Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllands-Posten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.

Drop disruptive innovation i den offentlige sektor

Hvis vi skal bevæge os væk fra new public management, vil det være en god idé ikke ukritisk at overføre koncepter og tænkemåder fra den private sektor og tro, at de kan give samme positive resultater i en offentlig sammenhæng

Artiklens øverste billede
Illustration: Rasmus Sand Høyer

Innovation er blevet noget, der ofte tales og skrives om som helt nødvendigt for udviklingen i den offentlige sektor. Vi har ovenikøbet nu fået en minister for innovation. Men er det innovation, der er behov for i den offentlige sektor? Ikke hvis vi ser på, hvordan begreberne traditionelt er blevet og ofte stadig bliver brugt.

Innovation blev oprindelig brugt i forbindelse med udvikling af nye produkter eller serviceydelser og er også den måde, det i dag anvendes på i mange private virksomheder. Det behøver ikke at være nye opfindelser, men nyt i forhold til dem, der udvikler disse nye produkter og ydelser. Et af de nyeste begreber er disruptive innovation, der betyder meget radikale fornyelser, der bryder med hidtidige opfattelser og forretningsmodeller og skaber nye markeder og værdinetværk. Ingen af disse betydninger af innovation er ret anvendelige inden for den offentlige sektor. På langt de fleste områder er der hverken mulighed for ændring af forretningsmodellen eller for at skabe nye markeder og bevæge sig ind i en reel konkurrence med andre udbydere af ydelserne. Hvis begrebet innovation skal give mening, skal vi primært tale om procesinnovation, men også her anvendes begrebet ofte for snævert i forhold til, hvad der er behov for på det offentlige område.

Selvfølgelig er der behov for mål og dokumentation, men hvis det bliver på bekostning af retnings- og rammeskabende ledelse, medfører det manglende nytænkning, kortsigtede løsninger og demotiverede medarbejdere.

Selve de offentlige ydelser er i princippet ikke relevante at diskutere i den enkelte offentlige organisation. De er politisk bestemte og derfor ikke nogle, man kan vælge til og fra. Der skal derfor ikke opfindes nye ydelser eller bruges tid på disruptive innovationsøvelser, hvor ledere og medarbejdere skal forsøge at tænke ”ud af boksen” og kreere nye revolutionerende ydelser. Ydelserne er givet på forhånd, så fokus skal i stedet være på at få ydelsen frembragt så godt som muligt ud fra de rammer, der politisk er fastlagt. Her kan der være behov for nytænkning og for med ydelsen og borgeren i centrum at finde nye måder, dette kan ske på.

Den offentlige sektor har i mange år været præget af new public management-tankegangen. Det har ført til en række styringsmæssige fordele såsom større synlighed og åbenhed om den enkelte ydelse gennem de mål og dokumentationskrav, der er indført, bedre klagemuligheder, kontraktstyring osv. Dette skulle have ført til mere decentralisering, bedre kvalitet, billigere ydelser og mere markedsorientering. Det har nu af mange årsager vist sig ikke at holde stik. Fokus på konkurrence og resultater har ført til mindre fokus på kvalitet og et mere snævert fokus på de områder, der måles på. Det har også ført til en mere kortsigtet tilpasning af kapacitet og hæmmet lysten og muligheden for mere langsigtet udvikling.

Selv om decentralisering af ledelsesansvaret er en væsentlig del af new public management, har mange medarbejdere oplevet større afstand til ledelsen og mere frustrerende arbejdsforhold, fordi fokus har ligget på mål og dokumentation i stedet for på udvikling af ydelserne. Undersøgelser viser, at motivationen blandt medarbejderne i den offentlige sektor ikke er gået i den rigtige retning inden for de seneste år, og at opfattelsen af, i hvilken retning organisationen bevæger sig, er meget forskellig mellem topledere, mellemledere og medarbejdere. Det viser, at dem, der skal tegne retningen og rammerne for arbejdet, er kommet for langt væk fra dagligdagen og i for høj grad har etableret mål og rammer, der ikke giver mening for den enkelte medarbejder.

Selvfølgelig er der behov for mål og dokumentation, men hvis det bliver på bekostning af retnings- og rammeskabende ledelse, medfører det manglende nytænkning, kortsigtede løsninger og demotiverede medarbejdere. Fokus skal være på selve ydelsen og den borger, ydelsen er tiltænkt. Formålet med og behovet for ydelsen skal være omdrejningspunktet, så den enkelte medarbejder kan se meningen og se sig selv i frembringelsen af den.

Det kræver, at der lægges vægt på faglighed på det område, der er tale om, og at medarbejderen har de bedste faglige kompetencer og har mulighed for at sætte dem i spil. Det kræver også mere nærværende og relevant ledelse, der både er i stand til at stå i spidsen for at sætte retning og rammer for arbejdet og har god fornemmelse af, hvad der foregår. Heri ligger også at være i stand til at opstille de nødvendige og tilstrækkelige krav til mål og dokumentation, så der sikres de ønskede resultater og fremdrift i arbejdet. Mange steder vil det betyde en omlægning med færre og mere relevante mål og dokumentationskrav til følge. Og sidst, men ikke mindst kræver det vilje til nyudvikling af, hvordan de enkelte ydelser skal foregå. Denne nyudvikling kan og skal ske inden for mange områder.

• Mange ydelser kræver samarbejde mellem forskellige fagligheder, for at behovet hos borgeren bliver opfyldt. Uanset om arbejdet foregår i hold eller individuelt, skal der ofte samarbejdes på tværs af fagligheder. Derfor skal ydelserne ses i en helhed med udgangspunkt i borgeren, så ydelsen får størst mulig effekt.

• De teknologiske muligheder skal tænkes ind i arbejdet. Ikke i form af flyvende robotter eller erstatninger for menneskelig nærvær, men som en relevant og integreret del af den nødvendige og ønskede ydelse. Det vil medføre automatiseringer, ændrede arbejdsindhold og indførelse af nye arbejdsmetoder, men med udgangspunkt i bedre ydelser til gavn for borgeren.

• Samarbejde med private aktører kan også være aktuelt og relevant inden for mange forskellige områder, hvilket som oftest kræver en større omlægning af arbejdet og stiller krav til fælles forståelse af de forskellige vilkår, det offentlige og private arbejder under.

• Inddragelse af frivillige er et område, der har været på dagsordenen i et stykke tid, og som mange offentlige organisationer skal forholde sig til i stadigt stigende omfang, og som også vil få stor betydning for tilrettelæggelse af arbejdet.

Resultatet af ydelsen over for borgeren skal stadig være det samme, men måden, ydelsen frembringes på, skal hele tiden være i udvikling, så nye muligheder udnyttes. Der er behov for at tænke innovativt, men det skal måske kaldes for nytænkning eller nyudvikling for at signalere, at det primært handler om ydelserne til den enkelte borger og ikke nødvendigvis om nedskæringer, forringelser og mere bureaukrati.

Hvis vi skal bevæge os væk fra new public management mod en styreform, der er mere målrettet, hvad der er behov for i den offentlige sektor, vil det være en god idé ikke ukritisk at overføre koncepter og tænkemåder fra den private sektor og tro, at de kan give samme positive resultater i en offentlig sammenhæng. Der skal selvfølgelig foregå en planlægning og et arbejde med at nytænke, revidere og udvikle på måden, som ydelserne skal frembringes på, men det skal ske på en måde, der fremmer formålet med ydelsen. Dette kan, men ikke nødvendigvis altid, betyde bedre kvalitet i ydelsen, samme ydelse med mindre ressourceforbrug eller nye måder at frembringe ydelsen på. I bund og grund handler det om fokus på borgeren, faglighed, nærværende ledelse og samarbejde mellem relevante parter.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.