Vi er ikke bange for at bruge hammeren imod parallelsamfund

Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllands-Posten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.

Negativ social kontrol er desværre et stort problem i dagens Danmark og foregår ofte uden for den brede offentligheds søgelys. Derfor finder vi lommelygten frem for at styrke kampen mod de parallelsamfund, der baserer sig på forstokkede og formørkede værdier. Og vi er heller ikke bange for at bruge hammeren.

Murat og Nadya kom til Danmark som flygtninge. Kort efter ankomsten søgte Nadya om skilsmisse gennem Familieretshuset, fordi Murat var voldelig. Ifølge Murat er de dog stadig religiøst gift, og han har derfor krav på sex, når han ønsker det. Murat har gennem flere år nægtet at give samtykke til religiøs skilsmisse og fastholder derved Nadya i ægteskabet mod hendes vilje, på trods af at det er flere år siden, de sidst har boet sammen.

En dag, da Murat er taget hjem til Nadya, beordrer han sine tre børn til at gå ned på legepladsen. Murat smækker døren i, kaster Nadya ned på gulvet og voldtager hende. Det er tredje gang, det sker denne måned. Nadya har efterhånden lært, at Murat bliver hurtigere færdig og går hjem igen, hvis hun ikke gør modstand.

Navnene her er opdigtede, men historien bag er desværre ikke fiktion – og den er langtfra enestående. Den er fortalt til en af de sikkerhedskonsulenter, der er ansat til at hjælpe ofre som Nadya.

»Du må kun gå på sosu-skolen, hvis din brors kone også går i samme klasse«. Hülya modtog beskeden en sen eftermiddag på sms. Hülya var opsat på at få en uddannelse, så hun accepterede.

Sommeren efter begyndte Hülya og broderens kone, Taiba, i samme klasse. På skolen er Hülya under konstant overvågning, og svigerinden rapporterer løbende hjem om, hvorvidt Hülya er mødt op i skolen, hvad hun laver i pauserne, og om hun indgår i gruppearbejde med personer af det modsatte køn.

Hülya havde ellers håbet, at skolen kunne blive som et frirum fra den kontrol, hun er udsat for derhjemme, men det kunne den ikke.

Negativ social kontrol er ikke bare en akademisk betegnelse. Det er faktisk grufuld virkelighed for mennesker, der bor, lever og lider i Danmark, mens du læser denne tekst.

Denne slags overgreb mod frie mennesker er desværre en realitet i Danmark anno 2025. Kontrollen udføres ikke kun af religiøse, islamiske mørkemænd. Den udføres af forældre, søskende, slægtninge, naboer, klassekammerater og ja måske endda også af myndighedspersoner.

Det forpligter os som samfund til at gribe ind. I Danmark må vi insistere på, at alle har demokratisk frihed og universelle rettigheder. F.eks. til selv at vælge sin kæreste, sin seksualitet, sin religion, sin politiske overbevisning, sin egen alt muligt andet.

Men når det ikke er tilfældet, kan vi ikke bare trække på skuldrene, for det er det samme som accept. Og accept af overgreb er utilgiveligt. Derfor vil vi fra myndighedernes side aktivt rette lyset mod netop de mørke lommer, der ødelægger vores samfund og dets borgere.

For som eksemplerne viser, lever der mennesker i Danmark, der fortsat nægter at blive en del af samfundet. Og skrækhistorierne om Nadya og Hülya er desværre ikke enestående.

Ekstreme holdninger stortrives hos mange muslimer. Det viser en undersøgelse lavet af Jyllands-Posten i efteråret. Derfor bliver vi også nødt til at være ærlige: Det er i de muslimske miljøer, at problemerne er mest alvorlige.

Vi må som samfund indse, at en uddannelse og et job ikke automatisk er lig med integration. Der er intet selvmodsigende i at have en stabil månedsløn og samtidig have helt rabiate holdninger til kvinders rettigheder, andre menneskers seksualitet, frihedsrettigheder og så videre. Den voldelige Murat kunne sagtens have et godt job.

Han og andre, der nægter at tilpasse sig helt basale samfundsnormer og individets rettigheder, er altødelæggende for sammenhængskraften i Danmark.

Det handler selvfølgelig ikke om, at man ikke må praktisere sin religion. Men ingen skal presses ind i bestemte religiøse dogmer eller påduttes forstokkede, middelalderlige livsformer af dogmatiske slægtninge. Individet skal have det frie valg til at vælge sin egen vej uden frygt for repressalier fra veninderne, søskende, forældre, andre familiemedlemmer eller nogen som helst andre.

Det er det danske samfunds normer, der er på spil.

Regeringen har derfor præsenteret 22 konkrete initiativer, der skal styrke indsatsen mod negativ social kontrol i alle dets former. Regeringen vil afsætte mere end 130 mio. kr. fra i år og frem til 2028.

Sikkerhedskonsulenter, der hjælper ofre som Nadya, skal vi have flere af. Regeringen vil derfor øge antallet af konsulenter med 50 pct.

Vi har i dag ikke særlige krisecentertilbud rettet mod familier med børn, enlige eller par, der er på flugt fra æresrelaterede konflikter – med de behov for særlig rådgivning og sikkerhed, som denne gruppe kan have. Det svigt går på tværs af generationer. Det vil vi rette op på.

Vi vil også sætte ind mod fætter-kusine-ægteskaber med et forbud. For desværre ved vi, at denne slags ægteskaber bliver brugt til at undertrykke og udøve social kontrol.

Vi skal have mere viden om årsagerne bag genopdragelsesrejserne, og vi skal have gjort mere imod dem. Vi skal gøre, hvad vi kan for at undgå, at et barn eller ungt menneske – ofte piger – tvinges ud af landet mod deres vilje og får ødelagt deres liv, f.eks. i et tvangsægteskab.

Derfor sætter regeringen penge af til, at Koordinationsenheden mod genopdragelsesrejser og ufrivillige udlandsophold kan fortsætte sit gode arbejde. Samtidig iværksætter vi både en opmærksomhedskampagne og støtte til myndighedernes sikkerhedsplanlægning ved risiko for genopdragelsesrejser og ufrivillige udlandsophold.

Netop kvinder, børn og unge har et stærkt fokus i de kommende initiativer.

Unge, der som Hülya udsættes for negativ social kontrol, vil kunne have stor gavn af en allieret, som de kan tale med på deres uddannelse. Som noget nyt vil vi derfor gennemføre et pilotprojekt, hvor vi etablerer en ordning med rettighedsvejledere på udvalgte ungdomsuddannelser.

I samarbejde med sikkerhedskonsulenterne skal de understøtte, at elever, der bliver udsat for negativ social kontrol, får den rette hjælp og opbakning. Vi skal også se nærmere på ægteskabsområdet – og de forældede religiøse dogmer, der hersker i visse miljøer, f.eks. religiøst flerkoneri.

Og apropos forældede religiøse dogmer ønsker vi mere viden om politisk islam, og hvordan denne bevægelse forsøger at undergrave vores samfund, kultur og stat. Derfor skal vi øge vores viden om problemet – gerne i samarbejde med vores nordiske naboer.

Det er noget, man allerede har set på i Østrig, hvor et center har specialiseret sig i at kaste lys over denne mørke tankegang. Det er et projekt, vi finder ekstremt inspirerende.

I 2021 ændrede vi straffeloven for at styrke indsatsen mod negativ social kontrol. Det er nu tid til at se på, hvordan det har virket, og om der er behov for yderligere tiltag. Det kan f.eks. være i forhold til religiøse vielser og ægteskabslignende kontrakter, som kun manden kan opløse.

Vi ved, at mange af vores indsatser virker, og vi øger nu indsatsen og tager også nye redskaber i brug, så flere kan blive hjulpet i deres kamp for at slippe ud af det fængsel, som den negative sociale kontrol er.

Det er både forfærdeligt og samtidig hovedrystende ubegribeligt, at disse problemer fortsat er så udbredte i dagens Danmark. Vi skal have tændt lyset i de formørkede kroge og rive overgrebsmænd ud i lyset. Og vi skal hjælpe ofrene, så de kan komme ud til et liv i det frie samfund.