I en verden, hvor de, der har magt, har ret, bør man være bekymret som demokrat og borger

Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllands-Posten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.

EU’s udenrigschef, Kaja Kallas, skrev det meget klart i et statement udsendt efter Trumps indgreb i Venezuela: FN’s charter og de internationale spilleregler skal overholdes og opretholdes, uanset hvad målet med ens handlinger er.

Politik handler ikke om at have ret, men om at få ret. I en verden, hvor de, der har magt, har ret, bør man som demokrat og borger være bekymret.

Jeg er ikke fortaler for det regime, Maduro har videreført efter Hugo Chávez i Venezuela. Der er en grund til, at Nobels Fredspris – vel nok den største internationale hæder, man kan opnå – gik til María Corina Machado, som har kæmpet for demokratiske rettigheder til alle i Venezuela.

På en eller anden måde er det hovedet på sømmet: Hun blev tildelt hæderen for at kæmpe for, at det at sidde på magten ikke er det samme som at have ret til magten.

For sådan fungerer demokratier ikke. Det ville jeg have sagt med vished for, at alle vores allierede var rørende enige indtil for et år siden. Men hastigheden, hvormed Trumps USA er ved at redefinere forståelsen for og brugen af magt og dermed undergrave retsstaten og den internationale regelbaserede orden, er både foruroligende og utrolig.

Det kan godt være, at vi ikke kan lide Maduro, men vi kan ikke af den årsag acceptere, at reglerne bliver brudt – for hvad bliver så det næste? Buddet er absurd, men desværre særdeles relevant, nemlig Grønland.

Fem nedslag i den meget lange række af greb Trump skruer på, tegner et billede af, hvorfor vi skal interessere os for, at demokratiets hegnspæle står stærkt plantet i jorden, og at der ikke er gnavet huller i hegnet.

1. Valghandlingen: Op til valget i november 2020 havde Donald Trump og hans tilhængere, herunder særligt New Yorks tidligere borgmester Rudy Giuliani, den berygtede politiske strateg Roger Stone og Steve Bannon, skabt en fortælling om, at hvis Trump tabte valget, så var det Demokraternes værk. »The election was rigged« og »the election was stolen« blev gentaget igen og igen. De opildnede med andre ord deres tilhængere ved at argumentere for at forråde et demokrati, hvor deres stemmer var rent staffage for, at en »magtsyg elite« kunne fortsætte med at hytte sit eget skind. En grundlæggende mistillid til en kernehandling i demokratiet var plantet.

Klip til 2025 og midtvejsvalgene, hvor Trump i alle de stater, hvor han har fået overbevist sine medspillere, har lavet såkaldt gerrymandering. En øvelse, der manipulerer vælgernes mulighed for at stemme med fødderne, og som derfor er problematisk for den grundlæggende tillid til demokratiet.

2. Embedsværk og offentligt ansatte: Det amerikanske justitsministerium er forvandlet til et redskab for Trump, som var det hans personlige advokatfirma. Flere hundrede jurister er blevet fyret uden varsel, og flere tusinde har taget deres afsked på grund af Trumps undergravning af retsstaten.

Trump har også beordret undersøgelser mod politiske modstandere, blandt dem er tidligere FBI-direktør James Comey og Letitia James, New Yorks chefanklager. Tiltag, der svækker kvaliteten i lovarbejdet og tilliden til systemet betydeligt.

3. Lovproces: Donald Trump fører sin politik gennem dekreter, uden om den sædvanlige lovproces, herunder deportationer af migranter. Trumps brug af præsidentielle dekreter betyder, at han i høj grad omgår den normale lovgivningsproces og dermed svækker Kongressens rolle som demokratisk modvægt.

På under et år har han udstedt lige så mange dekreter, knap 220, som i hele sin første periode som præsident.

4. Frie medier: Trump har accelereret splittelsen i det amerikanske medielandskab ved at opdele medier i fake news og så dem, han godt kan lide; læs: dem, der enten er komplet ukritiske eller forguder ham.

Det er risikabelt for et demokratisk samfund, fordi han sætter den kritiske presse, dem, der skal sætte magten under lup, uden for døren. Det betyder reelt, at muligheden for at kigge magten efter i sømmene og udfordre dens beslutninger bliver forværret.

For ikke at tale om algoritmerne på de sociale medier, der trækker modsætninger og konflikter op og hensætter forståelse og forsoning til et ikke-prangende antal likes og delinger.

Desuden er X og Truth Social ejet af henholdsvis Elon Musk og Trump. Den globale amerikanske techindustri viste ved indsættelse af præsident Trump, at den prioriterer de økonomiske muligheder ved et samarbejde med den nuværende administration over de demokratiske principper, de i pr-øjemed påstår deres teknologi skal understøtte.

5. Den frie samtale: Trump har startet et systematisk politisk pres mod universiteter af anden politisk observans og deres diversitetsinitiativer, og han har skåret væsentligt i deres statsstøtte. Ved at true med at fratage finansieringen fra universiteter, der modsætter sig Trumps politiske dekreter, tager Trump en bid af den frie demokratiske samtale.

Den frie demokratiske samtale er også under pres, når det kommer til politiske modstandere.

Senest har vi set, hvordan tidligere Maga-favorit Marjorie Taylor Green er blevet udnævnt som Traitor Green af præsidenten og nu har meddelt, at hun udtræder af politik. Årsagen: Hun talte for, at Epstein-filerne skulle udleveres, og at Trump skulle koncentrere sig om indenrigspolitik og stigende priser frem for fredsaftaler og deals i udlandet.

Det er ikke alle fem kernepunkter, vi behøver at kaste os fortvivlede over i Danmark. Flere af de hegnspæle, der vakler i USA, er jeg ikke bekymret for herhjemme. Jeg har dog alligevel et par nedslagspunkter.

For det første skal vores frie medier holde fast i, at det er dem, der sætter dagsorden, og ikke algoritmer på diverse sociale medier. Selvom journalister langt hen ad vejen afviser, at de laver journalistik ud fra sociale medier, så vi f.eks. i sagen om den nu dømte Henrik Sass Larsen, at der blev sået tvivl om navneforbuddet, bl.a. med det argument, at man alligevel kunne læse det på Reddit; stedet, hvor en fjer bliver til utallige høns.

Vi har også en flertalsregering, der bl.a. har givet sig selv meget vide beføjelser med henvisning til den særlige situation, vi befinder os i sikkerhedspolitisk. Beføjelserne betyder, at borgere og virksomheders klagegang er blevet svækket. Det er en hegnspæl, der vakler, når man fratager grundlæggende rettigheder som klageadgang for virksomheder og borgere. Det er en uskik, og det tærer på vores retssikkerhed.

Slutteligt er justitsministeren den øverste anklager i Danmark. Selvom vi ikke med den nuværende justitsminister kan forestille os, at han vil misbruge den magt, så er det en bekymring, at den øverste anklager i Danmark er en politiker. De færreste, herunder latinamerikanske vælgere, havde nok forestillet sig, at Trump ville indsætte ICE til at stoppe mennesker i gader og stræder for at udvise dem.

Jeg siger ikke, at det samme vil ske herhjemme, men når det handler om at begrænse magtudøvelse, er tillid godt, men kontrol bedre.

Fremfor at bruge USA’s fald fra demokratiets tinder til at klappe os selv på skulderen skal vi bruge det som en påmindelse om, at demokratier kræver mere end velvilje; det kræver en stærk retsstat og et stærkt internationalt samfund, hvor hegnspælene er solidt plantet i jorden, og hvor hegnet bliver tjekket for huller kontinuerligt.