Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllands-Posten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.

Hvorfor dannelse?

Dannelse er ingen mirakelkur, men et beredskab til at svare igen på den igangværende nedtur.

Man kan kende et civiliseret samfund på, at dets institutioner understøtter og værdsætter en levende sammenhæng mellem fortid, nutid og fremtid(er).

Modstykket til et civiliseret samfund er et barbarisk, hvor ingen kender sine rødder. Enhver lever for sig selv, og for hvad jeg lige måtte have lyst til. Høfligheden bliver mindre, man maser sig frem i køen såvel i Netto som i trafikken, og skrot og skod knopskyder fjernt fra skraldespanden. I det uciviliserede samfund findes ingen store fortællinger, der binder mennesker sammen i et historisk og folkeligt fællesskab. Her ved ingen, hvorfra de kommer, og derfor heller ikke, hvor de skal hen.

Det kollektive hukommelsestab resulterer i opløsning af institutionernes dyrebare viden, og med et skuldertræk udslettes generationers møjsommeligt indsamlede erfaringer og fornuftige sædvaner. Efter os syndfloden!

Nej, vel?!!! Der må være en bedre måde at tage vare på resterne af vores glimrende samfund. Til gavn for fællesskabet og vores efterkommere. En hovedstrategi til at dæmme op for opløsningstendenserne er dannelse. Indrømmet, et rent gummibegreb ligesom frihed og retfærdighed, men lad mig alligevel forsøge at indkredse det, bl.a. inspireret af et foredrag holdt af Anders Thyrring Andersen på Rønshoved Højskole 6/10 2012.

At gennemgå en dannelsesproces er at erkende, at man er underlagt en orden, som man skal bringe sig i overensstemmelse med. At blive dannet er at forstå sig selv som en del af en helhed, for den, der kun søger sig selv, får et ringere liv.

Dannelse er evnen og viljen til at til at lytte til andre og dermed sætte sig ind i en andens oplevelses- og tankeverden. Da identitet kun kan dannes i samspil med instanser uden for én selv, er selvdannelse en meningsløshed.

Dannelse handler om såvel kundskaber som takt og tone – herunder at kunne udfolde sig sammen med andre. For at mestre omgangsformer må der opdragelse til. Javist skaber vi selv vores identitet, men processen sker nødvendigvis i forhold til omverdenen. Dannelse er på én gang en proces og et resultat, og dannelsesmidlerne en kombination af (forældre)opdragelse, uddannelse og selverkendelse.

Dannelsen sker i mødet mellem samtalepartnere – herunder i (skøn)litteratur – og i processen skal der være en kontinuitet. Mennesket forstår sig selv i en historisk kontekst og skal selv forstås i en konkret, historisk sammenhæng. ”Er man erfaringsblank, repeterer man fra et nulpunkt”. Man mister evnen til at føre samtaler, der ligger uden for én selv og dermed evnen til at indgå i fællesskaber. At se ud over egen næsetip og navle fordrer imidlertid, at jeg skruer ned for egen selvrealisering og umiddelbare behovsopfyldelse.

Denne proces kan ikke lykkes uden vilje til at overvinde modstand i stadig afprøvning. At overvinde kriser, skuffelser og modgang er en helt nødvendig del af dannelsesprojektet. Dannelse er et tilvalg og dermed logisk også et fravalg. F.eks. af unødig viden (læs: gå mindre på Facebook, nettet og se mindre ”Paradise Hotel” til fordel for fordybelse).

Nødvendig viden er bl.a. et kendskab til historie(n), uden hvilken nutiden bliver uforståelig.

Dannelse er ingen mirakelkur, men et beredskab til at svare igen på den igangværende nedtur i den vesterlandske selvbevidsthed – karakteriseret ved selvhad, relativisme og multikulturalisme. Samt autoritetstab! Helt konkret: Det konkrete er og bliver et nøgleord! – tænk, at jeg som gammel, garvet lærer skal bruge så meget tid, energi og kraft på at holde ro i mine klasser – kostbar, dyrebar tid, hvor eleverne i stedet for at smalltalke, pjatte, snyde sig til at sms’e og være på Facebook kunne dygtiggøre sig.

Tidligere handlede undervisningen om tilegnelse af faglige kundskaber og (parat)viden, men siden 1960’erne er vægten gradvist blevet flyttet fra traditionel kundskabsformidling til holdningsbearbejdelse og elevcentreret ”læring”.

Ud med lærerautoritetens formidling af sit fag, ind med reformpædagogikkens kompetenceideologi, hvis konsekvens er, at nutidens studerende mangler grundlæggende teoretiske og metodiske færdigheder.

Deres viden er blevet mere overfladisk, og det er blevet stadig sværere at få dem til at sætte sig ind i noget kompliceret. Intet må helst gøre ondt, og sker det alligevel, står der straks behjertede – og kortsynede – idémagere klar med forslag a la den lektiefri skole og den totalitære heldagsskole, som Christine Antorini, Bjarne Corydon og Michael Ziegler i skrivende stund blindt bulldozer igennem.

Vores højtudviklede civilisation og vestlige demokrati bukker under, hvis de nye generationer ikke dannes. Både ude og hjemme. Her deler jeg perspektiv med den tyske socialdemokrat og samfundsdebattør Thilo Sarrazin, forfatter til bestselleren ”Deutschland schafft sich ab”:

»Når mennesker går på pension eller dør, går deres viden til grunde. Den skal bestandigt genvindes. Dette lykkes kun i begrænset omfang. Således er den liberale orden, som for et halvt århundrede stod fadder til EF, i vidt omfang forsvundet i glemsel. Desuden skrumper de europæiske dannelseseliters hovedstol af nedarvet fælleskultur. Den erstattes af en international kultur, som Facebook og sportsbegivenheder står for. Også de forbinder, men ikke på europæisk.«

Ak og suk, og så op på hesten igen. For mit eget vedkommende med den skotske filosof Alasdair MacIntyres ord som ansporende pisk: »Hvis vi er i så slem en situation, som jeg forestiller mig, forekommer pessimisme mig at være endnu en kulturel luksus, som vi må undvære, hvis vi ønsker at overleve.«

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.