Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllands-Posten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.

En kriminel er et menneske, du ikke har mødt endnu

Barbariseringen af lovovertrædere og det konstante krav om højere straffe får uafværgeligt konsekvenser og afsmittende effekt på de helt grundlæggende retsprincipper.

Artiklens øverste billede
Tegning: Rasmus Sand Høyer

Jeg vælger at gå imod strømmen for at påvirke den, selv om den er kraftig og nådesløs. Den går sin sejrsgang og tager flere og flere lunser med sig. De lunser, som ellers kendetegner den måde, som vi normalt opfatter vores samfund på – som en retsstat, der behandler sine medborgere lige.

Den strøm, jeg hentyder til, er den konstante røst om hårdere straffe til de såkaldte kriminelle. Der går vel næppe en uge eller to, hvor politikerne ikke grynter op om hårdere straffe inden for det strafferetlige område. Det strafferetlige område har desværre i løbet af de seneste par årtier mere og mere markant manifesteret sig som en politisk kampplads i jagten på stemmer.

Desværre er det en glidebane, der mere og mere griber om sig og er med til at sætte sund fornuft ud af kraft og erstatte den med primitive følelser om hævn.

Rationalitet og forebyggelse er erstattet af irrationelle følelsesmæssige holdninger til straf. Den hårdhed og nultolerance, der ønskes over for ”forbryderne”, går hånd i hånd med en barsk retorik og hård stemning over for ”forbryderne”, som vi ikke må glemme også samtidig er vores medmennesker. Dæmoniseringen af disse medmennesker bidrager til at fremmedgøre os over for hinanden og gør os samtidig også angste, selv om angsten er ubegrundet.

Barbariseringen af lovovertrædere og det konstante krav om højere straffe får uafværgeligt konsekvenser og afsmittende effekt på de helt grundlæggende retsprincipper som eksempelvis beviskrav, uskyldsformodningen (ingen er skyldig, før det modsatte er bevist), forsvarerens og den tiltaltes rettigheder under retsprocessen mv. Desværre er det en glidebane, der mere og mere griber om sig og er med til at sætte sund fornuft ud af kraft og erstatte den med primitive følelser om hævn.

Som bekendt kendes et samfund på, hvordan det behandler sine svage og marginaliserede. Lovovertræderen vil som hovedregel befinde sig i denne kategori. Derfor skal denne som enhver anden behandles ordentligt og anstændigt, uanset hvor stor irritation eller had der måtte være over for en person, der har begået en lovovertrædelse. Derfor vil italesættelsen af lovovertræderen som samfundsfjende svække samfundet og retsstaten, fordi denne person i højere og højere grad vil blive betragtet som en person, der ikke nødvendigvis bør have samme rettigheder som alle andre. I stedet for at blive betragtet som en del af os gøres de til ”de andre”.

Med opstilling af fjendebilleder med den deraf følgende logik om strafskærpelser og nultolerance forsøger man at fremstille et billede af, at hårdere straffe hjælper folk til at blive mindre kriminelle. Denne tanke udspringer fra en forudsætning om, at folk er eftertænksomme og vil overveje deres gerninger, når de står ansigt til ansigt med risiko for en betydelig fængselsstraf. Truslen om straf påvirker utvivlsomt nogle borgere, men effekten er lille. Strafskærpelser vil sjældent påvirke borgere til at undlade at gøre noget, som de ellers ikke ville gøre under lige præcis de givne omstændigheder. Vi har som mennesker alle potentiale til at foretage os nogle af de allerværste forbrydelser under de rette vilkår og betingelser. De objektive og subjektive betingelser for at foretage disse handlinger kan være forskellige fra person til person, men der er ingen tvivl om, at hvis selve situationen er til det, og man er tilstrækkeligt påvirket eller presset ifølge sine egne forudsætninger, er vi alle klar til at gøre de værst tænkelige ting.

Det vil derfor ikke betyde ret meget for den, der skal til at slå en anden person under en tilspidset situation, om han skal have tre eller seks måneders fængselsstraf. På samme måde er det absurd at tale om eller forestille sig, at en person vil afstå fra at bære skydevåben, fordi straffen eksempelvis skulle være tre års fængsel i stedet for et år.

Desværre er det et område præget af en alt for simpel og forfejlet tilgang til problemet. Der er en tyrkertro på, at strengere straffe forhindrer kriminalitet. Tværtimod er det et område, der er præget af meget komplekse strukturer, som ikke kan reduceres til et spørgsmål om strafskærpelse.

Strafferetten skal medvirke til at skabe et retfærdigt samfund, og kun hvis alle behandles retfærdigt, kan et samfund betegnes som værende retfærdigt. Derfor er det helt forfejlet, når udviklingen er gået i retning af en udhuling af retssikkerheden til fordel for knæfaldet for dæmoniseringen af lovovertræderen.

Debatten er præget af en unuanceret og skabelonagtig tænkning. Vi er tilbøjelige til at forestille os de grove kriminalitetsformer frem for de hyppigste. De hurtige lovgivningsinitiativer udformes på baggrund af de få frem for de hyppigste tilfælde. De værst tænkelige kriminalitetsformer bliver blæst op på en sådan måde, at befolkningen får den opfattelse, at dette tilfælde hører til normalbilledet, og spørges borgeren generelt, svares der typisk på en meget hård og håndfast måde, og spørges der konkret, svares der typisk helt anderledes nuanceret og meget mildere.

Konkrete eksempler på svækkelse af retssikkerheden og de åbenlyse urimeligheder, som det har ført med sig, er eksempelvis den ubetingede frakendelse af kørekortet i tre år i tilfælde af kørsel i bil med hash i kroppen. Mange mennesker har tillige mistet deres arbejde, selv om de på ingen måde har været til fare for trafiksikkerheden.

Herudover kan nævnes det ejendommelige i, at vi udviser danskere med en anden etnisk baggrund, selv om de er født i Danmark eller kommet til Danmark i en meget tidlig alder og således er et produkt af det danske samfund.

Uanset hvad man måtte mene om rockere og bandemedlemmer, er også disse udsat for en for retsstaten pinlig diskrimination, idet de efter den såkaldte bandeparagraf kan få fordoblet deres straf. Udover at disse borgere ikke behandles lige, så er det samtidig også særdeles tvivlsomt, hvornår bandeparagraffen overhovedet kan tages i anvendelse. Herudover behandles disse personer meget mere restriktivt, og der gælder markant anderledes regler for deres afsoning og mulighed for prøveløsladelse, end der gælder for andre.

Selv om kriminaliteten aldrig har været så lav, så har frygten for den formentlig aldrig været så høj. Personer, der har overtrådt regler inden for straffeloven, indeholder mere og meget andet end kriminalitet. Det er de gode sider hos lovovertræderne, vi som samfund bør stimulere. Fængsel og nultolerance er udelukkende med til at skabe et had til samfundet hos lovovertræderen, hvilket først og fremmest vil medføre flere ofre.

Ingen er så langt ude, at de ikke kan nås på den ene eller anden måde. Ved at udvise humanisme og empati kan mange ”reddes” – både potentielle kommende lovovertrædere og dermed også deres kommende ofre. Med hjælp, støtte og en oprigtig håndsrækning vil vi kunne vinde mange tilbage til samfundet og igen kunne inkludere dem i vores fællesskab.

I forbindelse med terrorangrebet ved den jødiske synagoge, hvor dørmanden Dan Uzan blev skudt og dræbt i februar 2015, udtalte hans far, Sergeot Uzan, i en så tragisk situation, som man overhovedet kan forestille sig for en forælder, de meget beundringsværdige og indsigtsfulde ord: »Ondskab kan alene overvindes ved godhed mellem mennesker. Godhed kræver mod.«

Mange vil naturligt nok mene, at kriminalitet er udslag af ondskab, men hvis det skal overvindes, skal det ske ved godhed – der kræver mod – og samtidig skal godheden hjælpes på vej og understøttes.

I stedet for den konstante fokus på straffens ”lyksaligheder” bør fokus i højere grad ligge på forebyggelsens ”lyksaligheder”. I stedet for at justitsministeren som rygmarvsreaktion skal fremsætte lovforslag om nye skærpede straffe med baggrund i en enkelt opblæst historie, bør socialministeren som rygmarvsreaktion fremsætte nye lovforslag, der skal sikre forebyggelsen og stimulere godheden.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.