedet for at forsøge at løse fremtidens udfordringer med gårsdagens lovgivning. Det så vi senest, da Uber blev forhindret i at operere i Danmark af en ny taxalov, hvor man i stedet for at tale om tryghed, forbrugerbeskyttelse og håndtering af skatteproblematikken diskuterede taxaskilte, sædefølere og særlige kabler til hjulene, så man dermed låste teknologien fast på en måde, som det var fint at køre taxa på i 1990’erne, men som ikke omfavnede de teknologiske fremskridt og dermed ikke åbnede op for, at flere biler indlysende kan udnyttes bedre.

Så selv om det godt kan være, at taxabranchen lige nu og her ikke får konkurrence fra nye udbydere af nytænkende erhvervsmæssig personbefordring, så får den det lige om lidt af selvkørende biler eller noget andet, vi lige nu ikke kan forestille os.

I stedet for at lave reaktive hovsaløsninger, hvor man ender med at stoppe en udvikling, der alligevel ikke kan stoppes, burde man fra politisk side i stedet have modet til at drøfte den langsigtede konsekvens for vores fremtidige velfærd. Opgaven må være via rammelovgivning at sikre, at nye tjenester ikke undergraver velfærdssamfundets principper om, at vi alle bidrager og investerer i fællesskabet, men omvendt skal disse nye aktører ikke underlægges en tung regulering, som kvæler innovation, nytænkning og potentialet for vækst, jobskabelse, bæredygtighed etc.

På den anden side skal de deleøkonomiske tjenester helt indlysende tage ansvar for at overholde lovgivningen, de må ville dialogen og så i øvrigt droppe den massive arrogance, der hidtil har kendetegnet en del af markedet – det skal selvfølgelig være lige så nemt at finde en kontaktperson hos disse tjenester som at finde et ledigt værelse at leje.

For de etablerede virksomheder er det altafgørende at forstå, at de ikke længere kan agere, som de plejer i en verden, hvor forbrugeren bl.a. pga. ny teknologi har ændret adfærd. Det kræver nye løsninger at bevare relevansen i det 21. århundrede, som eksempelvis når Tryg Forsikring i stedet for en traditionel forsikringspolice er begyndt at tilbyde deleøkonomiske virksomheder en ”on-demand forsikring”, der kun dækker det antal timer, der er brug for den, hvad enten den skal dække et ødelagt møbel i forbindelse med leje af et mødelokale via Gaest.com eller et uheld i hjemmet i forbindelse med en privat rengøringshjælp booket via Happy Helper.

Og endelig har den enkelte borger et ansvar for en bæredygtig udvikling på området. De, der er ved at forandre grundlaget for deres indtjening via deleøkonomiske tjenester, skal være klar over, hvad der kommer til at mangle, hvis ikke de tjenester, de modtager honorarer fra, underlægges regulerede vilkår, og ligeledes også, at det medfører store problemer, hvis den enkelte ikke betaler sin skat. Risikoen for, at der kommer til at florere en ureguleret paralleløkonomi, skyldes altså ikke Airbnb eller andre deleøkonomiske tjenester, men den nuværende skattelovgivning, hvor mange af disse indtægter i dag skal selvangives af det enkelte menneske, som har pligt til at overholde love og regler. Se blot udfordringerne med håndværkerfradraget, hvor det har vist sig, at mange snyder. Og sådan vil det selvfølgelig også gå med de nye tjenester, hvis ikke den enkelte tager et bevidst ansvar, samtidig med at Skat finder frem til mere tidssvarende skattebetalingsløsninger.

De nye roller i samfundet, ift. hvem der producerer, er forbrugere, ansatte og freelancere, kræver nemlig ikke blot, at forsikringsselskaber gentænker sine produkter, eller at politikere forholder sig til skattebetaling på en ny måde, men at vi alle tager et ansvar, så vi kan opretholde det velfærdssamfund, som er så vigtigt for vores fælles fremtid.

Mens deletjenester i 2014 blev vurderet til at udgøre 15 milliarder dollar i den globale økonomi, vil det tal ifølge det internationale konsulentfirma PwC i 2025 være langt over 300 milliarder dollar svarende til knap 2.000 milliarder danske kroner.

Der er ingen grund til, at Danmark ikke skulle have del i den vækst. Hvis vi tør.

Tør tale sammen, lovgive langsigtet, betale vores skat og tilpasse vores ydelser til den digitale verden, vi er midt i.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.