Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllands-Posten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.

Det sorte sprog i Det Hvide Hus

Når det gælder Trump, er der simpelthen ikke nogen personlighedstræk, der kan vække nogen som helst form for ærbødighed.

Artiklens øverste billede
Tegning: Rasmus Sand Høyer

20. januar sad mange millioner spændte foran deres fjernsyn. Hvad ville han nu sige? Havde han forandret sig siden sin valgkampagne, eller ville han gentage slagordene om at gøre »America great again« og give magten tilbage til ”folket”? Allerede et par sætninger inde i talen blev det klart, at han ikke havde forandret sig. »Vi overfører magten fra Washington D.C. og giver den tilbage til jer, det amerikanske folk«. Bag ham sad hele USA’s elite i form af højesteret, fire tidligere præsidenter, lederne af Kongressen, og hvad der ellers kunne krybe og gå af nuværende eller tidligere topfolk. De blev totalt afskrevet.

Alt for længe, brølede Trump, »har en lille gruppe her i hovedstaden høstet magtens frugter, mens folket har båret omkostningerne. Washington blomstrede – men folket fik ikke del i velstanden. Politikerne trivedes – men jobbene blev tabt, og fabrikkerne lukkede. Etablissementet beskyttede sig selv, men ikke borgerne i vores land«. (The White House, Inaugural Address). Og sådan blev det ved, mens europæere og mange amerikanere var ved at tabe både næse og mund.

Og hvad med eliten i baggrunden? Jo, de holdt masken, men det kan næppe have været rart at blive hånet og spottet i fuldt dagslys for åben skærm. En ny og grovere elite havde taget over, og den startede med at ydmyge den gamle.

Trump er en højreorienteret populist. Dem har vi også mange af i Europa. Men han er noget særligt i kraft af sit sprog. Han kan kun udtrykke sig binært. Enten er noget ”fantastic”, eller også er det et ”disaster”. Der er ingen nuancer eller forbehold. Han råder ikke over ret mange ord. Han udtrykker sig ofte meget groft, ja injurierende, om sine modstandere: ”Lying Ted” om Ted Cruz og ”Hillary for prison” f.eks. Han har aldrig læst bøger og overlader læsningen af regeringsdokumenter til sine rådgivere og ministre. Han ringeagter kvinder, latinoer og formentlig også sorte, selvom han ikke siger det direkte. Hans regering består af ældre, hvide mænd.

Når jeg nævner disse personlighedstræk, er det ikke for at smæde Trump ved brug af ”alternative fakta”, men fordi de er historisk interessante. Hvis han stadig var en velhavende amerikansk forretningsmand, ville disse træk ikke have nogen historisk betydning, men nu, da han er blevet præsident for verdens mægtigste nation, bliver det pludselig – ja, mere end interessant. Stilen er manden, siger man, og hvis man bedømmer Trump ud fra den, så er han en primitiv, mandschauvinistisk, narcissistisk, megaloman og måske psykopatisk mand.

Og så spørger en historiker som overtegnede: Har vi nogensinde tidligere haft en sådan type i spidsen for en mægtig nation? Ja, vil nogen måske sige. Vi havde Nero og Caligula som kejsere i Rom for 2.000 år siden. Men hvis vi nu holder os til den nyere historie, kan vi så nævne nogen? Det går ikke med de store tyranner i 1900-tallet – Mussolini, Hitler, Stalin – for de var alle belæste og havde et veludviklet sprog. Hvad så med en Berlusconi eller en hjemlig populist som Mogens Glistrup? De var også velartikulerede og ofte raffinerede i deres sprogbrug.

Så Trump er et unikum, og den begavede læser vil rigeligt have forstået, at det ikke er venligt ment. Magten har det med at fortrylle i den forstand, at selv en ringe leder ofte bliver set på med en vis ærbødighed, men når det gælder Trump, er der simpelthen ikke nogen personlighedstræk, der kan vække nogen som helst form for ærbødighed. Det hele er ”shit” for nu at bruge et ord, der passer ind i hans sprogbrug.

Der er tale om et civilisationsfald, så sandt som civilisation har noget at gøre med, hvordan vi omtaler og behandler hinanden. Ikke mindst den konservative ideologi helt tilbage fra Edmund Burke i 1700-tallet har understreget betydningen af ”manners”, af respektfuld og høflig omgang med hinanden, også selvom man er grundlæggende uenige eller tilhører forskellige klasser eller kulturer. Uden et vist mål af tillidsfuldhed og respekt kan et samfund i det lange løb ikke hænge sammen.

Trump forstår sig selv som konservativ, men hans form for konservatisme er så langt fra den klassiske, som tænkes kan, og reelt er der ikke nogen forbindelse. Det er vel også derfor, betegnelsen ”højrepopulisme” er dukket op. Det er en strømning, som betjener sig af et enkelt sort-hvidt sprog, og som hævder at været talerør for ”folket” – herhjemme kaldet ”danskerne” – med udelukkelse af ”fremmede” og også ofte af seksuelle eller religiøse minoriteter. I USA er det WASP-værdierne – White, Anglo-Saxon, Protestant – som lige fra 1800-tallet har karakteriseret højrefløjen, og som også er dem, Trump mere eller mindre direkte refererer til. De er så tilsat en ordentlig dosis nationalisme og protektionisme, som når han f.eks. i sin indsættelsestale taler om »America first« og hævder, at andre lande har »stjålet vores virksomheder og ødelagt vores jobs«, men at protektionisme vil »føre til stor rigdom og styrke« – i Amerika forstås.

Med hans bizarre fremtræden og sprog er der unægtelig en vis underholdningsværdi over Trump, og hvis man betragter politik som underholdning, skal det nok blive sjovt. Man risikerer også at blive vænnet til den grove sprogbrug, og nogle danske politikere på højrefløjen har allerede stukket piben ind i forhold til kritikken af ham. Det er farligt. Den nye amerikanske ledelse med Trump i spidsen skal have et klart modspil, som understreger de civilisatoriske værdier, der møjsommeligt er bygget op siden 1945: demokrati med retsstatslighed, pluralisme og tolerance. Det lyder måske banalt, men i dag er det banale blevet noget, som skal forsvares.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.