Vi kan lære meget af Den Kolde Krig
Danmark er i gang med at opbygge forsvaret – ja, vel nærmest genopbygge det – til at modstå de trusler, der tegner sig i en stigende konfliktfyldt verden. Vi er langtfra i mål – og myndighederne kunne med fordel gribe tilbage til nogle af de foranstaltninger, der var under Den Kolde Krig. De virker stadig.
Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllands-Posten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.
Danmark er i færd med at opbygge både forsvar og beredskab i lyset af truslen om krig. Genopbygge vil nogen sige.
Siden begyndelsen på krigen i Ukraine er der både oprettet et nyt ministerium for samfundssikkerhed og beredskab (efteråret 2024), udsendt en folder til borgerne om hjemmeberedskab (sommeren 2024) og annonceret opbygningen af et totalberedskab (vinteren 2026).
Undervejs i denne genopbygning er der mange stemmer, som fremhæver sammenligningen med det danske totalforsvar under Den Kolde Krig – dengang, hvor der var kommunale kommandostationer i små bunkers og et omfattende civilforsvar.
Vi mener, at der er rigtigt meget at lære af, hvad Danmark gjorde under Den Kolde Krig, men denne viden er af mange forskellige årsager ikke velkendt for beslutningstagere i dag, og den er heller ikke let tilgængelig.
Spørgsmålet er naturligvis også, hvilke af de historiske erfaringer der er brugbare i dag, og hvilke der udelukkende hører fortiden til.
Totalforsvaret var dengang helt konkret og reelt. Det var organiseret, det var opstillet, og det blev øvet. Vel at mærke uden at det ødelagde dagligdagen i samfundet eller spredte frygt og usikkerhed.
Det var mennesker, lige fra soldater, kommunalarbejdere, borgmestre, politimestre og ministre, som alle kendte deres rolle og ansvar.
Der udkom en pjece i 1962, som hed ”Hvis krigen kommer”, og der var gullaschkanoner og tæpper på lager ved Civilforsvaret, mens kommunen havde en kommandocentral i et beskyttelsesrum et sted i byen. Her var der plads til kommunens ledelse og hjælpere, et nødstrømsanlæg og forsyninger.
Undervejs udgav Forsvarets Efterretningstjeneste offentlige trusselsvurderinger, hvor den beskrev, hvordan et angreb på Danmark ville se ud med politiske spændinger, forudgående sabotage og femtekolonnevirksomhed og landsætninger i Køge Bugt. Hjemmeværnet var stort, allestedsnærværende og parat.
Den civile krisestyring var klart forståelig i beredskabstrin og under ledelse i civilregioner, der samarbejdede med militærregionerne.
Totalforsvaret hang sammen.
Vores nye totalforsvar skal naturligvis tilpasses de ændringer i både truslen og samfundet siden dengang i forhold til de trusler, vi står over for i dag.
Det kan diskuteres, om vi er på vej ind i en ny kold krig, hvis ikke en rigtig krig snart. Selvom der er store ideologiske forskelle på den første kolde krig og nutidens konflikt med Rusland, er der på det praktiske plan mere, der ligner, end der er forskelligt.
Truslen er i begge tilfælde rettet mod hele vores samfund og noget, der rammer både militært og civilt. Under den første kolde krig var det landgang i Køge Bugt og måske brug af taktiske atomvåben og bombning af byer, der var nedfældet i Warszawapagtens planer.
Hele samfundet ville være blevet ramt. I dag er truslen hybrid, men rammer stadig hele samfundet. Det kan være angreb på kritisk infrastruktur, f.eks. strøm, vand, varme, internet, netbetaling og meget andet, enten ved fysisk sabotage eller cyberangreb.
Det kan også være militære angreb med droner eller missiler. Det har næppe et fysisk omfang som under den første kolde krig, men konsekvenserne kan være store i vores moderne samfund, hvor næsten alt er digitalt, og hvor mange sektorer er indbyrdes afhængige.
Fælles er, at krigen er total, og at Forsvaret derfor også skal være det. Der er klar inspiration at hente om f.eks. beredskabstrin og krisestyring, særligt inden for det civile område. Civilregionerne er i mellemtiden reelt forsvundet, og spørgsmålet er, om de måske skal tilbage.
Se blot på den kommunale kommandocentral, hvis ansvar og opgaver var helt tydelige dengang. I dag er behovet for et beskyttelsesrum måske mindre, mens nødstrøm, forsyninger og et stort kort over kommunen og nogle hjælpere til at opdatere det nok stadig er nødvendigt.
Trusselsvurderingerne i dag skal opfylde samme formål som under Den Kolde Krig og tydeligt tegne et retvisende billede af, hvordan hybridkrigen ser ud. Der er behov for konkrete scenarier og krigsbilleder og ikke politiske affejninger af truslen.
I dag kan trusselsvurderinger fra både Forsvarets Efterretningstjeneste og Politiets Efterretningstjeneste slås sammen med Nationalt Risikobillede fra Styrelsen for Samfundssikkerhed og bedre fortælle borgerne og beredskabet, hvordan krigen vil se ud.
Vi har igen behov for fælles og forståelige krisestyringstrin fra top til bund og en klar plan for, hvordan vi igangsætter hele det samlede beredskab. Mange aktører står klar, heriblandt kommunerne, virksomhedsberedskabet, vandværkerne og mange borgere.
Danmark er måske i dag i højere grad end tidligere del af et nordisk forsvars- og beredskabsmæssigt fællesskab, drevet af både truslen og udviklingen i Nato.
Vores nordiske nabolande er foran os, både når det gælder trusselsforståelse og den konkrete opbygning af et egentligt totalforsvar.
Norge har f.eks. udråbt 2026 til Totalforsvarsåret, og der bliver gennemført fælles civile og militære øvelser. I Sverige advarer ministre om krig, og hjemmeberedskabet er på syv døgn.
Finland er længst fremme, også på det militære område. Alle steder er der stærk inspiration at hente, kopiere og tilpasse til en dansk kontekst, så Danmark også er med til at gøre Norden til en stærk region, som ingen ønsker at angribe.
Denne uge er formelt beredskabsugen, for første gang i Danmark, men der er ikke meget aktivitet som en troværdig afspejling af status for udviklingen af Totalforsvaret i Danmark.
Måske er det regeringsdannelsen, som har trukket tæppet væk under denne beredskabsuge, som ellers skulle forene hele nationen og sætte fokus på emnet.
Vi kunne godt tænke os, at der kom lidt mere fart på opbygningen af det danske totalforsvar i lyset af den udvikling, der foregår omkring os. Grundlaget for at opbygge et nyt og relevant totalforsvar er der.
Onsdag udkom antologien”Totalforsvar 2.0 – erfaringer fra Den Kolde Krig til i dag”, hvor 19 bidragsydere beretter om totalforsvaret under Den Kolde Krig.