Annonce

Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllands-Posten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.

Kronik

Morfars tale til konfirmanden: Hav mod til at gå på opdagelse i den virkelige verden

Jeg er bare en gammel morfar – jeg skal ikke tro, at jeg kan fortælle dig noget. Men mit gode råd til dig på denne dag, hvor du går ind i de voksnes rækker, er at være nysgerrig! Hav mod til at gå på opdagelse, ikke bare surfe rundt i cyberspace.

Illustration: Rasmus Sand Høyer

Øhømmm … Nu er det morfars tur til at sige noget.

Du sidder der og ser så sød ud og spejler dig i din iPhone – bag den sidder alle dine venner og ønsker dig tillykke – de følger med på Facebook, familien sidder udenom og glæder sig.

Jeg er ikke en af vennerne på din Facebook, naturligvis, vi har hver vores liv. Jeg har rundet de 70, du har rundet de 14. De seneste år har vi næsten ikke talt sammen. Jeg ved meget lidt om dig, du ved meget lidt om mig. Det kan måske ikke være anderledes, måske …?

Til en konfirmation er der tradition for, at en morfar holder en festlig eller tankefuld tale – og alle sidder stille og lytter. Godt! Det vil jeg benytte mig af, og jeg kan se, at din mor videofilmer. Det bliver nok ikke lagt ud på din Facebook-profil, det er for pinligt med en gammel morfar. Men måske ser du det engang, når du bliver ældre? Måske?

Du var en tur rundt om præsten og kirken – ikke fordi du tror ret meget på Gud, men det er mere festligt og ”rigtigt” – det giver flere gæster og flere gaver. Du har næsten kun ønsket dig penge, så kan du købe den sidste nye iPhone. Den koster vist 6.000 – jeg købte selv for nylig en til 1.200 kr. Den var to år gammel – og selvfølgelig for gammeldags til de unge.

Din nye iPhone kan du vist tale til, og der er gigabytes nok til at rumme dine mange venner – og meget mere. Om et par år er den sikkert forældet, eller du taber den, og alt i hukommelsen forsvinder – din verden bliver borte. Du må starte forfra …

For ca. fem år siden gav jeg dig din første iPad. Jeg mente, at mit barnebarn skulle med i det digitale univers. Det var faktisk en stor ting dengang, du blev meget glad – og fordybede dig i den. Google, Facebook, Snapchat, Twitter kom til og … Din ny verden er blevet cyberspace.

Det er måske sidste gang, jeg får mulighed for at tale 10 minutter i træk til dig.

Jeg fik sat dig i gang – jeg ved ikke helt, om jeg fortryder den gave – du har svært ved at slippe skærmen og se, hvad der sker omkring dig. Hukommelsen var fyldt på et års tid, du måtte have en ny …

Nå, tilbage til min fortid – konfirmation er noget, man husker. Da jeg blev konfirmeret i 1957, var verden en helt anden. Præsten stak lussinger, hvis vi tog fis på Gud – og det gjorde vi.

Min far arbejdede på B&W’s støberier, min mor gjorde rent for folk. De havde sparet sammen et par år til min konfirmation – suppe, steg og is med stjernekastere. Næsten som her – ikke alt har forandret sig.

Der var også en spillemand, som hyggede til maden.

Jeg gik ind i ”de voksnes rækker”, som man vist stadig siger. Jeg fik blandt andet et forsølvet cigaretetui med ti cigaretter og et boksfotografiapparat – altså et ”kamera”. Jeg fik også penge, som jeg købte en brugt B&O-båndoptager for – tung som en 10-15 kilos kuffert. Jeg kunne høre musik og optage stemmer. Fantastisk! Den holdt mange år – dengang skiftede man ikke bare ud.

En rigtig fotograf gik rundt og tog sort-hvide billeder af smilende gæster. Jeg har stadig de billeder: en genert, velfriseret dreng i velpresset sort tøj, med en darioflip, mellem mine stolte forældre – rundtom sidder familien, men ingen af mine venner var med. Jeg forestiller en lille, voksen mand på vej ud i det borgerlige.

Jeg skulle godt nok ikke være støberiarbejder som min far. Jeg var dygtig i skolen. Mine forældre håbede, at jeg blev tjenestemand – måske postbud, med fast løn og pension – engang.

Jeg hader i dag de billeder og den småborgerlige mand, de håbede, jeg ville blive. Men ikke blev.

Jeg gik i 7. klasse, Fri Mellem, ingen eksamen – jeg kunne være gået ud af skolen til en læreplads som de fleste andre. Men en klog lærer rådede mig til at tage 8. klasse med – jeg var dygtig.

Det blev til seks år, jeg tog som den første i familien en studentereksamen.

Nå, min fortid skal skylles ned – skål for konfirmanden! SKÅÅL …!

Det er måske sidste gang, jeg får mulighed for at tale 10 minutter i træk til dig, så du slipper ikke for mere af min fortid – jeg håber ikke, at du brækker dig, eller at isen smelter … Tilbage til mine 14 år. Det var midt i de triste 50’ere. Den Kolde Krig var meget kold, vi frygtede atombomberne og altødelæggende krig.

Vi vidste ikke, at vi var fattige. Det var vi nok – på en måde – heller ikke. Det var et rigt og levende liv. Vi boede i det, de nu kalder ”Den sorte firkant” – på det mørke Nørrebro. Vi sultede ikke. Mor smurte rugbrød med smør og rigtigt (tyndt) pålæg. Var vi mere sultne, så var der altid en sammenlagt rugbrødsmad med fedt – jeg holder stadig meget af en fedtemad.

I dag regner dine forældre det for livsfarligt. Du er flasket op med det økologiske – som måske ikke er så økologisk endda …? Vi boede i to små værelser på tredje sal i Korsgade – med udsigt til en baggård, mor og far sov i stuen, jeg og min bror i soveværelset.

Der var masser af børn i gården at lege med. De fleste mødre gik hjemme, men vi passede os selv – kørte på cykel eller rulleskøjter rundt i byen. Vi var fri – ingen voksne holdt os tilbage. Det var en meget levende barndom – uden iPhone. Jeg var ret lille og bange for at gå alene ned i gården – nørrebrobisserne jagtede os. Der var gadekampe. Jeg sad ofte oppe i lejligheden og læste tegneserier og drengebøger. Der var over 50 Jan-bøger med historier om friske, kloge drenge. Sådan ville jeg godt være! Min mor syntes, at jeg læste for meget, det var ikke sundt. Af og til skulle jeg lægge bøgerne fra mig og lege – ligesom du vist af og til bliver tvunget til at tage en pause fra iPhonen.

Vi havde næsten ingen bøger i mit hjem. Min mor holdt Familie Journalen, min far Tipsbladet – hele livet håbede han at få 12 i tips og vinde den store gevinst. Den vandt han aldrig – jeg lærte, at man ikke kan stole på heldet, man må selv!

Jeg gik på biblioteket – læste og læste … Jeg slugte alt. Bøgerne blev min anden verden. Nysgerrighed var nerven, som drev mig videre. Jeg åbnede dør efter dør til store oplevelser. Der var der ikke nogen, som bare drømte om en personlig computer, iPad og internet. Det var utrolig, umulig science fiction. Vi havde ikke fjernsyn, men det fandtes. Vi stod uden for radioforretningerne, som demonstrerede de sort-hvide tv’er. Der stod vi og frøs og så de spændende udsendelser. Et 17-tommersfjernsyn (på størrelse med din mors computerskærm) kostede 3-4.000 kr. – næsten min fars årsløn. Vi fik først et brugt fjernsyn to år senere – på afbetaling. Du har selvfølgelig dit eget tv – jeg gav dig det, fordi min fladskærm blev for lille.

Jeg havde ikke så stor selvtillid, da jeg blev konfirmeret, og jeg havde slet ikke dine store muligheder.

Jeg var heldig, tiden var med mig, Danmark blev rigere i 60’erne, nye uddannelser, nye muligheder åbnede sig – verden åbnede sig.

Men selv da jeg blev student i 63, var jeg en lille veldresseret, pæn ung mand i sort og med slips – som drømte om det småborgerlige. Det var først meget senere – 10 år senere – i 70’erne, at det lykkedes at bryde ud. Min nysgerrighed, min viden fra bøgerne og mit mod drev mig videre. Jeg blev forfatter, fik mulighed for at rejse ud i hele verden – oplevede langt mere, end jeg i min vildeste fantasi kunne drømme om, da jeg blev konfirmeret.

Nu er det din tur. Du er teenager, men vil gerne betragtes som voksen. Hvad tænker du? Hvilke planer har du? Hvad vil du være? Hvor vil du bo? Hvilke drømme har du? Hvilke fantasier?

Jeg ved det ikke. Du fortæller ikke, selvom jeg måske kunne vise dig veje …? Nå, jeg er bare en gammel morfar – jeg skal ikke tro, at jeg kan fortælle dig noget. Måske kan en ny iPhone hjælpe dig på vej, det har jeg skam tænkt over – men jeg tvivler … Hvor tror du, du er, når du bliver 70, som mig? Hvordan tror du, at verden ser ud? Det skal du ikke bruge så meget tid til at tænke over. Den vil alligevel være helt anderledes, end du kan forestille dig. Udviklingen går stærkere end nogensinde. Du skal vælge: Er din drøm et trygt liv i Brønshøj, hvor du trygt kan følge med på de mange skærme – eller et spændende liv derude?

Mit gode råd til dig på denne dag, hvor du går ind i de voksnes rækker: Vær nysgerrig! Hav mod til at gå på opdagelse, ikke bare surfe rundt i cyberspace. Verden er åben. Du skal undre dig, du skal undersøge, du skal forsøge, risikere – du skal ikke lade de andre vælge. Spring ud, flyv ud! Det er ikke kun på vilde diskoteker og hvide strande, du kan more dig. Opsøg menneskene – opdag verden!

Nysgerrighed – jeg kan se, det glimter i dine øjne, nysgerrighed … eller er det bare vinen, der beruser?

Ja, ja – du er god nok, du er ung, du skal nok klare dig.

Konfirmanden længe leve! Skål!

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Kronik: Maj 68 er en mediemyte
Torkil Fonsmark
Slut 1960’erne var en underholdende tid. Men når yngre kolleger har udtrykt misundelse over, at de ikke levede i den tid, må man dog konstatere, at så vildt var det altså ikke.
Bekymrede læger: Vi kan ikke regne med informationen fra Lægemiddelstyrelsen

Kristine Rasmussen, hoveduddannelseslæge | John Brodersen, professor | Mats Lindberg, speciallæge | Lisbeth Sandal Kortegaard, speciallæge | Thorsten Schumann, speciallæge

Patienternes interesser skal sættes før industriens.
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu

Eksperter: Frygt for ringere ældrehjælp spiller ind, når ældre vælger at flytte tættere på børn og børnebørn

Ønsket om at være tæt på børn og børnebørn får ældre til at overveje at forlade hjembyen og flytte tættere på familien, viser en spørgeundersøgelse. Men også udsigten til ringere hjemmehjælp og ventelister på plejeboliger har betydning for deres beslutning om at flytte, mener eksperter. Kurt Madsen og Ellen Nørgaard forlader Vestjylland for at slå sig ned tættere på familien.
Annonce
Annonce
Annonce

Blog: Skaber Dansk Folkeparti parallelsamfund?

Birthe Rønn Hornbech
Dansk Folkeparti vil smide et udenlandsk barn ud af skolen. Hvordan bliver det så integreret?

Blog: Hvis du har ondt i sindet, så skrig det ud over byens tage, min ven

Majbritt Maria Nielsen
Præcis som når man går til læge, hvis bulen i panden ikke forsvinder, går man altså til psykolog, hvis man er begyndt at overleve i stedet for at leve.

Blog: ”Lykkelænder” eller bloktilskud

Nauja Lynge
Hverken de grønlandske eller danske politikere favner det mindretal, som jeg er en del af.

Debat: Han var alt det, Boris Johnson ikke er

Michael Kuttner
Lord Peter Carrington døde samme dag, som Boris Johnson trådte tilbage som udenrigsminister. De var, for at sige det mildt, forskellige.
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her