Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllands-Posten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.

Hvad er den danske x-faktor?

Når tilliden er høj, så afspejler det altså en lav risiko for at blive snydt. Vi tager det for givet i Danmark, at vi ikke tager hinanden ved næsen, og synes måske derfor ikke selv, at det er noget særligt. Men det er det, når vi sammenligner os selv med andre lande, som netop taler om ”Getting to Denmark”.

Artiklens øverste billede
Illustration: Rasmus Sand Høyer

Kulturminister Bertel Haarder har lanceret danmarkskanonen i sin søgen efter ”det særligt danske”. Og ja, vi har noget særligt. For øjeblikket tales der internationalt om Getting to Denmark. Det gør bl.a. to af verdens førende samfundsforskere, nemlig Francis Fukuyama (Stanford University) og Robert Putnam (Harvard University), som begge har været tilknyttet Aarhus Universitet. De rejser nu rundt og fortæller om eventyrlandet Danmark, som alle bør stræbe mod. Men hvorfor? Hvad er den danske X-faktor?

Jeg kom selv til kort, da jeg i sin tid var på studieophold i USA. Min amerikanske vejleder Mancur Olson samt hans kollegaer spurgte mig vedholdende om, hvorfor det gik så godt i Danmark.

Kontrol koster kassen. I tillidssamfundet Danmark vil vi netop kunne nøjes med mindst kontrol i verden, fordi vi har mest tillid.

»Hvorfor er I så rige og så lykkelige, som I er?« Og jeg blev dem svar skyldig. Ærlig talt fandt jeg ikke Danmark særligt interessant. Derimod forekom USA mig langt mere spændende.

Men de plantede en undren i mig. Hvad gjorde Danmark til noget særligt? Umiddelbart efter var jeg sammen med de danske professorer Martin Paldam og Peter Nannestad heldig at komme med i et stort verdensbankprojekt om tillid. Projektlederen var netop min tidligere vejleder, Mancur Olson, og i løbet af dette og efterfølgende projekter viste det sig, at Danmark var verdensmester i tillid efterfulgt af de øvrige nordiske lande.

Tillid handler om at kunne forudsige andres adfærd og vurdere risikoen for at blive snydt. Vi tager det for givet i Danmark, at vi ikke tager hinanden ved næsen, og synes måske derfor ikke selv, at det er noget særligt. Men det er det, når vi sammenligner os selv med andre lande, som netop taler om ”Getting to Denmark”.

Når tilliden er høj, så afspejler det altså en lav risiko for at blive snydt. Det er der talrige eksempler på i tillidssamfundet Danmark.

For eksempel undrer udlændinge sig ofte over, at varerne står uden for butikkerne. Bliver de ikke stjålet? Og endnu værre: Forsøg at forklare en turist, hvordan systemet med vejboder virker. At der er tale om selvbetjening, hvor ejeren stoler på, at kunderne selv lægger pengene i cigarkassen for de varer, de tager. Systemet fungerer. Hvis ikke de fleste betalte for deres varer, så ville vejboderne give underskud og hurtigt forsvinde.

Ligeledes vil man kunne hævde, at vi i Danmark har de bedste betingelser for aktivt at bruge deleøkonomi, da risikoen for snyd er lav på grund af den høje tillid.

Et andet eksempel, der undrer udlændinge, er, at vi stiller vore barnevogne udenfor. For det første er det vildt, at børn skal sove ude hele året. For det andet må der jo være en risiko for kidnapning af barnet. Husk den danske mor, som stillede sin barnevogn uden for en café i New York. Hun blev pågrebet og arresteret, da det ikke var lovligt. De amerikanske myndigheder var helt uforstående over for, at det er fuldt lovligt i Danmark og derfor hele misforståelsen.

Danmark er i øvrigt et relativt sikkert land. Tillid handler her netop om, at man kan bevæge sig ud i det offentlige rum i en berettiget forventning om, at andre ikke overfalder én.

Jeg talte med en brasilianer forleden, som følte sig utryg i Danmark, fordi der ikke var bevæbnede sikkerhedsvagter rundtomkring, som hun jo var vant til hjemmefra.

Noget andet, hun spurgte til, var, om det er sikkert at tage en taxa på åben gade? For det var det ikke, hvor hun kom fra. Her var det bedst at bede hotellet om at bestille en sikker taxa, så man ikke risikerede at blive rullet – eller det, der er værre.

Derfor kan vi også gå eller cykle frit rundt, noget som den franske ambassadør Francois Zimeray fremhævede efter terrorangrebet på Krudttønden i København den 14. februar 2015.

Ambassadøren ankom selv på cykel, men måtte efter angrebet køre væk igen i pansret vogn. Han sagde: »I må aldrig give køb på den unikke, danske tillid« og »Bliv ved med at cykle.«

Hvis man gerne selv vil se, hvor vigtig tillid er for et velfungerende samfund, så kan man jo prøve at rejse til et land med lav tillid. For eksempel har jeg selv prøvet at rejse direkte fra en fredelig ferie på Læsø til et sted med lav tillid, nemlig Durban, Sydafrikas næststørste by. Det var som dag og nat.

På Læsø kan man trygt bevæge sig rundt og behøver ikke engang at låse sin dør eller sin bil. I Durban blev folk brutalt overfaldet på åben gade og fik for øvrigt ofte bank efter at være blevet frastjålet deres værdier.

Lignende iagttagelser kan man gøre i Johannesburg, Rio de Janeiro, Mexico City og mange andre steder i verden. Sådanne steder bliver der brugt rigtig mange ressourcer på at beskytte sig selv og sin ejendom. For eksempel er der steder i Mexico, hvor et familiemedlem må blive hjemme i løbet af dagen for at passe på huset.

Alle sådanne ekstraomkostninger sparer vi i Danmark og bliver på den måde rigere. Mere hyggeligt er det også. Poul Nyrup Rasmussen har engang sagt, at det er sjældent, man ser en dansker med en kniv i den ene hånd uden at have en gaffel i den anden hånd. Så der er ro på. Faktisk argumenterer professor Gunnar L.H. Svendsen og undertegnede i en ny bog, ”Trust, Social Capital and the Scandinavian Welfare State – Explaining the Flight of the Bumblebee” (Forlaget Edward Elgar, 2016), for, at Danmarks velfærdssamfund bygger på tillid.

Bogen udspringer af en undren over, hvorfor vi er så velhavende, som vi er i Danmark. Hvis man ser på de traditionelle produktionsfaktorer, forklarer uddannelse cirka halvdelen af et lands rigdom. En fjerdedel af et lands rigdom forklares af fysisk kapital, såsom nordsøolie, fabrikker, en hammer, et søm, broer og skibe. Men den sidste fjerdedel har man svært ved at forklare, hvor kommer fra.

For at forklare den danske rigdom er man derfor nødt til at søge steder, hvor man normalt ikke kigger. Og her er tillid en oplagt mulighed.

Den høje tillid giver også mulighed for at opbygge en universel velfærdsstat, som den vi kender i Danmark. Her må to betingelser være opfyldte.

For det første at der er en startkapital af tillid. Man er nødt til at stole på, at man ikke er den eneste, som arbejder, betaler skat og bidrager til samfundet, men at medborgerene også gør det, hvis de kan.

For det andet at man skal kunne stole på, at myndighederne bruger ens skattekroner på en fornuftig måde og rent faktisk giver os noget igen i form af uddannelse, hospitalsvæsen, veje, broer osv.

Lige nu er vi så heldige, at vi lever i et tillidssamfund. Men hvis vi lader kontrollen råde, så er der risiko for, at det fortrænger tilliden. 100 pct. kontrol vil føre til 0 pct. tillid, og det ville være undergangen for velfærdssamfundet.

Bare i USA er der ofte store omkostninger ved at indgå en aftale. Det er jo helt vildt, hvad de sætter i værk for at undgå at blive snydt. Der er advokater på, og der er metertykke kontrakter. Endelig er New Public Management et andet eksempel på kontrol, hvor man har en tendens til at måle alt og alle. I hospitalssektoren, for eksempel, får læger og sygeplejersker ofte kolde hænder af at udfylde formularer i stedet for varme hænder af at arbejde direkte med patienterne.

Hvis man kan undgå kontrolomkostninger, frigør det ressourcer til andre og mere produktive tiltag. Kontrol koster kassen.

I tillidssamfundet Danmark vil vi netop kunne nøjes med mindst kontrol i verden, fordi vi har mest tillid. Derfor er svaret til kulturminister Bertel Haarder: Det særligt danske er tillid.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.