Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllands-Posten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.

Kronik: ”Skyggeafdelingen” i Skejby

»Min datter og svigersøn var flere gange bange for, at det nu var slut for det lille menneske, men vores lille fnug var sej,« skriver Karin Thorlacius i en hyldest til afdeling A30, Aarhus Universitetshospital Skejby – kendt som ”skyggeafdelingen”. Den fortjener at komme ud i lyset. Det er en lille og anderledes historie fra det danske sundhedsvæsen.

Artiklens øverste billede
Midt i en tid, hvor man i pressen kan læse om Rigshospitalets hjertelægers snyd med forskningsmidler og tv-historier om tragisk fejlbehandling af patienter på danske sygehuse, er her en lille og anderledes historie fra det danske sundhedsvæsen.

Midt i en tid, hvor man i pressen kan læse om Rigshospitalets hjertelægers snyd med forskningsmidler og tv-historier om tragisk fejlbehandling af patienter på danske sygehuse, er her en lille og anderledes historie fra det danske sundhedsvæsen.

Den handler om afsnit A30, specialafsnit for for tidligt fødte børn og for syge børn i alderen 0-2 år på Aarhus Universitetshospital i Skejby. En afdeling, som på mange måder kan betragtes som en skyggeverden, fordi det ud over personalet kun er forældre og nære pårørende, der egentlig ved, hvad der foregår bag de røde mursten og de lukkede døre, og hvilke skæbner der findes derinde.

Min datter og svigersøn var flere gange bange for, at det nu var slut for det lille menneske, men vores lille fnug var sej.

Lillejuleaften, mens vi pakkede de sidste gaver ind og glædede os til en hyggelig jul med børn og børnebørn, ringede min datter. Hun var i 24. svangerskabsuge, men var blevet hasteindlagt i Skejby, fordi man frygtede, at fødslen ville gå i gang.

Den 29. december fødte min datter alt for tidligt to tvillingepiger med en fødselsvægt på lidt over 500 gram hver. Fødslen var dybt traumatisk, men da de to små piger kom ud, viste de så meget liv, at de blev lagt i respirator og kuvøse og placeret på afsnit A30. Tvillingerne blev døbt umiddelbart efter fødslen, og min datter og svigersøn blev indlagt sammen med pigerne. Det blev til mere end fem måneder på Skejby for den lille familie.

Nogle dage efter fødslen blev Lea, den ene lille pige, syg. Hun fik NEC, som er en betændelsestilstand i maven, som kan ramme for tidligt fødte børn, fordi maven ikke er moden til at modtage mad.

»Midt i denne krise oplevede vi imidlertid et yderst professionelt og samtidig varmt og omsorgsfuldt personale. Lea blev kraftigt medicineret, så hun ingen smerter havde.«

En specialkirurg fra Odense blev tilkaldt. Han var et sødt og informativt menneske og en fagligt dygtig børnekirurg. I et par timer kæmpede han for den lille piges liv, men forgæves. Lea døde den 5. januar på maven af min datter, og jeg stod og så på, at livet ebbede ud af mit lille barnebarn.

Den lille pige skulle jo have vokset sig stor, have leget med sin søster, fået fine julegaver, have levet og fået vores kærlighed, men sådan skulle det altså ikke være. Det var sorgens dag.

Midt i denne krise oplevede vi imidlertid et yderst professionelt og samtidig varmt og omsorgsfuldt personale. Lea blev kraftigt medicineret, så hun ingen smerter havde. Der var konstant to sygeplejersker til stede for at hjælpe. En seng blev rullet ind, så de to forældre kunne ligge og holde om hinanden og deres lille døende datter. Det var enormt hårdt, men i forhold til personalet, så har jeg aldrig før oplevet en så fantastisk hjælpsomhed samtidig med en faglig fleksibilitet og professionalisme.

Jeg skulle hente noget til min datter ovre på forældrevingen, men da jeg grædende for vild på det helt uoverskueligt store hospital, så en sød sygeplejerske det. Hun lagde armen om mig, snakkede med mig og tog sig tid til at følge mig helt hen til forældrevingen.

Den dag var en sort dag i vores liv. Men i den anden kuvøse lå imidlertid stadig Ines, som var den mindste af pigerne, en meget sart lille skabning. Hendes tilstand var alt andet end stabil, men at miste hende også ville være helt forfærdeligt.

Nu begyndte fem måneders kamp for den lilles liv, og her mødte vi nogle kompetente, fagligt dygtige, opmærksomme, empatiske og personlige mennesker, som satte alt ind for at hjælpe det lille og skrøbelige menneskebarn videre i livet. Der var ikke en finger at sætte på behandlingen i de fem måneder. Læger og sygeplejersker stod sammen og kæmpede for at holde den lille i live.

Ved det mindste problem, en anderledes kurve på hjertekardiogrammet, en ufuldstændig vejrtrækning eller en temperaturstigning, så stod der altid en eller to sygeplejersker ved kuvøsen, og også oftest en af børnelægerne. De gange, hvor den lille blev meget dårlig og var i overhængende livsfare, var der i løbet af et øjeblik flere læger og sygeplejersker på stuen.

I Danmark bliver 7,5 pct. af en årgang født for tidligt svarende til 4.500 børn, men kun 250 af dem fødes ekstremt for tidligt, og det vil sige i uge 23-27.

En læge kom sågar forbi for at se til Ines, efter at han havde fået fri. Han måtte lige se, at det gik fremad, før han tog hjem.

Min datter og svigersøn havde ud over et helt nyt dobbeltværelse på forældrevingen også mulighed for at overnatte ved siden af deres lille pige.

Personalet var kreativt og klemte bare en seng ind. Om dagen kom lille Ines ud af kuvøsen. Med slanger, ledninger og måleapparater blev hun placeret på brystet af min datter eller svigersøn, og vi andre, som jævnligt kom, sad også med den lille i favnen i mange timer, så hun kunne få tryghed og kropskontakt og i det hele taget mærke, at hun var elsket, så hun kunne få mod til at fortsætte kampen for livet.

I Danmark bliver 7,5 pct. af en årgang født for tidligt svarende til 4.500 børn, men kun 250 af dem fødes ekstremt for tidligt, og det vil sige i uge 23-27.

Vores lille pige fik uundgåelige infektioner og efterfølgende gentagne behandlinger med antibiotika. Akutsituationer, alarmer og blinkende lamper var dagligdag på denne afdeling, og min datter og svigersøn var flere gange bange for, at det nu var slut for det lille menneske, men vores lille fnug var sej.

Når jeg kom på afdelingen, mødte jeg altid venlige og imødekommende mennesker. En dag kom en sygeplejerske, der bar rundt på en baby i en bæresele, ind på stuen for at ordne noget.

»Den lille dreng er bare så ked af det, og det betyder jo ikke noget for mig at gå rundt med ham.« Sådan sagde hun, da jeg spurgte, og det kunne næsten være et symbol på den fantastiske indstilling, som personalet på A30 havde.

En fødeafdeling er normalt et positivt sted, hvor livet begynder, og hvor man møder smilende mennesker, glade nybagte mødre og fædre, nuttede små velskabte spædbørn. Kun de færreste ser ind i skyggen af livet og lykken, men hvis de gjorde, ville de få øje på en afdeling, hvor angste mødre og fædre sidder med deres syge, misdannede eller for tidligt fødte spædbørn; hvor døden lurer rundt om hjørnet, og hvor en forstående hospitalspræst dagligt kommer for at trøste og lindre smerten hos et forældrepar, som har mistet deres lille barn.

Inde i denne skygge, som kun få heldigvis oplever, voksede mit seje lille barnebarn.

»Vi savner stadig lille Lea, som døde i sine forældres arme. Vi glemmer hende aldrig, men vi glæder os alligevel hver eneste dag over det liv, som vi mirakuløst fik lov til at beholde.«

Hun trives, er glad og fuld af liv. Hun er vores lille mirakel, som kom ud af skyggen og frem i solen.

Vi savner stadig lille Lea, som døde i sine forældres arme. Vi glemmer hende aldrig, men vi glæder os alligevel hver eneste dag over det liv, som vi mirakuløst fik lov til at beholde.

Tak for alt til Aarhus Universitetshospital Skejby, afsnit A30. Uden jer var det ikke lykkedes. I fortjener også at komme ud af skyggen og ud i lyset, så alle kan se, hvilken faglig dygtighed I er i besiddelse af, og hvilken varm og medmenneskelig indstilling I har.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.