Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllands-Posten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.

Landsforræderi – et forældet begreb

Begrebet landsforræderi er relativt i en grad, så det ofte bliver meningsløst og anvendelsen af det på de muslimske krigsfrivillige kan kun forflygtige diskussionen.

Artiklens øverste billede
Tegning: Rasmus Sand Høyer

For nylig har det været diskuteret, om de unge muslimer, der melder sig til krigstjeneste for IS i Irak og Syrien, er landsforrædere. Det budskab tronede justitsminister Mette Frederiksen således frem med på fjernsynsskærmen, og flere politikere skyndte sig at slutte sig til det.

De fleste af os kan hurtigt blive enige om, at frivillig krigstjeneste for IS er forkastelig. IS er en reaktionær, kvindefjendsk, fanatisk og voldspræget organisation, der i islams klædedragt underkuer, mishandler og dræber mennesker, som ikke er enige med IS. Mange af dem, der slutter sig til fra udlandet, risikerer at blive meddelagtige i disse handlinger og dermed i at begå krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden. De kan altså stilles for den internationale straffedomstol, ja de bør stilles for denne domstol, hvis de har medvirket til forbrydelserne.

Men er de landsforrædere? Nogle hævder det, men Danmark er jo ikke i krig med IS, kun i ”væbnet konflikt”. Det er ”krig”, der forlanges, hvis straffelovens forræderibestemmelser skal anvendes. Desuden kan man næppe fremskaffe beviser.

Forræderi er brud på loyalitet, dvs. tillidsbrud. I feudalsamfundet frem til omkring 1500-tallet byggede loyalitetsforhold på personlig tillid. Det angik forholdet mellem fyrsten og hans vasaller, der igen havde folk under sig, som var bundet af deres ed over for vasallen. Da fyrstens magt udsprang af Guds nåde, og der kun var én kirke, var tillidsbrud ensbetydende med kætteri, og kætteriet er derfor den første form for forræderi i den kristne verden. Det var først med Den Franske Revolution i 1789, som afskaffede både Gud og monarken (i Frankrig), den afgørende forandring skete. Nu trådte folkesuveræniteten i stedet for Gud og konge, og nationalstaten blev folkesuverænitetens legemliggørelse.

Loyalitetsbåndene mellem enkeltpersoner blev afløst af et krav om troskab over for staten og nationen, og derefter var det forbrydelser mod disse, der blev anset for forræderi, og ikke imod kirken eller fyrsten. Man var gået fra det konkrete til det abstrakte – det moderne landsforræderi var opstået.

Fra de borgerlige revolutioner i 1848 indtil Første Verdenskrig blev forræderi entydigt forstået som forræderi mod nationen, f.eks. gennem spionage eller virksomhed til fordel for en fremmed magt. Derfor blev alle former for ideologi, der satte spørgsmålstegn ved nationen og betonede internationalismen som f.eks. socialismen, ugleset af magthaverne. Og mange minoriteter med loyalitetsforhold, som ikke knyttede sig til de nationale religiøse eller verdslige institutioner, blev også betragtet med mistro. Den såkaldte Dreyfus-affære i Frankrig omkring 1900 satte disse modsætningsforhold på spidsen – kaptajn Dreyfus var jøde, og allerede derfor så den nationalistiske højrefløj ham som en fare for det franske militær.

Første Verdenskrig og dens følger i form af revolutioner, nye statsdannelser og ikke mindst nye ideologier blev begyndelsen til enden for det ”nationale” forræderibegreb. Tiden fra Første til Anden Verdenskrig blev ideologiernes epoke, og loyaliteten skiftede fokus fra det nationale til det idémæssige, selvom den ene af de ”store” ideologier fascismen/nazismen netop gjorde nationen til centrum for sin kult og ideologi. Den anden, marxismen-leninismen, stræbte efter en opløsning af nationen, mærkelig nok i alle andre lande end ideologiens udspring, Sovjetunionen!

Den tyske forsker, Margret Boveri (1900-1975), udgav i 1950’erne storværket ”Forræderiet i det 20. århundrede”, som udkom på dansk i 1962. Hendes hovedtese er, at det tillidsforhold, som er loyalitetens fundament, bliver mere og mere depersonaliseret, »og jo mere upersonligt tilknytningspunktet for loyaliteten er, desto mere tager forræderiet til i omfang.

Udviklingen i det 20. århundrede har derfor bevæget sig fra det individuelle forræderi til gruppe- eller masseforræderiet ... under den anden verdenskrig og under den kolde krig går antallet af de mennesker, som er blevet og vil blive dømt som forrædere, op i hundredtusinder. Tilliden er blevet i den grad gennemhullet (s. 174)«.

Margret Boveri kunne naturligvis ikke forudse situationen i begyndelsen af det 21. århundrede, men hendes iagttagelser er siden blevet mere end bekræftet. Med masseindvandringen fra 1960’erne, som de vestlige lande selv tog initiativet til, fordi de manglede arbejdskraft, er samfundene i stadig højere grad blevet ”multisamfund”, dvs. multietniske, multireligiøse og multikulturelle. Og i kraft af deres tætte samarbejde er de også blevet mere internationalistiske eller kosmopolitiske.

Loyalitetsforholdene er mangfoldige. Jo før demokratierne ser dette i øjnene, jo lettere vil de også have ved at indrette deres samfund efter det, så der bliver fuld tanke- og trosfrihed for alle. Det betyder ikke, at totalitære tankeretninger som salafismen og dermed en organisation som IS skal fredes, men samfundet må se i øjnene, at nogle af dets medlemmer bliver tiltrukket heraf – at der eksisterer forrædere mod demokratiet. De må tolereres, så længe de ikke begår forbrydelser, og det ville være tåbeligt at fare frem med straffeloven, når nogle af dem vender hjem fra borgerkrigene i Syrien og Irak. Målet må være at få dem lodset ind i samfundet igen. De, der ikke vil det, må selvfølgelig nøje overvåges eller eventuelt udleveres til den internationale straffedomstol. Men straffes med fængsel – det ville blot øge deres antal. Forræderne er iblandt os – helt lovligt.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.