Myndighedsdanmarks magtarrogance

Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllands-Posten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.

Den seneste tids domme mod våbenhandlere, som sælger lommeknive, har med al tydelighed vist, at våbenloven er et bevis på myndighedsdanmarks mistillid til egen befolkning. Det er uværdigt, at vores folkevalgte politikere lægger navn til en lov, som kriminaliserer nærmest hele befolkningen.

Maj 2015 blev den måned, hvor det blev umuligt at købe en lommekniv i kongeriget Danmark. De danske politikere har nemlig lavet en våbenlov, der forbyder lommeknive, som kan åbnes med én hånd. Det er blevet klart efter retssager på Fyn, hvor to våbenhandlere er idømt bøder på 50.000 og 100.000 kr. Det har sendt et chok igennem den danske detailhandel, som i al hast har stoppet salget af lommeknive, som alle troede var lovlige.

Danmarks Jægerforbund har vist, at almindelige foldeknive er ulovlige, siden den første dom faldt over Hanghøi Knive i sommeren 2014. Sammen med Danmarks Våbenhandlerforening tog vi omgående kontakt til Justitsministeriet, som viste sig at have en ufattelig ringe forståelse for, at den nye retspraksis på knivområdet gør stort set hele den danske befolkning til lovbrydere. Efter massivt pres lovede man dog at kigge på det. Knap et halvt år senere indrømmede ministeriet, at man ikke havde foretaget sig noget i sagen. På et møde i Justitsministeriet den 6/5 mellem Rigspolitiet, Danmarks Våbenhandlerforening, Danmarks Jægerforbund samt tre jurister og en afdelingschef fra Justitsministeriet blev det klart, at Justitsministeriet ikke havde tænkt sig at gøre noget i sagen, for, som de sagde på mødet:

»Det er jo ikke os, der har lavet loven, men vi kan foreligge jeres bekymringer for justitsminister Mette Frederiksen.«

Engang. På et tidspunkt. Ude i fremtiden. Inden polerne bytter plads.

Det var for mig et yderst frustrerende møde, for det var tydeligt, at juristerne i Justitsministeriet ikke kunne se problemet i, at hundredtusindvis af lovlydige borgere overtræder den danske våbenlov, som det – parentes bemærket – er en ganske alvorlig lov at overtræde. Strafferammen er på op til to års fængsel. Justitsministeriets afdelingschef udtalte på mødet, at det var folks egen skyld, hvis de havde en ulovlig kniv – de kunne jo bare have ladet være med at købe en sådan til at begynde med.

Og hvorfor nu denne lidet flatterende karakteristik af institutionen Justitsministeriet? Fordi det er her, det lovforberedende arbejde udføres og fremlægges for justitsministeren og retsudvalget. Det er her, teksten udlægges – hvad kan lade sig gøre, og hvad kan ikke lade sig gøre? Og som der blev sagt på mødet, så kan man jo ikke bare gøre enhåndsbetjente lommeknive lovlige igen, for det ville jo dreje sig om helt uoverskueligt mange knive, og hvad så med de utilpassede typer i nattelivet?

Og så er vi fremme ved sagens kerne. Danmark er det eneste land i Europa, der har forbudt enhåndsbetjente lommeknive. Ikke fordi nogen har kunnet bevise, at det er ganske almindelige enhåndsbetjente lommeknive, der bruges af kriminelle til at stikke folk ned med i nattelivet, men fordi signalværdien med loven har været vigtigere end hensynet til almindelige, lovlydige danskere, for hvem en kniv ikke er et våben, men et redskab.

Den såkaldte knivlov blev vedtaget som en lynreaktion på et bestialsk mord på den unge interrailturist Antonio Currá på Nørrebro i august 2003. Et helt igennem ondt og meningsløst knivdrab, som man kun kan gyse over og tage afstand fra.

Men det ændrer ikke på, at det er forkert at bruge den tragiske hændelse til at indføre en knivlov, som af samtlige jurister, som Danmarks Jægerforbund har været i kontakt med i forbindelse med de aktuelle domsafsigelse, betegnes som et håbløst stykke jura, som helt rammer ved siden af skiven.

Loven kriminaliserer stort set en hel befolkning for at ramme en promille af en promille, som er afstumpede nok til at bruge knive som våben i nattelivet. Selvsamme personager er temmeligt sikkert bedøvende ligeglade med lovgivningen i øvrigt.

Der findes pudsigt nok heller ingen beviser for, om stramningen af våbenlovens bestemmelser vedrørende lommeknive, har ført til færre knivoverfald i nattelivet.

Jurist og direktør i den juridiske tænketank Justitia, Jacob Mchangama, skrev i december 2011, da han var chefjurist for tænketanken Cepos, en rapport med titlen ”Knivforbuddet rammer skævt”. I rapporten kigger han på det empiriske grundlag for knivforbuddet, og i rapportens konklusion skriver han:

»Våbenlovens omfattende forbud mod besiddelse af knive udgør i praksis en mistænkeliggørelse af den almindelige lovlydige dansker, som i langt de fleste tilfælde bruger knive som redskaber til fredelige og helt ufarlige formål snarere end som våben til vold. Loven er et klassisk eksempel på signallovgivning, der skal vise politisk handlekraft (over for eks. vold i nattelivet), men som oftest medfører en lang række af uforudsete konsekvenser.«

Jacob Mchangama anbefaler tre mulige modeller for, hvordan regeringen bedst muligt kan ændre knivforbuddet, så det i mindre omfang rammer uskyldige danskere. Regeringen kunne begrænse knivforbuddet bl.a. ved at ophæve det generelle forbud, så det igen bliver lovligt at bære f.eks. lommeknive. De kunne ændre loven, så det alene er forbudt at bære kniv på barer, caféer, restauranter, til koncerter, på stadioner eller andre steder, hvor mange mennesker er samlet på et begrænset areal, og hvor der serveres alkohol. Eller ændre retstilstanden tilbage til før 2004, så man ikke længere straffes for at ”besidde” kniv, men derimod kun for at ”bære” kniv. Sidstnævnte foreslår Mchangama kombineret med et specifikt forbud mod at bære kniv inden for et bestemt tidsrum om natten.

Danmarks Jægerforbund opfordrer på vegne af alle danske jægere, alle danske friluftselskere og ansvarlige selvstændige borgere lige fra pigespejderen til håndværkeren på stilladset: Stop med at behandle befolkningen som potentielle knivmordere.

Knivloven er et misfoster, som ikke længere kan reddes ved at påføre den flere lappeløsninger, som hver gang viser sig at gøre mere skade end gavn. Den brede befolknings frihed skal ikke indskrænkes af, at der er nogle tosser i nattelivet, som bærer kniv med onde hensigter.

Derfor er der ifølge Danmarks Jægerforbund kun én vej frem, og det er at myndighedsdanmark genfinder tiltroen til den danske befolkning. Vi skal tilbage til det menneskesyn, at almindelige mennesker har gode hensigter, og at de kan tænke selv og tage vare på sig selv. Et åbent og frit samfund kan kun eksistere, hvis vi tildeler hinanden den frihed. De mennesker, der derimod forbryder sig imod samfundets love, skal straffes – og kun dem.

Jeg vil derfor opfordrer de danske politikere, som i disse dage er ude på gader og stræder for at møde det danske folk, til at kigge på våbenloven med nye øjne. Lav den om, så fredelige borgere igen kan føle den frihed og tillid fra statens side, som er så unik for vores samfund.

Giv de ansatte i Justitsministeriet en ny opgave. Lav en ny våbenlov, som på én og samme tid er ansvarlig, og som udviser en tillid til, at almindelige danskere er fornuftige mennesker.

Danmarks Jægerforbund foreslår, at der oprettes et såkaldt Våbenråd med Vildtforvaltningsrådet som forbillede. I våbenrådet kunne der sidde en bred vifte af interessenter med forstand på og holdning til våben og knive. Våbenrådet vil kunne fungere som et rådgivende organ for regeringen og Retsudvalget i våbensager. Det er min og Danmarks Jægerforbunds klare overbevisning, at det ville kunne hjælpe politikerne med at træffe beslutninger på våbenområdet, som er gennemtænkte og gennemarbejdede.

Godt valg.